Psychedelia.dk

Du har fuldstændig ret - KÆRLIGHED - er det ULTIMATIVE drug, det er drivkraften for alt i universet - kærligheden til det levende, det skiftende og det skabende...

Jeg tror at vores alles fælles interesse indenfor de bevidsthedsudvidende substanser oprinder langt dybere end vi, som udgangspunkt, har mulighed for at erkende ...
Det er vores, naturens eller universets naturlige forsatte udvikling - kaos+determinisme - alting opstår ud af tomheden, tomhed er det nødvendige forstadie for alting. Når vi kigger tilbage i historien enten fra et antropologisk perspektiv, igennem naturvidenskabens empiriske mikroskop eller via kvantemekanikkens vidunderlige umystiske-mystik er ideen om dualisme en konstant ...
Universet, og alt i det, observeret på det atomare niveau og deropefter er tilsyneladende deterministisk - INTET er gået galt, ALTING er lykkedes fra tidspunktet fra singulariteten og frem til nu, alting kan spores tilbage igennem "tiden" og forklares ift. kausalitetsforhold ... Selv noget så "fri vilje inducerende" som mennesket har på intet tidspunkt i vores evolutionære historie begået ET ENESTE FEJLTRIN - Fordi den ganske iøjefaldende konklusion - VI ER HER STADIG. Vi har ikke udryddet os selv - tiltrods for åbenlyst mange fantastiske muligheder for dette ...
Determinismen ophører midlertidigt i "øjeblikket/oplevelsen" da vi som selvbevidste (muligvis 4D holografiske, 3D projicerende) eksistenser har muligheden for at udøve den fantastiske evne af FRIT VALG.
Vi har muligheden for at bryde ind i reaktionskæden - i mellem årsag og virkning - og kan udøve massiv indflydelse på den forsatte, dog ny opståede eller genopfriskede reaktionskæde ...
Dette er ikke nødvendigvis unikt for os - selvom vi ofte arrogant har den umiddelbare opfattelse.
DOG DOG DOG - KAOS - Determinismens grundlag forsvinder når vi nærmer os kvanteniveau - hvor tiden stopper med at eksisterer og der ikke skildres i mellem fortid, nutid og fremtid (kvantesammenfiltring) og hvor alting popper ind og ud af eksistens og det "un-observed/un-participated matter" eksisterer i wave-form som energi i et uendeligt frekvensområde, som uendeligt potentiale, spredt udover hele universet ... et umiddelbart total kaotisk system hvor begivenhederne styres af par/sæt af kvark-antikvark som popper ud og ind af eksistens og øjeblikkeligt forvandler en proton til en anden, mere eksotisk partikel. Faktisk er den sande proton summen af alle disse muligheder, der foregår på en gang ...

- tilbage på sporet omend denne intro var streng nødvendig ……..

Vi mennesker stræber efter mere, fordi vi kan - vi er sentient og vi er selvbevidste - vi VED at dette ikke er det ultimative stadie af eksistens, selvom mange fejlagtigt tror at denne civilisationsform og vores levevis er antropologiens højdeborg ... Vi studerer alting, ud fra vores eget perspektiv og misser derved en gammel kendt sandhed: At for at kende en anden mands sti igennem livet, må vi først vandre den i hans sko. eller hvordan er den nu ? hah .. shit
Vi stræber efter mere, fordi alting omkring os kalder på det - og vores egen forskning i hjernen viser da også nu ganske tydeligt hvordan vi er ved at udvikle en "hel ny hjerne" med uset symmetri i mellem den højrehjernehalvdel og den venstrehjernehalvdel samt en langt højere energi tilførsel til frontallapperne, den mindst udviklede del af vores hjerne, den nyeste del af vores hjerne, den del der også er ophavsmand for spejlneuroner som ændrede menneskets evolution fra darwinistisk til lamarckistisk (?) ...
Dette skifte, fra biologisk til social/mental evolution, er hvad der de sidste 100.000-75.000 år har drevet mennesket frem som den "herskende" race på jorden og gjort os i stand til at skabe disse fantastiske magiske ting vi ser omkring os.
Indtil nu har vores "bevidsthedshed" primært været styret af den venstrehjernehalvdel, den verbale, sproglige (sprog er tanker) og analytiske (sammenhængene der drages i mellem vores oplevelser og alt andet info opbevaret i vores neocortex, TED.com > connectome) ... Den højrehjernehalvdel, værende den kreative hjernehalvdel, håndterer det visuelle, de rumlige relationer (may one suggest, rumlige dimensioner?) og håndteringen af vores følelser ... Motorikken styres spejlvendt af hver sin halvdel ... De fleste mennesker har stor ubalance i mellem aktiviteten i mellem den venstre og højrehalvdel ... Den venstre er simpelthen den mest dominerende hos de fleste mennesker... Hvad vi ser nu er at vi opnår et langt højere sammenspil i mellem halvdelene og et endnu højere bevidsthedsniveau, i den højrehjernehalvdel oprinder ting som fred, glæde, kreativitet og det spirituelle ... Hvis du er låst for meget fast i den venstrehjernehalvdel kan du være nok så faglig dygtig, ja måske endda total genial .. men uden ting som sand glæde og kreativitet tror jeg hurtigt at mange vil mene at man vil leve "kedeligt" ... Den her nye kobling gør os til bedre mennesker, vi kombinerer vores seriel- og parallelprocessor i et single-socket system samtidig med at vi booster interaktionen mellem vores analytiske del af hjernen og vores underbevidsthed (hvori al data modtaget igennem vores sanseorgan er kategoriseret og opdelt), og så vores "reelle" minder fra den nuværende bevidste del af neocortex ....
Netop sammenkoblingen mellem underbevidsthed+bevidsthed (i hukommelseshenseende), vores øgede processorkraft og kombination mellem det analytiske/sproglige og kreative/følelsesmæssige øger vores evne til at gøre netop det hvad vores hukommelse altid har tjent os med - evnen til at forvente og danne en forudsigelse ...
Jeg vil her gerne lige smide et link til et anden debat ...
Buddhistisk psykedelisk religion
Citat: I just see the meaning in everything. No matter what happens, I see it as a message to me, to me personally ...
Den øgede energi tilførsel til frontallapperne føder idéer som endnu mere sensitive spejlneuroner - som i forvejen bruges til at lære nye kundskaber fra abe til abe, og af-lære lært-lammelse i neuro synapserne ... Det åbner også døren for en kærkommen chance for at genoverveje parapsykologiske evner såsom empatiske og telepatiske evner .. hjernebølgerne i frontallapperne er de hurtigste i hele hjernen, gamme bølger - disse høj-informationsrige bølger bærer muligheden for telepati .. at overføre vores interne gamma-hjernebølger "trådsløst" til et andet individ ..
Ok alt det her aside - hvad er det så der er skyld i at vores hjerne udvikler sig? ..
Well vores dagligdag er og har altid i sig selv været "bevidsthedsudvidende" .. noget jeg tror enhver psykonaut der har trippet intenst på bevidsthedsudvidende ethnogener i en periode, for så at holde en pause fra det har oplevet til fulde .. Hvordan ens hverdag får en smag af psykedelisk - på en forførende frisk måde men det der er den katalyserende faktor kan deles over i tre dele - men i virkeligheden det samme, udforskelse af det indre-rum, det enten igennem meditation, hypnose eller under påvirkning af bevidsthedsudvidende substanser som LSD/LSA/DMT/5-meo-DMT etc. ... brainmapping på buddhistiske munke under meditation, folk under hypnose og folk på DRUGS viser en stor stigning i de føromtalte processor, nye symmetriske neuronebaner i mellem højre og venstre hjernehalvdel samt et boost af energi til frontallapperne ...
Test personerne udtaler, som jeg altid har hørt folk sige, at når først døren indtil det højere bevidsthedsstadie er blevet åbnet lidt, vil den stå på GABENDE klem .. Andre måder at opnå lignende stimulerende effekt på hjernen er igennem yoga (ikke gymnastik holdet på aftenskolen >.<!), tantrisk-yoga og tantrisk-massage (ganske interessant og behagelig måde?;)) ...

Så helt kort ind til benet - jeg tror vi alle har en (ubevidst) interesse i det psykedeliske fordi vi intuitivt ved at vi skal forsætte med at udvikle vores hjerne og bevidsthed ... naturdriften, som ikke kan spores i vores tanker ... Diverse "ulterior motives" såsom øget spiritualitet, eller spirituelle oplevelser, opnåelse af "oneness med universet", følelsen af ubetinget kærlighed (især på ting som svampe brugt som afroditia, eller MDMA) eller hvilke andre historier vi fortæller os selv og hinanden omkring vores minder og/eller perception i nuet er et eller andet sted irrelevant - alle vores historier, hvor forskellige de end måtte være bærer i sig selv den ultimative sandhed, om sig selv.

Den bevidste drivkraft værende de førnævnte "ulterior motives" er naturligvis også utrolig vigtige ift. sig selv og vores bevidste oplevelse ... især fordi at det er dem som mange identificerer sig selv med ..
Det forudser jeg dog kommer til et ganske naturligt endeligt, et resultat af at være mere afbalancerede mennesker, i kontakt med os selv og hvad end vi vil kategorisere som det "åndelige/spirituelle".
Vi vil opnå en realisering af det sande selv, the being - væren, og forkaste det-falske-jeg, da vores måde at identificere os på overfor os selv og især hinanden vil ændre sig fundamentalt.
Den socialkonstruktion der har været den tonesættende verden over, siden det antikke Grækenland og Det gamle Egypten (nogle vil hævde Atlantis, eller påpege Athen som ur-urfader) , og som ultimativt har skabt dette helveds-inducerende falske-selv kommer til at gennemgå en vidunderlig reformation eller total omvæltende revolution (OF LOVE) ....
Endnu et link til tidligere tiders tanker: Regnbuekrigere og eventyrrevolution!
Og måske endda også af Ego'et vil undergå en naturlig de-prioritizing eller blive udspillet af vores top tunede opmærksomhed, så Ego'ets ellers så destruktive drifter ikke længere får lov til at bestemme slagets gang - Ego'ets ubevidste og ukontrollerbare narkomanisme af div. neuropeptider, de 20 essentielle aminosyrer og signalstoffer såsom serotonin, noradrenalin og dopamin må naturligvis have en ende ...
http://www.takiwasi.com/docs/arti_ing/a ... iction.pdf
Måske Ego'et blot vil tjene som en mediator i mellem den reptile hjerne og den nye human-godlike hjerne Who cares lige nu? ...
Vi får at se med tiden - om ikke andet så vil det virke underligt om ikke det skulle forsvinde ud i en form for glemsel, ligesom man ser det hos folk der går på oplysningens sti ...
Den nye bevidsthed, den nye hjerne, mere opmærksom, mere bevidsthed ! ..
MERE MERE KÆRLIGHED <3
Vi vil med vores nyfundne bevidsthed automatisk søge et langt mere holistisk levegrundlag og komme til indsigt i hvordan kærlighed i alle relationer, menenskelige, som animale, som vegenale (??) og FUNGALE relationer!
Vi spiste svampen - og svampen og dens uhyre indsigt tog habitat i vores finelegme …
Mycelium var den første organisme til at gå på land her på jorden, længe før vegitationen …
Mycelium danner et encelle tykt cellevæg-""multivers"" bestående af et "lag" microfiltreringsmembraner(lunger) til at trække vejret med, en eksternaliseret (?) mavesæk som sørger for at sprede næring ud til hele mycelium organismen (der kan blive op til 9,7 km2 i størrelse og over 2200 år gammel (!!!!)) og endeligt et udvidet "netværk" af neurologiskemembraner … vi har altså her at gøre med en yderst raffineret (intelligent?) organisme der længe før noget andet levende havde herredømmet på jorden, og som der millioner af år før os opfandt et netværk så komplekst som internettet, i en biologisk form …
Mycelium, (og vores super søde, flinke, gavmilde og altid smilende, svajende psilocybin indholdige magic SHROOOMS) er terraformende, og bærer i sig, potentialet til at jordliggøre fremmede planeter eller måner således at der skabes en beboelig atmosfære, temperatur (via drivhus effekt o.lign.) og et økologisk fundament…
Ligesom mycelium gjorde det millioner af år før de første pattedyr gjorde deres første skridt på blød, men fast jord.

Kort sagt - årsagen til at vi dyrker narko, er at det er universets helt naturlige evolutionære trin for at kunne udbrede vores livsform til fjerne galakser og kunne skabe et fuldstændig bæredygtigt holistiske, animistisk, højt civiliseret, høj teknologisk og spirituelt samfund, baseret på kærlighed for alt i universet.

Namaste <3

Men du må så være klar over, at hvis kærligheden nedbryder ego'et, så er det en uhyre angsprovokerende proces, og hvis det forener med alt i universet forener det også med det onde. Det er ikke så let som du får det til at lyde, og ærligt talt lyder det lidt som en hypet romantisk forestilling du promoverer på lidt forskellige synsvinkler og emner. Kærlighed kan gøre dig gal, og det kan gøre dig megalomanisk. Den kan også åbne for guddommelige sfærer, men så er oplevelsen, som sagt, ikke så simpel og ligetil og bare noget man lige gør. De ofre der skal til er hårde, og det hårdeste offer, ego'et, vil være fyldt med angst, jalousi, forestillinger etc. og sker det uheldigt, kan du ende med at miste dig selv i ingenting.

Og lige et spørgsmål: Eksisterer der en skelnen mellem individ og egoisme i dit tankeunivers?

_________________

Frygt/angst/ondt. Ord, koncepter, begreber.Frygt/angst/ondskab. Ord, koncepter, begreber - opfundet af mand, indenfor tankemåde.
Det er min opfattelse at den angstprovokerende proces du omtaler er Ego'et krampetrækninger ift. Ego'ets ønske for at overleve/bevare sin plads i "Eens sind". Det resulterer i en masse angst/frygt/'uvidenhed for fremtid' inspirerede tvangstanker som ganske korrekt kan være uhåndterlige for den der ikke har en forudgående forståelse og accept af at disse tanker IKKE er Een, men blot et resultat af Ego'ets kamp for at bevare sin plads i Een's sind. Man kan ikke bortkaste sig sit Ego - ved at forsøge at bortkaste sit Ego, bortkaster man reelt blot en projektion af Ego'et.
Ego'et KAN ikke bortkastes, men må "ties" ihjel - so to speak.

Før vi kan begynde på at ophæve/tie Ego'et ihjel og fravriste os det falske-selv må vi nødvendigvis forlige sig med at vores opfattelse af Rigtigt og Forkert er illusioner af sindet.
I naturen findes der ikke rigtigt eller forkert - ergo findes der det heller ikke nogle andre steder i universet - udover i dit Ego's opfattelse af sig selv og den historie Ego fortæller omkring det falske-jeg.
Rigtig eller Forkert er derfor størrelser vi på samme tid eller allerhelst forinden skal have løsrevet os selv fra, både ift. til os selv, vores opfattelse af os selv, værende det falske-jeg eller det du reflekterer dig i, igennem andre.
Det findes ganske simpelthen ikke andre steder end i den historie vi fortæller os selv i vores hovede.
Det er kun sålænge at du lytter til og lader Ego'et definerer dig efter de termer at de er gældende for dig. Du kan vælge at være lovløs.

Kærlighed kan kun gøre een gal - så længe at man har en misforstået opfattelse af kærlighed i sit sind.
Kærlighed er den universielle bindende kraft i universet.
Kærlighed defineres som værende det at investere energi i en relation til noget andet, uden at forvente at få noget retur.
To live in Grace. Freely given, freely received.
Enhver menneskelig relation findes kun i det omfang at begge parter har behov for det - og altid i den form som er nødvendig. Hver part, kan givetvis blive forført af dets Ego hvis denne endnu ikke er "under kontrol" ... Indforstået i det at man kun kan kontrollere Ego'et via handlingen af Ingenting.
Ego'et kan fordreje vores opfattelse og forståelse af vores behov for hinanden, sociale relationer, og skabe en afhængighed til et andet menneske, og forblænde os om vores reelle intention. Ego arbejder kun med "ulterior motives".
Derfor er det så vigtigt for enhver at nedtone eller igennem handlingen af Ingenting at opnå en bortkastelse af Ego'et - som før nævnt, hvis Ego'et ikke blive passet og plejet vil det med tiden visne og falde fra Dig som et vissent blad gør fra træet.

Hvad definerer du som værende "ondt" i universet? Hvad er det for en størrelse, hvilken egenskab har det? Hvilken form tager det?
Jeg spørg fordi jeg ikke længere har en klar definition af dette ift. mig selv.
Fra mit perspektiv findes der intet ondt i universet - ultimativt vil andre så mene, at der heller ikke kan eksisterer godt - fordi at godt eksisterer i deres opfattelse på den præmis at der findes et modsat - et onde...
Fordi vi er vokset op i troen om at intet kan eksisterer i vores tilværelse uden et "modstykke".
Dette er en falsk antagelse adopteret af det falske-jeg og i endnu højere grad Ego'et.
For at forstå hvorfor Ego'et på den måde skaber så meget splid må man forstå hvilke vekselmekanismer det opererer efter - vores Ego er fysiskbaseret i reptilhjernen - og er dybt afhængig af de 20 essentielle aminosyrer og af de forskellige neuro-peptider og signalstoffer.
Netop afhængigheden af de sidste to kategorier, især de neuro-peptider som udskilles i forbindelse med vores oplevelser - kan lede til at vores Ego - ubevidst for "Being " fastlåser "Being" i et handlingsmønster i som konstant sørger for at Ego'et får de stoffer som Ego'et er dybt afhængig af... Et eksempel på dette kan være den depressive som ikke søger, ikke umiddelbart ønsker eller ej indser behovet for en "forbedring" af sindstilstanden pga. Ego'ets magt over "Being" som ellers altid søger sit naturlige levested - i balance med kroppen og dets "optimale tilstand"...

Det største offer man i realiteten gør sig er blot konceptuelle overgivelser, altså at der intet rigtig eller forkert findes, og at "Being" defacto ikke kan defineres som værende Rigtig eller Forkert - da man ud fra den idé om at Being kunne være forkert - fjerner hele eksistensgrundlaget for hele vores liv.
Jeg er mit being, og både Ego'et og det falske-jeg er påhæftet Being - hvis Being var forkert - ville det ikke eksisterer i naturen - sådan er naturens love - derfor findes der intet rigtigt eller forkert i naturen..
Gud begår ikke fejl - Gud har blot oplevelser.
Det er korrekt at Ego'et i sin sidste dans med os forsøger alle tricks som du selv nævner, angst, jalousi, forestillinger etc. .. Dette adskiller sig ikke fra det handlingsmønster som Ego også udviser langt tidligere - når det første gang præsenteres for udsigten til dets (uundgåelige) dommedag .... det er altså blot et spil for galleriet - tanker skabt for at lede os på vildspor, så Ego kan forsøge at genvinde et eksistensgrundlag...

Man er ALDRIG i stand til at miste sig selv - værende Being eller "væren" - fordi man er evigt tilstedeværende - når man vågner om morgenen, er det uden de tanker man gjorde sig aftenen forinden, inden man faldt i søvn - dette er fordi at Ego'et for en kort stund er uopmærksomt, og ikke forsøger at fortælle historien om det falske-jeg og alt hvad det dertil knytter sig af minder om oplevelser. Det er her Being har mulighed for at føle eller observerer sig selv i sin reneste form, uden forstyrrelser.
Når først Ego'et vågner starter historien og dets kamp for at få dets behov tilfredsstillet - dette er Ego's evige cirkel - tilfredstillelse, for enhver pris. Dette er hvad der skaber den uundgåelige vej til elendighed og lidelse.

Har Being først indset at al vej til lidelse går igennem Ego'et har Being altså en stærk motiverende drivkraft for netop at frigøre sig selv fra Ego'ets afhængighed og til syvende og sidst, forbandelse til evig elendighed og lidelse...

Ligesom at en ryger kan vælge at droppe smøgerne fra en dag til den anden, på baggrund af det erkendelsesgrundlag at cigeratterne defacto ikke har den effekt som Ego'et fejlagtigt bilder sig selv ind.
Being kan nå den realisering af at den, af Ego'et påståede effekt opnået fra cigeratter defacto kun opnås når man ikke længere er afhængig af nikotinen - dette er Ego dog lykkeligt uvidende om…
Den tilstand en ryger ønsker at komme tilbage i er i virkeligheden det stadie rygeren var i inden rygeren blev afhængig af nikotinen - og nikotin tilførslen skaber kun en meget kortvarig tilfredsstillelse, det ubevidste ønske om at nå den sindstilstand igen og som er hele Ego'ets bevæggrundlag for overhovedet at ryge cigeratterne...
Ego er ikke selv i stand til at reflektere og derfor heller ikke i stand til at nå nogen form for realisering.

Being kan indirekte udøve indflydelse på Ego'ets behov ved, igennem handlingen af Ingenting få Ego til at glemme og danne nye behov.

MEN - fuck det for Being ønsker helt at gøres uafhængig af Ego, det ønsker Being fordi Being er nået til den selvrealisering at al elendighed og lidelse går igennem Ego'et og eftersom at Being søger dets naturlige levested, værende i fred og harmoni og balance med 'sig selv' strider Ego'ets behov eller natur direkte imod "tyngdekraften i Being" hvorfor at Ego'et med tid, må falde fra - da Being ikke kan eksisterer i sit naturlige levested, sålænge det er koblet til Ego'et.
Og vi ønsker fred. Ethvert menneske på jorden ønsker fred og kærlighed.

Skel mellem egoisme og individ? Det går an på din definition af "egoisme".
Egoisme er i sin "naturligeform" bundet til Ego'et.
Eftersom at individet, eller Being lever i forståelse af at vi kun kan co-eksistere med alt andet i universet findes egoisme ikke for Being i den form.
Derfor ønsker jeg at introducere konceptet "altroistisk egoisme".
Being handler uselvisk, fra et "place of Grace/Gratis", freely given freely recieved og ud fra den accept og forståelse af at det der er bedst for DIG er bedst for mig, fordi at nok er vi seperate, men vi er også det sammensatte - vi er een, med alle, og med universet..

Vores virkelighed er dualistisk af natur - men vi mennesker eksisterer både på et dualistisk plan, og et på ultimativt forenet plan - i komplet oneness.
Derfor kan lykke og kærlighed eksisterer uden vores logiske opfattelse af deres modsætninger.

Dette kan være ligeså svært at acceptere som tanken om at noget kan evigt eller uendeligt.
Det er abstrakte tankemåder for os at tænke i - ikke desto mindre vil jeg gerne citerer en mand der har været megen inspiration.

Man løser ikke problemer ved at bruge de tænkemåder, der skabte dem.
- Einstein

Namaste <3

Hvis der ikke findes ondt, hvordan opstod Ego'et så, som den kraft der forvirrer alt for en sand erfaring af væren/kærlighed, eller et af de andre koncepter du har fundet på at kalde noget du anskuer som Absolut?
Edit: Og hvis der ikke er noget ondt i verden alligevel, hvorfor så frygte enhed? (Spørgsmålet er stillet med inspiration fra en muslimsk filosof jeg læste for lang tid siden, Al-ghazali mener jeg han hed, der delte Guds navne op i to dele: Alle hans gode attributter og alle hans onde attributter, og bl.a. forklarede lidelse ved enhed med denne to-sidighed af Gud. Hvilket er en ganske interessant idé. Men husker ikke værket så godt, for det er længe siden)
Desuden er jeg mere tilhænger af en kosmotheandrisk verdensanskuelse: Altså Gud, menneske og kosmos/naturen/omverdenen. Da denne henviser til, at en guddommelighedserfaring altid vil ske i en historiske, eller fysisk om man vil, kontekst, der farver, uanser hvad, vores måde at udtrykke og tolke oplevelsen på. Der vil altid være et "filter" mellem Gud/Amida Buddha/Brahman, os, og verden. Så hverken blot dualisme eller monisme, men en tre-delt verdensanskuelse.

Desuden findes der hos en filosof der hedder Raimon (nogle gange Raimundo) Panikkar, en tolkning af, at Gud faktisk lavede en fejl, og skal stå til ansvar for den, i det der findes ondt i verden. Det er en tolkning ud fra en indisk myte omhandlende Sunashepa (mener jeg).

Er det i øvrigt en god idé, at benægte egoets impulser og tie det ihjel? Eller mener du, når du siger det, at ego'et skal anerkendes for det skillful mean/upaya det er for os, i det vi eksisterer i en timelighed?

_________________

Det er forresten også Panikkar der har introduceret begrevet om Cosmotheandric experience.
"The Cosmotheandric Experience" og "Myth, Faith and Hermeneutics" er de to bøger jeg rabler ud fra ovenover.

_________________

Ondt eksisterer ikke - kun i en relation til vores egne tanker og et tankesæt baseret på rigtig/forkert……

Ego'et har "altid" været der - og er der "altid" - men vores opgave for hånden må være at reducerer dets betydning … Minimere reptilhjernens selvbevidsthed, - ved at ændre den rolle som den har idag.
Ego'et er vores bevidsthed stammende tilbage fra reptilhjernen som jeg forklarede i tidligere indlæg - den har naturlig vokset sammen med resten af vores hjerne, og den voksende/udvidende bevidsthed.
Set i det lys er det også fuldstændig logisk at Ego'et er en så resistent og dominerende del af vores "dagligdags bevidsthed/oplevelse".
Ego'et er ikke emotionelt, men fuldstændig kold i røven - og vil bare ha' sine DRUGS!
Hvis ikke Being genvinder retten til at bestemme, løber Ego'et af med den totale kontrol.
Ego'et tilsidesættelser vores (dybe emotionelle) menneskelige relationer, vores håndtering af vores dybere/stærke følelser, vores kreativitet og vores "spiritualitet".
Det er hvad der skaber omstændighederne for at Ego'et til syvende og sidst leder os til forbandelse og evige elendighed og lidelse...
Det er OGSÅ hvad der gør det umuligt for at os tilat være i stand til at kunne føle os oprigtigt lykkelige i i hvert fald længere tid ad gangen.

Vores Ego's afhængighed/lyst til de stoffer som oprinder ud af dårlige/negative følelser/oplevelser skaber en negativ karmiske cirkel - en selvforstærkende oplevelse, og tilstand.
"Vi må bryde med denne negative karmiske vej"

Jeg forstår godt hvorfor du vælger en tre-delt verdensanskuelse. Jeg deler forsåvidt den opfattelse.
Som sagt, så er vores fysiske virkelighed dualistisk af natur, men med vores forhøjede bevidsthed og og interlektuelle og spirituelle indsigt er vi klar over at ALTING er interdependent og interconnected, men stadig også independent, disconnected.
Den blå bjerg er far til den hvide sky, den hvide sky er solen for det blå bjerg, hele dagen afhænger de af hinanden, uden at være afhængige af hinanden, den hvide sky er altid den hvide sky, det blå bjerg er altid det blå bjerg..

Netop DISCONNECTED er hvad der skaber den tredje-del af min verdensanskuelse.
Det der ligger udenfor vores umiddelbare evne for perception ....
Og jeg vælger at skrive umiddelbar, fordi at tiltrods for at VI ikke kan percepterere udover vores sanseapparat, og derfor ikke bryde ud igennem vores illusion skabt af vores fantasi, i hjernen, vores eget matrix - mener jeg at højere planer af "liv"/Gud/intelligent eksistens eksisterer og forsåvidt også er i stand til at kommunikere "bagud" til os - derfor indgyder jeg til en genopdagelse af mysticismen og en adaption af denne i vores liv.




Ja det er hvad jeg mener.
Det er først når vi når til en realisering af dette - og herefter igennem handlingen af Ingenting, nærmer os en automatisk nedprioritering af Ego'et indflydelse, og endeligt en nærmest de-evolutionerende effekt, hvor Ego'ets tilsyneladende selvbevidsthed i stedet ændre karakter til netop at være mediator/kanal/"the skillful mean" for Being…

Nu sagde du selv, at kærlighed var det ultimative drug, og derfor må ego'et vel kræve kærlighed for at få rigtig power?

Jeg kan godt se din pointe, men jeg mener det er fremstillet naivt stadigvæk. Du er for fyldt med svar, og du virker for sikker i din sag ud fra dit eget, meget begrænsede perspektiv. Det er den fænomenologi jeg læser dig ud fra. Det lader til, at du selv falder i fælden for meget af det du advarer mod.
Du må huske, at det du taler om er spekulationer, og dem er der mange af, og mange siger meget sandt og rigtigt om virkeligheden, men det er stadig blot ud fra perspektiver der spekuleres. Og det er sådan set også der filosofien har sin berettigelse, i det, at den ved det er spekulationer. Der gives ingen svar i filosofien men forklaringsmuligheder, og de forklaringer kan der være mange forskellige af, som i lige stor grad kan være rigtig og forkerte. "The truth admits to more than one valid formulation" som Walter Watson sagde det.

For hvem siger "Being" nødvendigvis er det højeste? Hvorfor ikke tomhed?
Og hvad med kulturer der slet ikke opererer med et værensbegreb eller kopula'et "er"? Tager alle de kulturer så fejl, fordi de ikke har et begreb om væren?
Desuden synes jeg det er sjovt, at du til dels deler den tre-delte verdensopfattelse jeg beskrev, og derfra går til at beskrive en dualistisk opfattelse, som viser mig, at du slet ikke forstod pointen med den kosmotheandriske oplevelse, og derfra propper noget tredje ind ved at beskrive noget "disconnected". Vi taler altså ikke om det samme.
Din opfattelse virker enormt inspireret af Advaita Vedanta filosofien. Uden at jeg siger du bare gentager dem, men du er i hvert fald inspireret af den type tænkning. Jeg synes selv der er meget godt at hente i advaita vedanta filosofien, men de mangler stadig en idé om den historiske verdens indflydelse på en oplevelse af det Absolutte, eller transhistoriske. Denne erfaring manifesterer sig netop igennem en person i en krop i en historisk kontekst. Derfor vil kærligheden også have forskellige udtryk i den historiske virkelighed vi deler og som er mangfoldig.
Kærlighedsbegrebet og den måde man agerer ud fra det fra er dybt forskelligt i eksempelvis Skandinavien, Japan og på Filippinerne (Som er de områder jeg har mest erfaring med menneskerne i). Så det er altså ikke så let og simpelt som du gerne vil gøre det til. Medmindre vi selvfølgelig ser helt bort fra den historiske kontekst vi befinder os i...

_________________

Alt sprudlende og ikke-sprudlende har brug for power …
Naivt - bestemt-måske



Historien er fyldt med så mange svar, som de der skriver den kan finde, og de som der lytter søger
Det er den fænomenologi jeg skal læses udfra begrænset og beriget af ordene - og måden hvorpå de læses - blot perspektiv og spekulation
En historie, en psykedelisk filosofi - en idé om altet - der kan skabe nyt perspektiv, eller perspektiveres fra og skabe masser af spekulation <3:-)



Hvorfor ikke Ubuha ?:) ..
Fordi tomhed er det underliggende aspekt af alting, det nødvendige for 'hva-som-helst' og findes allesteder, ingensteder og hinsides rum …
'Det tomme' er hvori oplevelsen indtræder …




Jeg har ingen idé om Advaita Vedanta er xD det vil jeg lige kigge ind i, men interessant

Jeg forstod din poine, men du taler i om den samme absolut i samme forstand ..
Er Gud/os/verden ikke, set på en måde … disconnected? af dit filter?

Jeg forstår du siger en, to, tre … hvorfor begrænse os?
http://www.ted.com/talks/brian_greene_o ... heory.html

Dalai Lama said he thought it was admirable that people come from all lands to explore Tibetan Buddhism. But he emphasized that truth is found in every religion, and perhaps only a few could find fulfillment in another faith.

Den historiske verdens indflydelse er vel et produkt af den reelle historie? og de beskrevne generelle vekselvirkninger ?:-)
MEN historien, eksisterer i det levende - i nuet .. Kærlighed er måske opfattet dybt forskelligt, observeret fra vores egen vinkel - men alturisme findes alle steder i universet - vi mennesker kan vælge frit - og kun beretninger om historien eksister ..
Kan vi nogensinde se bort fra den historiske kontekst vi befinder os?
- og hvis ikke, skal det så forhindre os i at skabe ?? hvorfor ikke et paradigme skifte? …
En eventyrrevolution som vil genskabe os som regnbuekrigere i et empatisk samfund, baseret på sand Visdom og Oplysningen af det 21.århundrede, af sprudlende psykedelisk kreativ fantasi ?

http://www.youtube.com/watch?v=l7AWnfFRc7g

Nameste

Vi kan nok godt tale om den samme grund. Men derfor er vi mennesker stadig i en eksistentiel erfaring af løsrevethed, som kærligheden nok er en forenende kraft for. Men der er også modsatrettede kræfter. Og i den måde vi arbejder med kærligheden på, bliver vores gåen mod enhed, eksistentielt set, meget forskellig. Der er enhed, men en enhed der benægter diversitet er egentlig ikke en reel enhed, da den netop eksisterer igennem negationen af det mangfoldige. Derfor vil jeg mene, at for at tale om autentisk enhed vil det være bedre at tale om "enheden" som noget dynamisk der ikke har essens, men hvor i alle fænomener mødes, i det de netop er et produkt af noget der i sin egen negation tømmer sig ind i noget værende, uden at stille sig til modsætning for dette.

_________________

Og lad os ende på det så tror jeg vi fik drejet den hele vejen rundt ^_^

Tak

Jeg kan ikke helt se, hvorfor en enhed ikke kan være dynamisk, hvis den er af samme essens (defineret som "substans"). Jeg mener en enhed kan bestå af mange dele og være mangfoldig, selvom der er tale om en enhed. Essensen er grundlæggende den samme, men skifter udtryk, eller er flere sider af samme substans. For eksempel vil de fleste med alderen grundlæggende føle sig som den de altid har været. De har ikke ændret sig i substansen, men i deres ydre udtryk, formåen, måde at opføre sig på og så videre.

Modsætninger er også mulige indenfor enheden, men er udtryk for manglende bevidsthed. Verden er grundlæggende den samme som den altid har været, det er kun de ydre (eller tilsyneladende) udtryk der forandrer sig.

Menneskets eksistentielle oplevelse af løsrevethed kan forklares med, at de eksistentielle love vi er underlagt dikterer at vi skal søge sammen. Derfor er vi udstyret med seksualdrift, behov for nærhed, kommunikation og så videre.

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Spørgsmålet er bare om en essens med en alvidende karakter, kan være helt det samme som en adskilt og begrænset eksistens som mig selv, der så defineres ud fra en kerne beskrevet som "Odden", der på en eller anden måde er løsrevet i en sådan grad, at jeg åbenbart skal arbejde hårdt på at komme tilbage til en egentlig enhed.
Jeg kan godt se din pointe, men hvad er det der får essensen til at være dynamisk i første omgang?

_________________

Men du er jo ikke adskilt og begrænset, hvis vi er af det samme og er forskellige udtryk for det samme. Så føler du det bare sådan. Jeg lever i bogstaveligste forstand som eneboer, men jeg er helt sikker på, at ingen af os reelt er løsrevet og at vi er "af det samme". Den måde vi har indrettet samfundet på fremmer heller ikke oplevelsen af at være "ikke-adskilt".

Jeg tror "den guddommelige gnist" - lynnedslaget, som beskrevet i kabbalah, er gnisten der gør essensen dynamisk. Det er uden for menneskelig begrebs- og måske også fatteevne og derfor må jeg komme med den forklaring, selvom den formentlig ikke accepteres af mange.

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Men du må være enig i, at vores oplevelse eksistentielt set, fordi den er forskellig fra andres og deres måde at udtrykke den på, siger noget om, at vi er begrænsede og derfor har forskellige erfaringer og udtryk for det?

_________________

Enig. Jeg tror vores oplevelser er forskellige, fordi vores sanser er sløret. Hvis "man" køber den, så er det også derfor vores erfaringer og udtryk er forskellige. Ellers tror jeg vi ville opleve det samme (hvis vi oplever det fra samme vinkel). Men jeg er sikker på vores oplevelse af totaliteten er begrænset, om ikke andet, så i hvertfald i dette fysiske liv.

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Hvis vores individuelle oplevelse af totaliteten er begrænset i dette liv, er vores forestillinger om altets 'reelle' natur så ikke uundgåeligt farvet af dette afgrænsede perspektiv? Hver for sig 'konstruerer' vi så en sammenhængende og personligt meningsfuld tanke om, hvad den universelle enhed betyder (hvis en sådan overhovedet kan siges at betyde noget) på baggrund af en unik oplevelse af, præcis hvordan denne enhed må opleves som begrænset i dette liv. Dermed bliver vores personlige og eksklusive oplevelse af fundamental eksistentiel fremmedhed i virkeligheden den afgørende indflydelse på, hvorledes vi forestiller os, begriber og beskriver vores idé om, hvorfor vi på et dybere plan slet ikke er fremmede i verden, men er forbundet med eksistensens kerne 'i sig selv'.

Glæden ved at vende hjem kan være stor og meget reel for den enkelte, men lader sig i sidste ende kun beskrive negativt: Hjemkomstens glæde er jo genoplevelsen af alle de følelser, som han netop ikke følte som fremmed. Den 'mystiske oplevelse' af enhed med universet kan derfor kun beskrives som altomfattende 'kærlighed', 'samhørighed', 'fred' eller et andet arbitrært ord, såfremt disse ord betegner hvad han selv savnede i sin respektive eksistentielle isolation.

Taler vi om universel kærlighed (eller et andet mystisk begreb) undgår vi ikke at tale om vores egen isolation. Jeg vil omvendt tro, at man forstærker denne, fordi man i sidste ende ikke kan bringe andre til at forstå, på samme måde som man selv forstår.


Det lyder ganske forfærdeligt!

Er krigene ikke blevet mere blodige og miljøets tilstand stadig mere katastrofal i takt med ekspansionen af det 'empatiske samfund'? Hvordan løser vi disse problemer? Mere af det samme!

Mht. ovenstående videos fremhævning af det globale samfunds 'empati' for Haiti som bevis for menneskehedens altruistiske natur, kom jeg i tanke om et morsomt citat jeg faldt over tidligere i dag, som forklarer denne overstrømmende og skabede medlidenhed på mere rammende vis:

Vi har jo ingenlunde opnået et empatisk samfund? .. men altså hva fanden - det er jo lige om hjørnet .. de problemer vi har med miljø og resourcer handler jo ikke om at vi ikke har teknologien til at kunne genanvende ... det handler om at der ikke er forretning i det ...

Men vil du bare kaste traditionen/(-erne) ud af vinduet, Quaz? Vores kilde til selvforståelse?
Hvad er det fede i at skabe en global monokultur, som ikke vil have mulighed for dynamisk sameksistens med andre kulturer?

_________________

Du ta'r ordene ud af munden på mig ... Nu ikke se så sort/hvidt på det ...

Fremfor at antage at det ønskede er at ende med en global monokultur uden nogen dynamik ...
Jeg tror skam resultatet af natur vil være det stik modsatte .. Åbenhed, tolerance, empati (....) indbyder netop til kulturforståelse og -adskillelse - men i det adskilte er vi samlede

Traditioner? .. Hvilke af dem? Det at vi kører Jorden nedenom og hjem i vores resource ræs? Vores åndsløse materialisme? Vores rovdrift på alt i verden? Vores krige? ..
Hvad med at vi kigger lidt indad- jeg tror vi alle har nogle rimelig fælles interesser -> såsom at kunne leve og blomstre ?:)
.. kilde til selvforståelse? .. værende vores samfundsreflekterede selv? hvad andre mener om os ? ..
Det der med at vi FRIE - er jo kun FRI til at tænke, tale, gøre og drømme som det er os TILLADT af andre ..
Jeg vil sige at den øgede opmærksomhed på selvrealisering, spirituelt og ikke-spirituelt ..
Alligevel synes der at være en "Global Opvågning" ... noget i stil med "Vi gør bevidsthed HOT, så går den mainstream om et par år" .. <- Well tillykke'
Dette opgør med samfundetsform har nogle helt andre præmisser end det havde tilbage i blomsterbørn tiden ..