Citat:
Som jeg forstår det er det dog stadig psilocybin i svampene, der er det primære virkningsmiddel. Men jeg må lige undersøge det nærmere.
Det er rigtigt, at der oftest er højere koncentration af psilocybin i svampene, men psilocybin virker, fordi det hurtigt efter indtagelse nedbrydes til psilocin af kroppen. Det er et såkaldt
pro-drug. Det er egentlig bare et fosforyleret psilocin-molekyle, hvorfor slægtskabet jo stadig er der.
Citat:
Men nu hvor I advokerer så kraftigt for at svampe kan give en meget lignende oplevelse - hvorfor så overhovedet bruge ayahuasca, der gør dig fysisk dårlig, når man kan "nøjes" med svampe, som er nemmere og knap så fysisk ubehageligt? Ayahuascaen må kunne noget udover (plastik...)shamaners messen? Der må være en øget/anden effekt? Og hvorfor lige svampe - hvorfor ikke changa, freebase DMT eller 5-MeO-DM?
Jeg vil gerne slå fast, at jeg ikke advokerer for det ene eller andet, men ja jeg reagerer på nogle bestemte ting i dine indlæg, der får mig til at respondere med lidt modspil:
1) du skriver, at du har besluttet dig for, at ayahuasca er det helt rigtige næste skridt på din rejse i ‘selvudvikling’, men dine planer er blevet spoleret af den ekstraordinære situation verden befinder sig i, og som påvirker os alle lige nu, og derfor er du blevet utålmodig ved udsigten til ikke at kunne få opfyldt rejselysten i det næste halve år og på den baggrund overvejer du at kaste dig ud i forskellige ting. Derfor foreslår jeg dig at slå koldt vand i blodet.
2) Du udtrykker usikkerhed om “effekten” vil være der, men er samtidig ikke helt klar på, hvad det er for en effekt, du forventer eller leder efter. Derfor indbyder jeg dig til at reflektere lidt over din intention med at give dig i kast med disse tunge skyts.
3) Du udviser interesse, eller er i al fald ikke afvisende overfor tanken om at forsøge dig med LSD eller svampe, men du anser det ikke helt for den rigtige vare. Denne misforståelse skal manes til jorden, fordi den i værste fald kan være decideret farlig.
Der er altså ikke tale om, som du antyder i dit sidste indlæg, at det ene skal tales op/ned overfor det andet, eller at den ene lærer er objektivt “bedre” end den anden. Desuagtet om det er svampe, syre, aya eller noget fjerde, så taler vi om entheogener, der åbner op for ting, man ikke kunne forestille sig var til, og som vender op og ned på folks forståelse af dem selv og verden omkring dem.
Verden er ikke den samme bagefter. Porte til verdensomkalfatrende erfaringer (og en åndelig virkelighed, iflg. nogen) fordrer en vis ærefrygt og respekt af dem, der gebærder sig ind ad dem. Præsten valser jo heller ikke ind bag sløret til det allerhelligste i templet iført shorts og badetøfler. Det er altså selvsagt, at der er mere til ayahuasca i en traditionel kontekst end lidt messesangs-akkompagnement til noget farvelade. Og alle disse lærere fortjener, ja fordrer, at man nærmer sig med respekt.
Hvad der så er det ‘rigtige valg’ afhænger af personen, hans/hendes intention og omstændighederne omkring ham/hende. Der er imidlertid ingen af os her på siden, der kender dig nok til at kunne sige, hvad der er rigtigt for dig i din situation. Når det er sagt, så er der ikke noget i den beskrivelse af din baggrund for at være draget til de her ting, som du har givet; at du er åndeligt søgende, har lyst til at blive prikket til i din selvforståelse og lære nogle andre sider af dig selv at kende, jeg tænker at du ikke ville kunne få ud af et lavdosis-svampetrip i trygge omgivelser med en erfaren tripsitter i modsætning til et dybt og fysisk tungt jungletrip på den anden side af jorden. Men vi fremmede her på internettet kender dig ikke nok og er ikke kvalificerede nok til at kunne give dig det rigtige svar, blot nogle perspektiver at overveje. Jeg foreslår dig i øvrigt at drøfte dine overvejelser om disse ting med nogen i dit liv, der kender dig godt, hvis ikke du allerede gør det.
Citat:
hvorfor så overhovedet bruge ayahuasca, der gør dig fysisk dårlig, når man kan "nøjes" med svampe, som er nemmere og knap så fysisk ubehageligt? Ayahuascaen må kunne noget udover (plastik...)shamaners messen? Der må være en øget/anden effekt? Og hvorfor lige svampe - hvorfor ikke changa, freebase DMT eller 5-MeO-DM?
I forlængelse af disse dine spørgsmål om, hvor meget man kan nøjes med, og hvorfor ikke det ene eller andet, kunne du jo også spørge, hvorfor ikke nøjes med fløde i kaffen det sted, hvor jeg er i mit liv lige nu, og så bruge den næste tid på at udvikle dig videre; her taler jeg ikke nødvendigvis om flere timer i divan hos terapeuten eller flere maskinskrevne sider med refleksioner om dig selv og din proces, men komme ud i nye sammenhænge og spejle dig i nye mennesker, dygtiggøre til et eller andet, eller hvad end det måtte være (Jeg ved det for tiden er svært.. Du er ikke ene om at være frustreret.
)
Du kan jo stadig læse om det psykedeliske, evt. tage ud i den danske natur til efteråret og kigge efter de små spidse, måske prøve med en mindre dosis (som enhver der har lidt erfaring med disse ting ved er langtfra trivielt, hvis det stadig skulle være en bekymring for dig). Og hvis ikke du finder nogen, så kommer sæsonen igen næste år. Den psykedeliske erfaring går ikke nogen steder. Og det er en af de få ting, der ikke må behandles som fastfood. Jeg har en idé om, at det er dér mange kommer til at brænde nalderne i dag, hvor disse ting er blevet adskilt fra den sakrale/adskilte kontekst, de traditionelt blev forstået ud fra og tilgået igennem, og det er en bevæggrund for, at jeg skriver som jeg gør, om du så måtte synes jeg er en smule irriterende.
Det er i sidste ende på baggrund af, at jeg selv har prøvet at være en stor eventyrlysten knejt og nok haft lidt for travlt med at åbne op for pandoras æske uden at vide, hvad det egentligt indebar. I forlængelse heraf vil jeg da gerne slå et slag for, i modsætning til hvad nogle af de mere ivrige og glorificerende stof-aktivister synes at mene nogle gange, at sådan noget som psykedeliske traumer og krisetilstande induceret af psykedelika er virkelige fænomener, og netop derfor er det vigtigt at man går til det med respekt, og allerhelst med en erfaren guide og noget professionel hjælp til at få det hele bearbejdet bagefter.
Hvis vi i stedet for at se på det psykologisk kigger på det åndelige plan, så vil jeg formulere det på den måde, at den virkelighed, den psykedeliske port åbner op for, er differentieret, den indeholder forskellige gradueringer af lys og mørke. Den indeholder intelligens, gode såvel som slette hensigter, og den indeholder indsigter såvel som røgslør, narrespil og store illusioner. Det er vel egentlig baggrunden for, at jeg ikke selv rigtig beskæftiger mig med det længere. Jeg ved, at der er folk, også i den moderne verden, der forstår at navigere og arbejde på de niveauer osv., og det er nogle særlige og dybt inspirerende mennesker, men selv har jeg slået mig ind på en mere jævn vej, hvor jeg nok har et personligt og hengivent forhold til Gud/det Hellige, men stadig er jorden og min ydmyge plads som lille menneske tro. At ‘være spirituel’ (som det på besynderlig vis er kommet til at hedde på moderne språk, som om det var en mærkelig art identitet) implicerer ikke nødvendigvis, at man behøver skyde sig selv ud i den kosmiske kanon og være åndemaner.
Forbindelsen mellem åndelig forløsning og personlig indsigt i det skjulte (gnosis) er meget hip at drage i nyåndelige kredse i dag, men er den nødvendig? Blot et andet perspektiv at tygge på, på din ‘udviklingsrejse’...
Godspeed!