Substans/er: 2c-b
Setting: Hjemme eller hos ven
Var du sammen med andre: Ja
Erfaring: Begynder
Link til privat galleri eller lign fra trippet: http://www.poster.net/green-day/green-day-dookie-5001235.jpg
Dosering og anden informaton om substanserne
ca 20mg
Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm.
Triprapporten
Jeg er mere eller mindre en rookie inden for psychedelika. Har ikke rigtig kastet mig ud i det vilde før, men er for nyligt blevet overbevist om at man skal da prøve det før man kan dømme det.
Nå. Men jeg blev i hvert fald psyked af en kammerat, "C", om at jeg da skulle prøve at trippe. LSD var for mig et for stort spring, så da C fortalte om stoffet 2c-b tænkte jeg, at det var da det jeg skulle prøve.
Så efter en hel dags frem og tilbage skriven og snakken, besluttede vi os for at mødes hos mig om aftenen og prøve det der.
Hertil skal det lige siges at C har forholdsvis stor erfaring inden for psykedelika, så jeg føler mig tryg i samvær med ham og stoler på hans erfaring/dømmekraft.
For at optimere virkningen fastede vi også dagen over, dvs. at vi kun havde spist frokost og sprang aftensmaden over.
Omkring kl 20 tropper C så op hos mig. I løbet af dagen har han fortalt om de fede ting der sker på 2c-b, og hvilket "state of mind" man helst skal sætte sig for før at virkninge gør sig gældende.
Vi tager en bombe hver på ca. 20mg, skyller ned med en øl, og beslutter os så for at smutte ned om kiosken og købe nogle cones til C, før virkningen slår til. På vej ud af døren er stemningen allerede i top - vi glæder os begge vildt meget til at se farver. Især jeg, da det jo er første gang jeg skal opleve verden på en ny måde (Dette er den overordnede tanke der bliver ved med at florerer i mit sind).
En lille halv time efter C er ankommet er vi atter tilbage i min lejlighed hvor jeg begynder at føle en rumlen i maven og en trækken i smilebåndet. C ligger sig på min sofa og jeg selv placere mig på en stor luftmadras.
Lige så sagte begynder væggen af få en puls, og lyden fra sorroundsound anlægget intensiveres. C siger med et kæmpe smil, at hans er ved at virke nu og først dér går det op for mig at væggen jo normalt ikke rigtig bevæger sig.
Jeg kigger op på min "Greenday - Dookey" plakat som normalt er et billede med ekstrem meget happening. (Jeg har også lagt et link med til denne plakat så i kan få et indtryk)...
Den er nu blevet levende. ALT på billedet har fået sit eget liv og samtidig er der flere nye ting på billedet jeg ikke har lagt mærke til. På en eller anden måde kommer der letpåklædte damer alla "Hooters" stilen gående ind med store fadøl - og jeg tænker "WOW! Fedeste plakat ever".
C har i mellemtiden også fået fokus på plakaten og begynder at grine. Hans grin og glæde smitter, og jeg kigger for første gang ud i rummet og bemærker at alt har fået liv, og at alle farver er blevet ekstremt intense.
Vi stirrer begge to ud i rummet og har en samtale kørende som mere eller mindre går ud på hvad vi ser, dog errindrer jeg ikke rigtigt noget heraf.
Ca kl 21:15 er alt opslugt af farver og spiraler. Lyden bliver til lys, og der springer små stjerner frem i regnbuens farver. Og de er ikke slørede! De hænger og svæver midt i luften, og jeg er fysisk i stand til at skubbe dem væk og ødelægge dem så de eksploderer i et farve-virvar af "rarhed".
Snakken går nu på at verden udenfor også er fantastisk at se på i denne tilstand, så vi tager overtøj på og planlægger at gå ned i kiosken igen for at købe noget tørker i form af Fanta.
På vej ned af trapperne bliver benene til gele. De ryster ekstremt meget hver gang jeg prøver at løfte dem for at sætte dem ned på næste trin, men hver gang jeg stopper op er der intet problem. Det kilder på en ubeskrivelig måde, og efter alt at dømme oplever C præcis det samme, hvorefter vi flækker af grin.
Endelig nede, ude på vejen, stopper jeg op og måber af det utrolige lysshow der pludselig kommer ud af traffiklysene i lyskrydset. Vi står et par minutter og iagtager, og bliver så enige om at vi må se for dumme ud bare at stå der og blomstre, så vi begiver os hen mod kiosken.
Igennem en lille park bliver de ellers mørke, triste træer og buske pludselig himmelblå og pulserer med grønne lys og tråde - helt fantastisk! Turen til kiosken der normalt tager 5 minutter tur/retur har allerede taget 10 min før vi kommer derhen, hvor "PANG!" alt slikket og farverne springer ud i luften på en varm og nærmest kærlig måde.
Dog er butikken relativt fuld af mennesker, så vi finder hurtigt frem til køleren, snupper en Fanta og en Fanta Exotic og C går til kassen for at betale. Dette bliver en mindre kamp for ham da tallene på selve dankorts automaten vælger at flyde ud i luften hvilket gør det svært for ham at skælne mellem knapperne.
Det lykkes, og vi går tilbage. Ned af gaden pulserer bygningerne og det hele trækker sig sammen til en lille verden rund om os. Fodgængerfeltet bølger frem og tilbage og døren til min opgang ser ud til at fylde hele facaden.
Vi svæver op af trapperne, kommer ind i min lejlighed hvor vi slapper af og smager på Fantaen. Med ét bliver jeg til fanta exotic og alt omkring mig bliver "exotic". Palmer, varme farver, glad latter og calypso musik indtager mig, og af begejstring bryder jeg ud i grin og får C med på idéen med at alt er exotic.
Og dér - nogle minutter efter vi er kommet tilbage - bliver vi opmærksomme på at vi slet ikke var forpustede da vi kom op af trapperne, hvilket resulterer i at vi pludselig sidder og hiver efter vejret.
Klokken har rundet 22:00 og jeg sidder begejstret og iagtager min lighter på sofabordet der er taget på expedition. Den kravler op på askebægeret, glider hen af nogle bøger og videre rundt på bordet. Musikken i højtalerne frembringer lys-puder i grønne, røde og blå nuancer der svæver frit rundt i rummet. Jeg famler ud efter dem og bliver så glædeligt overrasket da jeg rent faktisk kan tage fat i disse puder og skubbe dem væk eller omforme dem som det passer mig. På gulvet står der et sort/hvidt motiv jeg har tegnet tidligere på ugen. Det er som om jeg kan se blodårer på motivet, hvor blodet er neongrønt og pumper igennem dens årer.
Omkring 22:30-22:45 beslutter vi os for at gå en tur igen. På vej ned af trapperne bliver alle farverne i væggen transformeret om til smarties i alverdens farver, og det føles som om jeg går i smarties land - igen ekstrem glæde.
Vi kommer ud på gaden og sætter os målet for, at vi skal hen til Block Buster. På vejen kommer vi forbi et pizzaria, hvor C udbryder "Det er jo som at være i Italien" hvorefter jeg med det samme står på en italiænsk gade, luften bliver varmere, der kommer musik og lanterner ud af ingen ting og på balkonerne står der gamle damer og lufter deres tæpper.
Vi går lidt videre og kommer ned af en mørk gade, der langsomt forvandler sig til et danseguld i et 80'er discotek med en masse flipepde farver og discokugler. Høj bas fra en forbikørende bil bliver øredøvende og skaber en masse nye "lys-puder" og to forbepasserende fodgængere får os til at føle at rummet er fuldstændig crowded. Så vi vender ryggen til og begiver os hjem af endnu en gang.
Denne tur har taget ca et kvarter, men føles dog som at vi var flere timer undervejs. Da vi endelig er hjemme igen falder snakken på "Italien" og hvor mindfucked man egentlig bliver.
Plakaten på min væg flyver stadigvæk rundt i stadigvæk nye motiver, der med tiden bliver til spiraler, og C sidder nu på luftmadrassen og holder sig for næsen for at "puste propper ud af ørene". Dette får hans hovede til at vokse markant - hvilket ser helt åndsvagt ud - og endnu engang bryder jeg ud i grin med tanken i hovedet "FUCK hvor ser han dum ud!"
Omkring midnat begynder virkningen langsomt at aftage. Farverne er fortsat intense men det levende i verden er ikke helt så overvældende som den var tidligere på aftenen. C ryger sig en joint og får lidt eftertrip ud af det i stil med at folks ansigter i fjernsynet bliver katteagtige.
I takt med at den dejlige rus forsvinder, begynder jeg at "køle af" med en stak pilsnere, Jackass 2 bliver smidt på DVD'en og så går snakken ellers der ud af med hvor mange ting vi havde iagtaget og hvor sindsygt det er hvad hjernen engentlig går og rummer på.
Alt i alt var det nok den fedeste oplevelse jeg nogen sinde har haft. Har før sprunget faldskærm og lavet andre dumme ting, men det her er i hvert fald det jeg har prøvet der nok mest har ændret mit syn på verden. For fed en oplevelse, og skal helt klart prøves igen snarligt.
Eneste "downer" var at jeg dagen efter følte mig lidt tung i hjelmen, men dette kan måske også skyldes kombinationen af de kun 4 timers søvn og en halv ramme pils jeg fik indtaget efterfølgende...
2c-b er for vildt
)
