Randomname skrev:
Jeg vil gerne vende det om og sige, indtil videre har intet der ikke er naturvidenskab tilbudt en forklaring på noget som helst der ikke involveredetro. Derfor er det subjektivt.
Men har subjektet ikke en vigtig plads, hvis vi skal snakke om virkeligheden? Jeg ved ikke helt om jeg kan tage en teori eller en idé om virkeligheden der udelukker den menneskelige erfaring særligt seriøst.
Men jeg ved ikke om det er det, du indikerer ved at være så modstander af subjekt(ivitets?)-begrebet?
Og når jeg siger ”menneskelig erfaring” taler jeg ikke om, den abstraktion af den, der bliver lavet ved at måle ændringer i hjernen, men erfaringen som den opleves som evighedsdimensioner, ekstatisk – både positivt og negativt, som eksempel.
Randomname skrev:
Bruno konkluderede jo ikke noget, hvordan skulle han kunne det - han forestillede sig noget og observerede hvad han kunne med sine to øjne. Galilieo derimod observerede at det definitivt var som Bruno tænkte.
Nej, Bruno konkluderede rigtignok ikke noget, men hans pointe var også, at filosofiens rolle ikke er at give definitive svar, men forklaringsmuligheder. Filosofiens rolle (og religionsfilosofien for den sags skyld) er spekulativ, og det er vigtigt, og netop filosofiens legitimitet, for den skulle gerne bevæge sig på det felt af den menneskelige erfaring der ikke kan bevises, men netop derved skal bruge reflektionsevnen.
Ikke at videnskaben ikke har reflektionsevne, men videnskaben arbejder indenfor et andet felt end filosofien.
Randomname skrev:
Dét er min pointe, ligemeget hvad du kommer frem til gennem religion alene vil det ikke være håndgibeligt eller beviseligt. Dit eksempel med stofanalytikeren der lader sig forundre over hvordan lige præcis denne kemiske forbindelse gør at brugeren kan opleve helt langt ude ting er jo ikke et udtryk for noget større rent spirituelt men nærmere en manglende forståelse for hvordan hjernen fungere – da vi af gode grunde har en ret begrænset viden på b.la. Dette punkt. Hvorfor skal det blive fantastisk og andenverdsligt blot fordi det ikke endnu kan forklares?
Forklarer du det videnskabeligt, forklarer du jo stadigvæk bare den objektive side af sagen. Det er det der er min pointe. Det er overhovedet ikke forkert, det er bare forkert, imo, at gøre det til den eneste side af sagen. Der sidder også et subjekt som har erfaret noget ganske særligt. Som søger forklaringer der strækker ud over de objektive grafer. Her er det vigtigt, at en evt. religion eller filosofi bliver brugt som nuance på oplevelsens indhold. Ellers kan det let ende i det du også, helt rigtigt, anskuer som religionens (og også filosofiens) helt store problem: netop at monopolisere sandheden. Så bliver man lukket for andre forklaringsmuligheder og begynder også at afkaste videnskaben helt, fordi den netop ikke forholder sig til det subjektive indhold af oplevelsen. Man føler ikke man bliver taget alvorligt, og det er det jeg mener vi som mennesker skal gøre: Tage den menneskelige oplevelse alvorligt.
Jeg er i øvrigt helt enig i, at religionen skal holde sig væk fra det naturvidenskabelige område. Jeg stoler mere på videnskaben og dens bud på universets opståen og udvikling. Men det ødelægger ikke mit forhold til det evige, eller til de transcendente erfaringer jeg har. Der skal jeg bare ind og læse andre tekster for at få nuanceret mit billede på den side af virkeligheden.
Randomname skrev:
Nej det gjorde du ikke, men jeg mener at hvis man sætter f.eks Bibelske religioner op overfor Taoisme, ser man at de bibelske religioner i højere grad har hæmmet den intellektuelle tankegang, hvilket fra MIT synspunkt gør det til en 'bedre' religion, da den er mindre ultimativ.
Taoismen er i og for sig lige så ultimativ i sit bud på virkeligheden som alle andre religioner. Men det er netop pointen med religioner, filosofier og verdensudsyn, det er at de får et absolut udtryk. En af Taoismens stærke sider er, at den altid har været bedre end kristendommen, f.eks., til at udtrykke og være klar over sine begrænsinger, og derfor ladet buddhismen og forskellige videnskaber udvikle sig. Det ser man generelt i asien. Og det er også en af de store udfordringer vi møder i dag. At Mange forskellige udtryk på virkeligheden, som selvfølgelig er begrænsede, da det er begrænsede mennesker der har skrevet om det, og gennem deres reflektioner og dialoger er nået til nogle nuancer og skarpsindige iagttagelser af mange af virkelighedens lag.
Det har videnskaben også, men det er stadig en begrænset vidensform, som alle mulig andre vidensformer og verdensudsyn er.
Så jeg tror ikke problemet er subjektive erfaringer, jeg tror problemet er subjektive erfaringer der ikke bliver nuanceret af andre menneskers bud, også videnskabens bud, og derved ender som et overfladisk og forsimplet virkelighedsudsyn. Vi lever ikke i et vakuum, vi er altid i dialog med virkeligheden omkring os, både den fysiske og den metafysiske.
Randomname skrev:
Man kan selvfølgelig godt sætte det op som du gør, at alt i den sidste ende tjener et-eller-andet jeg. Min pointe er at man i forbindelse med 99.9% af alt videnskab kan opstille et forsøg, en teori, lave et instrument der kan måle osv osv der tilbyder konkret at vise hvordan det må være. Religion derimod søger at besvare alle de store store spørgsmål uden så meget forklaring og derfor mener jeg at det kun tjener jeg'et. Eksempel:
Et biprodukt af videnskab er alt fra bedre produktion, renere vand, bedre fødevare, længere liv, højere sundhed etc. - ting der som oftest gavner folk over en bedre karm, uden tro.
Religion tilbyder INTET der gavner folk der ikke tror på denne religion. (Nej, diverse religiøse organisationer der samler penge sammen, sender læger til U-lande o.lign er efter min mening ikke et argument, da disse mennesker efter min overbevisning også ville gøre disse ting uden deres religion – selvom det er nær umuligt at bevise, virker verden til at så snart en niche er tom, er der nogen klar til at fylde den.
Et andet biprodukt af videnskaben er også Round-Up, Atomvåben, forskellige piller til at ”kurere” folk og meget andet.
Et andet biprodukt af religiøsiteten er en sund livsstil, meditation, refleksivitet og fordybelse, balanceret livsførelse og en nysgerrighed til virkeligheden.
Jeg er ikke uenig i de biprodukter du har opremset, men få lige det hele med i ligningen.
Ellers er jeg enig nok i din pointe i parentesen, man kan godt være humanist uden at være religiøs. Og jeg synes man først og fremmest bør være humanist. Hjælp mennesker fordi de er mennesker, ikke fordi de er kristne, muslimer, sekulære, nazister eller andet.
Randomname skrev:
Selvfølgelig er religion et samlingspunkt, det er noget at være enige om. Selvfølgelig er det årsag til krige, noget at være uenige om. Jeg mener bare at det må være en tom følelse at samles om, og en dybt latterlig ting at føre krig over.
Religion kan skabe krig, og bliver ofte brugt som undskyldning for det, men religion bliver lige så ofte brugt som argument i mod krig, og ofte er det meget religiøse mennesker der kæmper hårdt mod krige, fordi det opfattes som ureligiøst og tomt. Hvad jeg også er enig med dem i. Politik kan også skabe krige. Videnskaben har ikke direkte skabt krig så vidt jeg ved, men er nu blevet brugt flittigt til at skabe nogle ret forfærdelige redskaber til at udføre disse krige, hvad nogle videnskabsfolk desværre kommer i tanke om for sent. Einstein står som det klare eksempel.
Randomname skrev:
Og så længe man har den opfattelse er alt godt! En kombination af begge sider er efter min mening det mest fyldestgørende billede. Så længe man ikke bruger religion til at forklare verden udefra.
Jeg er enig indtil sidste sætning. Medmindre du mener den rent fysiske side af verden.
Randomname skrev:
Njaaah, jeg er tæt på at være enig, men lad os sige at noget skabte universet, og en utællig mængde tilfældigheder ledte til en plant med liv på, dette liv blev os. Jeg synes blot vi derfor skal studere den verden vi alle er i, og ikke vores individuelle små fællesskaber inden for religion og vores egne subjektive opfattelser.
Religion er rigtig nok i en del tilfælde små lukkede fællesskaber, som også er meget hadske over for enhver nuancering af deres syn på virkeligheden. Men religion er også ofte et drive for mange, mig selv inklusiv til at forstå og søge i virkeligheden på. Alle dens sider, og videnskaben har, sjovt nok aldrig stået som en trussel for min religiøsitet, men nærmere et rigtigt godt kompliment, og en god forklaring på de sider religionen ikke forklarer så godt, som ofte er de rent fysiske elementer af virkeligheden.
Randomname skrev:
Selvfølgelig forestiller jeg mig ikke en verden hvor al religion og tro er revet ud og det eneste der gælder er videnskab. Så længe der er en klarhed over hvad religion er, er den som så ikke skadelig, men som jeg har sagt før, for folk der ikke søger at sætte sig så godt ind i det som jer, er det ren gift for sindet.
Da jeg også har nok at se til for tiden er dette indlæg desværre skrevet i mange små dele og kan derfor være lidt usammenhængende, jeg beklager.
Dit indlæg var fint, og dejligt udfordrende.
Jeg er helt enig i, at religioner, som de desværre ofte bruges, er ren gift for hjernen. Se bare Indre Mission: Der er en Gud; Han er vred. Vi ved ikke helt hvorfor, ud over, at vi har syndet. Vi ved ikke helt hvad vi skal gøre for at han bliver glad for os, for hans veje er uransagelige. Måske straffer han os alligevel, fordi vi ikke gør nok.
Fy for satan. Det må da være helt forfærdeligt at have gjort sit liv til sådan et helvede. Ydrk!