Det gik rigtig godt. Jeg vil næsten hellere sige det med Lieses ord: "Jeg har aldrig nogensinde set så mange komme til en konference om dette emne, for at sidde tryllebundet i 4 timer". Hun har arbejdet med harm reduction og behandling i langt over 10 år. Sagt med andre ord, så skrev vi historie i går.
Det var virkelig en stor oplevelse at høre Jack Cole fra
LEAP. Som han lagde ud med at sige, så var han der ud fra ren og skær skam. Skam over at han personligt havde ødelagt mindst 1000 menneskers liv ved at arrestere dem for ubetydelig kriminalitet og spærre dem inde i årevis. "Tænk på alle dem, du kender, som har eksperimenteret med stoffer, og som nu i dag lever gode, produktive liv? De fleste ikke sandt, for man kan godt komme sig over det meste brug af narko. Dem vi arrestede var ikke så heldige, for en narkotikadom følger dig hele livet." Der var i det hele taget ret mange tabte underkæber under hans oplæg.
Eneste virkelig ærgerlige ting var at Danny Kushlick sneede inde i England. Hans oplæg ville ellers have været interessant, da selv mange tilhængerer af legalisering ikke altid magter at forestille sig, hvordan man kunne gennemføre det i praksis. Her må man sige at Transform's
After the War on Drugs: Blueprint for Regulation.
For at få en ide om Transforms geniale bog, så se denne video fra HCLU:
[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=Mc8XjRsLF0o&feature=player_embedded[/youtube]
Nåja ... og så fik jeg hele Microsoft's inkompetence at føle da PowerPoint ikke magtede at vise helt simple billeder for 80% af min præsentation. Tror sgu Chr.borg har en anti-mig filter ... Satme godt jeg har snakketøjet i orden, så jeg fik trods alt mange gode tilbagemeldinger på, at jeg havde præsenteret stofbrugerne til UG med kryds og slange. Som en lille sjov anekdote kan jeg fortælle at jeg snakkede med en svensk kriminolog bagefter, og han sagde at mens jeg nok ikke ligefrem var blevet smidt korporligt ud af det svenske folketing, så ville en optræden som min have givet et ramaskrig i pressen, hvor jeg med garanti ville være blevet udråbt som en person, der absolut ikke var velkommen i det selskab. Det siger forhåbentlig mere om Sverige end mig

Jeg skal ikke gennemgå hele programmet og alles præstationer, men det fede var at vi uden at have koordineret ret meget flød utroligt godt sammen og supplerede hinanden med pespektiver. Det var rigtig sjovt at høre Niels Westy, der gik op og bare sagde, at han ikke kunne bruge moral til noget, så han ville bare lægge den nøgterne økoomiske analyse og sige tingene som de er. Havde Danny været der, så ville han have noget i samme retning: et lovligt reguleret marked er det normale, næsten grænsende til det kedelige. Det var også en stor fornøjelse at se Michael Jourdans gennemgang af historien bag narkotikaforbuddet, især alt det narko, der bare var fuldstændig lovligt før i tiden. Hoste? Jamen så snup da noget heroin-tinktur!
Vores after party var også godt besøgt, og der kom oven i købet en hel flok psy'ere, som vi fik hvervet til arbejdet fremover. Alle var imponeret over niveauet hos de fremmødte, og der var virkelig mange spændende kompetencer til stede!!! En stor tak til jer! Jeg håber virkelig I gik derfra med en fornemmelse af, at tiden hvor der skal tænkes småt er ovre. For nu er tiden kommet til at tænke stort og give baghjul. Samtidig var der stor ros til hele psy fællesskabet, og jeg vil blot kort gentage at der er folk derude, der er MEGET imponerede over vores fantastiske website og den måde det kører på. Sommetider tænekr vi vist ikke så meget over det selv.
Vi går nu igang med at få websitet op, og så skal vi have bearbejdet konferencen, lagt alle præsentationerne op, klippet og undertekstet vores optagelser, skabt forbindelser til
http://www.talkingdrugs.org, have gang i vores Hungarian Civil Liberties Union projekt om narkotikasituationen i Damark set fra en borgerretslig vinkel, osv. osv.
Alle villige hænder er som sagt velkomne til at holde sig til. Om ikke andet står tilbuddet stadig åbent om at aktivister kan joine mig på Facebook og Twitter som hhv.
http://www.facebook.com/jespervk og @drugresponseman (vi skal dog nok lige have ét på det rene: hvis du som visse personer mener at Kurt Westergaard bør dø, så gør dig ingen ulejlighed med at ansøge om FB venskab med mig ...

)
Vi holder jer alle opdateret med næste arrangement.