Psychedelia.dk

Jeg elsker dig

Jeg elsker den brændende fornemmelse du giver
Jeg elsker hvordan du får mit hjerte til at galopere
Jeg elsker den følelse af kontrol, selvtillid, og ro om at alt nok skal gå
Følelsen af at have lyst til at hoppe og danse
At livet er fyldt med farver
Jeg elsker den kærlighed du giver mig

Men når du er ude er ude af min tilværelse, hader jeg dig
Jeg hader den måde, min næse nu er fyldt med blod
Jeg hader at du langsomt svækker mit hjerte , gang på gang
Jeg hader at mine ord er dine
Følelsen af at kvalme, og brækrefleksen jeg får af smagen i min mund
At livet er en straf

Mit grin
Min særhed
Min voven
Min empatiske sjæl
Mit godtroende hjerte




Alt det du demolerede med din giftige eufori.

Alt det du opslugte med din grådighed.

Den gnist du har slukket med din blodtørst.

Den klarhed du har sløret med din kimære kærlighed

Har efterladt mig livløs, i både krop og sind

Men når jeg forlader dig
Kravler jeg altid tilbage, i længsel efter den kærlighed, jeg aldrig får

Så jeg elsker dig, i håb om at blive elsket.

_________________
stoffer er min eneste ven og det der slår mig ihjel

Det er godt skrevet selvom jeg som tidligere misbruger bliver oprigtig trist på dine vejne
Det er svært og være ung og forvirret og let og være gammel og klog af skade.
Jeg håber du finder en vej og formål som ikke skal købes i ziplock poser.
Alt det bedste herfra.

Tusinde tak. Håber jeg finder forbindelsen til mig selv igen, og føler at det her er måden jeg kan lette stenen fra hjertet, og finde min indre fornuft. Er virkelig ikke god til at udtrykke følelser, men det her hjælper meget.
Mega sejt at du er kommet ud af dit misbrug

_________________
stoffer er min eneste ven og det der slår mig ihjel

Et hjerte der søger varme
En sjæl der søger ro
En stemme der er bange for at larme
Et selvværd der gik fra ti til to
En følelse af at være alene
En frygt for at lide
Er ikke en undskyldning vil nogle mene
Mon det er mig, der intet vil gide?

Mine tanker som en tornado flyver
Blusser op i vredens flammer
Dæmoner som lyver
Fortæller at jeg alle skammer

Jeg forsøger at flygte
Overdøver med musikkens Bass i mit sind
Det var ikke kulde mit hjerte søgte
Men varmen forsvinder langsomt og kulden søger ind

Stilheden jeg så inderligt frygter
Som jeg nægter at give plads
Måske angsten for kontrollen jeg mister?
Eller bare et hjerte lavet af glas?

En tryghed befundet i kaos
Distraheret fra realiteten monstro?

I støjen som sindets fred næres
Giver aldrig en sjæl ro

_________________
stoffer er min eneste ven og det der slår mig ihjel

Rigtige gode digte
De har en del at byde på

Tak

_________________
stoffer er min eneste ven og det der slår mig ihjel