Tak for feedback'en hehe

..
Her kommer kapitel 3:
Kapitel 3 - Huset
Endelig ankom Hardts CoA og Dagny til stedet hvor det hele efter planen skulle gå ned. Dagny stoppede op få meter før CoA og Hardts, og da Hardts og CoA gjorde holdt gik han frem mod dem, og i en stor koncentreret halvcirkel udenom dem. Det gav lidt samme følelse som når en særling af tvangsneurotiker-typen insisterer på at der skal bruges bordskånere, eller at der skal trædes på de hvide felter i en fodgængerovergang. Han afsluttede sit lille indslag ved at ende ved indgangen til huset.
Huset havde en typisk landlig facade. Det var hvidt med mørkebrune, nærmest sorte træbjælker der understregede dets ekstremer. En lille sti udgjort af gamle brosten gik fra den nu lidt mørke grusvej og ind til huset. Til venstre for stien lå en have der ligesom fandtes mere bag huset; Den snoede sig i samme bredde som stiens længde mod venstre og derefter højre bagom huset, fulgte dets former. Til venstre for det lidt uplejede græsareal der udgjorde haven fandtes en hvis stakit der passede til husets farver. Hele stedet havde et mærkeligt sørgmodigt præg over sig, men på en måde var det også et ganske smukt sted. Hoveddøren var oplyst af nogle dæmpede men tilstrækkeligt lysende gule lamper, de havde et håndlavet præg over sig.
HopIFjordeN havde godt lagt mærke til Dagnys forholdsvis sære entré. Den var specielt mærkelig fordi de 4 ikke tidligere havde hilst på hinanden. Ellers kunne det måske betragtes som en lille venskabelig spøg, men noget var ikke helt rigtigt ved det. Han var omtrent færdig med sin sandwich som han havde spist rimelig langsomt. Som så mange andre, kunne HopIFjordeN godt lide tordenvejr, og havde sanset dets kommen i lang tid. Han havde, ligesom Hardts den nødvendige følsomhed der kræves for nærmest at kunne mærke tordenvejr før det kommer. Den der lidt trykkende fornemmelse i hovedbunden. Nogle mennesker bliver så påvirkede af den slags så de faktisk får hovedpine.
Dagny drejede nøglen og et klik afslørede at døren nu var åben. Både Hardts og CoA var træt af situationen, det skulle jo ikke være sådan her, de havde snakket om hvor fedt det skulle være og nu var dagen endelig kommet. De havde dog kraftigt fejlvurderet Dagny, så det ud til. ..Og nu var de vilde hunde løs.. Dagny åbnede døren ind til det mørke hus, og med en knoklet repræsentation af sin egen krop stak han armen indenfor og insinuerede med sit svagt forvredne smil, at de nu skulle træde indenfor. Han lignede en blanding af en venlig men autoritær butler og grev Dracula. HopIFjordeN, som ikke var helt sikker på situationen fordi han lige havde mødt de 3, valgte at tage det i stiv arm, og tog sin hat af (som han havde på i dagens anledning) og lavede et lidt overdrevet kast med armen, der holdte hatten, mens han kiggede på Dagny og hilste smilende. De andre fulgte efter. HopIFjordeN’s hat var en mørkeblå tophat uden en alt for overdrevet top. På det her tidspunkt havde Dagny ikke sagt et ord i et betragteligt stykke tid, og kort efter de var trådt indenfor og ledte efter lyset sagde han lidt rodet ”…Øh ja i må undskylde, jeg røg før vi mødtes alle sammen, det er evt. derfor jeg opfører mig lidt alternativt..” Der var ikke rigtig nogen der kommenterede det for han fortsatte lidt ud af sit sædvanlige spor kort efter.
Alligevel synes en kunstig ro lidt at indfinde sig efter Dagnys melding. Hardts stolede dog ikke helt på denne her vinkling, men lod tingene være som de nu var. De havde medbragt de fleste ting man kunne få brug for i denne her situation: en ordentlig håndfuld bajere, forskellige madvarer, en flaske sprut, 3-4 gram pot og hash mm. og selvfølgelig de fire doser Kvadroskidamid.
Indenfor var det lidt køligere end de ca. 20 grader det var udenfor. Evt fordi det havde været en overskyet dag, så huset havde ikke fået lov til at varme op. Entréen var lille og kort men mundede ud i en lidt større køkken og til venstre var der en døråbning der ledte ind til opholdsstuen. Den var rigelig stor.
Flere store mørkebrune træbjælker løb langs loftet op mod hinanden fra hver sin side af huset og mødtes på midten. I venstre hjørne af stuen fandtes en stor tung pejs, og bag den en træ væg der i den ene retning gik mod højre og fortsatte mod badeværelset, og i den anden gik væk fra pejsen og gjorde et stop hvor den blev afbrudt af en glasdør som gik ud til vinterstuen. Denne var tydeligvis nyere end resten af huset og havde ikke den samme rustikke følelse. I stuen stod en ældre sofa midt i det hele, og på nogle hylder langs loftet stod nogle gamle figurer der lignede noget fra afrika. Store Negerdamer der holdte objekter, masker i forskellige former, med mere, alt sammen i sort nærmest kul farvet træ. Mens de tre gik rundt og kiggede på figurerne med interesserede øjne stod Dagny ovre i mørket og rodede med en pose eller lign. Som de gik og kiggede lidt på tingene i huset ledte de stille og roligt hinanden ud i vinterhaven hvor de lukkede døren. Den var fyldt med visne planter og tomme urtepotter. Der var et træbord med skæve, men stadig solide ben. Fra vinterhaven var der endnu en dør der førte ud i baghaven som var fyldt med hyggeligt ukrudt.
”Har du lagt mærke til Mr. Hyde derinde!?” Sagde Hardts til HopIFjordeN. Han nikkede, ”Hvad er der med ham, har han været sådan fra starten af..?” ”- Lige siden jeg mødte ham på Hovedbanegården tidligere, da CoA kom, var han nærmest i trance over billetautomaten – jeg tror der helt klart er et eller andet rivende galt med ham” sagde Hardts. ”Vi kan sku da ikke tage Kvadroskidamid under de her omstændigheder mand, det er sindssygt” Sagde CoA lidt for højt, og de andre to kiggede ind mod Dagny, som nu ikke længere var at skimte inde i hjørnet bag døråbningen. ”Vi bliver nødt til at finde ud af hvad han er for én, jeg gir CoA ret her, jeg vil ikke fare gennem universet i selskab med en evt. skizofren eller hvem-ved-hvad Crackerjack…!” sagde HopIFjordeN.
Det var efterhånden blevet til et problem der skulle løses før noget andet, på den ene eller den anden måde. ”Hvad hvis vi øh, bedøver ham?” spurgte Hardts forsigtigt, ikke selv helt sikker på om det overhovedet var et ordentligt forslag.. ”Aah.. Det ved sku ikke helt..” svarede HopIFjordeN, som godt kunne skimte den lidt desperate ironi i Hardts øjne. I samme øjeblik blev lyset i stuen tændt. Køkkenet var designet således at man i nyere tid ville kalde det et samtalekøkken. Væggen der delte køkkenet og Opholdsstuen var afbrudt af en stor åbning med en karm hvor man kunne stille ting. Lidt som en bar. Der var ikke noget fjernsyn eller endda en telefon, men selvfølgelig havde de alle mobiltelefoner med. Baghaven var ikke så stor igen, men det faktum at den endte i buskadser der nærmest var starten på en skov eller en eng, evt. en blanding, fik den til at fremstå meget større end den var.
De gik nu alle ind i opholdsstuen igen hvor de gennem åbningen kunne se at Dagny var i gang ude i køkkenet. Han varmede vand i en stor gryde (der var ingen elkoger), og rodede i skabene. ”Hvem vil have kaffe..?” Sagde han ”Flydende sætninger?” Sagde CoA ”Det er den største mængde af meningsfyldt kommunikation han har præsteret hele dagen – lad os komme ham lidt i møde” De 2 andre var enige. ”..Lyder godt!” sagde Hardts, og HopIFjordeN ville også gerne have en kop. Nu satte de sig ned i sofaen, og for en stund glemte de Dagny lidt. ”Nice sted egentlig” Sagde Hardts ”Ja det skal nok blive f..” han blev afbrudt af en masse larm ude fra køkkenet af. Dagny havde tilsyneladende tabt en masse gryder og rodede nu rundt på gulvet. ”Skal du have noget hjælp derude?” Råbte CoA. ”Nej det øhm, er helt under kontrol, bliv du blot derinde sammen med de andre homies..”
CoA blev i tvivl om denne hentydning, hvad mente han med det. Var han irriteret over ikke at være blevet inkluderet i fællesskabet? I så fald var han jo så absolut selv uden om det. Han var svær at tolke. Ikke helt til at sætte fingeren på. Der var noget gammeldags over hans måde at tale på. Hardts og HopIFjordeN var allerede midt i en meget aktiv fortælling om engang HopIFjordeN og nogle af hans venner havde taget syre og stalket en hjorteflok ude i dyrehaven. Det var en morsom historie som CoA egentlig gerne ville høre, men han synes stadig der var noget galt ude i køkkenet. Dagny rodede med alt for mange ting i forhold til at han bare skulle lave kaffe. Endelig kom han ind med en bakke. Alle kopperne havde forskellige farver, og han delte dem ud med en slags overdreven tilfældighed eller ligegyldighed over for det han lavede. Til sidst stillede han den sidste kop ved HopIFjordeN, men byttede den hurtigt ud med sin egen.. ”Jeg vil helst have den med Nissen..” sagde han drillende. Det duftede dejligt, men hvorfor skulle han bytte den sidste kop ud. Hardts gik med det samme ud i køkkenet, som var helt clean. Totalt ryddet. Han havde håbet på at afsløre Dagny for at putte ting i kaffen som ikke skulle være der, men hans søgen var helt resultatløs. Endnu havde ingen smagt på kaffen.