Substans/er: 25i-NBOMe
Setting: Hjemme eller hos ven
MODs installed: Ja
Erfaring: Ved en hel del efterhånden
Dosering og anden informaton om substanserne:Først et halvt mærke af 1200 ug, og efter en time redosering igen med det andet halve altså 2x600 ug, den sidste redosering viste sig at være en smule dumt, men mere om det senere.
Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm:Setting var fin, stille og roligt hjemme hos en ven, med to kammerater som kun røg. Brugte dem som tripsittere da de selv har taget lidt af hvert.
TriprapportenHey Psychonauter. Her er en triprapport om mit hidtil sygeste trip. Der kommer lidt meget pladder til at starte med men synes det er godt lige at få med, da det siger noget om set&setting.
Jeg gik og slog græs, da en kammerat pludselig ringer, ham kalder vi C, han spørger så om jeg ikke er frisk på at tage ind og se Tømmermænd tur-retur, den var jeg frisk på, det var lige hvad jeg trængte til efter alt det bøvl med haven. Jeg fortalte ham at jeg havde planlagt at trippe efter biografturen, det havde han det fint med, han skulle alligevel bare sidde og ryge med en anden kammerat, T. Efter havearbejdet, tog jeg til Esbjerg, hvor jeg købte mærket. Jeg havde prøvet stoffet før, så der var ikke de der psykiske skavanker om det nu var smart osv. Jeg fik dem købt og kørte om til C, og fik noget at spise.
Jeg havde taget bilen derom, så vi havde rigtig god tid, vi tog så i biografen og så filmen, her røg C lige en joint som han så godt kan lide, efter filmen, havde jeg kriller i maven for jeg vidste at det mærke, som lå i pungen snart skulle indtages. Det var en noget kraftigere dosis end jeg tidligere havde erfaret, så jeg glædede mig meget. Vi kørte så om til C igen, han skulle lige købe lidt røg inden vi tog videre. På det her tidspunkt sidder jeg med mærket i hånden, med C ude af døren for at hente røg, og storebroren siddende oppe på værelset og game CS.
C kommer tilbage, og joiner mig i sofaen. Vi sidder lidt og skæver lidt frem og tilbage, jeg kan godt se han er ved at være skæv nu. Personligt elsker jeg at tage narko med ham, fordi han er så stille og rolig, og spørger aldrig indtil hvornår man har tænkt sig at tage de forskellige ting. Jeg havde spurgt lidt til råds herinde, omkring dosering, da jeg kun var vandt til omkring 600 ug, som nævnt ovenfor. Da jeg følte mig klar, tog jeg det halve mærke, og så ventede jeg ellers bare i sofaen. På et tidspunkt siger C, at han lige ville rulle sig en joint, og det går han så igang med. Her kan jeg allerede kort efter indtag, mærke en kilden i tæerne, men jeg tænker at det nok bare må være placebo.
Jeg kun tydeligt huske den metalliske, og lidt bitre smag, som lammer tungen, ikke så meget som coke gør det, men noget lignende. C er på det her tidspunkt ude på terrassen og ryge sin joint, og jeg joiner ham. Han smiler over hele fjæset da jeg træder ud på terrassen, vi leger lidt med tanken om at det er sjovt, at vi begge to står, pisse påvirket i hans mors hus, og med hans storebror siddende og spille CS ovenpå. Her skal det lige siges at vi er to gymnasiedrenge, som ikke er ude i noget vildt til hverdag, så det gør det hele ekstra sjovt synes vi.
Efter 30 minutter, kan jeg begynde at mærke den stimulerende effekt lige så stille, den kommer ret smooth efter min mening. Vi ringer til en kammerat som lige er kommet hjem fra Thy-lejren, og ham skulle vi så om til efterfølgende, C pakker de nødvendige sager
og vi tager så afsted, så betænktsomme som vi var lod jeg bilen stå, og vi tog cyklerne i håb om at vi kunne styre det på vejen hjem. Vi ankommer til sjællandsgade inde i byen, og jeg kan godt mærke nu at jeg er ved at komme op. Milde visuals og hallur melder sig, og jeg beretter om mine sanseindtryk til C, han glæder sig på mine vegne.
Vi ringer til T, som kommer og lukker døren op, da det ved at være ret sent, så for ikke at vække forældrene, klokken er vel ved være 23.30 på det her tidspunkt. Vi sidder og chiller, mig på syre, de to andre ryger bare hash i absurde mængder. Vi sidder og ser Southpark, da jeg pludselig kan mærke, at der er noget i rummet som ikke er som det skal være. Det er den klassiske bølge bevægelse som er på 2c(x). Jeg kan hurtigt mærke at det er nu det for alvor begynder. Jeg morer mig først over det, og kan sagtens abstrahere fra det, jeg føler jeg har styr på det. For at gå i detaljerne med de forskellige sanseindtryk. Alt bølger, hjørnerne i rummet trækker sig ud og ind, det ligner der er benzinforurening på væggende, i ved ligesom når man hælder benzin i en vandpyt, og alle farver er meget intense. Den psychedeliske tankegang er ikke så vanvittig lige på daværende tidspunkt, men jeg blev klogere. Efter noget tid på dette mærke, vel en 2 timers tid, vælger jeg så at redosere med endnu 600 ug altså resten af det mærke jeg havde tilbage. Og det var som om at det slog ind med det samme, for efter godt og vel 30 minutter, efter indtag af det andet halve mærke, blev det rigtig rigtig vildt.
Vi skal ned og hente noget fråder, som skæve personer altid skal have, jeg kunne selvfølgelig ikke klemme en bid ned, men jeg gik alligevel med til dels for selskabets skyld men også for at få noget frisk luft og komme op af den kælder. Vi går ned til Shell, som er det eneste der har åbent på det her tidspunkt. Det er som om at jeg får et lille tomrum, en lille hvilepause fra trippet, det er stadig utrolig overvældende, men jeg kan godt styrer det nogenlunde. Vi går tilbage til T, og sætter os igen.
Det er nu oppe på kanten til at blive mind-fucked, og rummet bliver nu endnu mere intenst, der begynder at danne sig mønstre i alt, når jeg kigger på C, og kigger væk ser jeg hans ansigt i alt. Southpark er begyndt at ligne en malingklat. Jeg siger til drengene, at jeg på nuværende tidspunkt synes det er ret så intenst, og jeg kan godt se på dem at de her bare tænker nå, for i deres verden befandt jeg mig ihvertfald ikke. Jeg frygtede at hver handling, jeg foretog mig, ville komme til at påvirke mit "rigtige" jeg. Jeg havde så mange tanker oppe i hovedet på det her tidspunkt, jeg kan ikke huske dem allesammen, men på et tidspunkt måtte jeg udenfor, mine venner var meget imod, da de kun tænkte på ikke at vække forældrene. Det var alt for mind-fucked at sidde nede på hans værelse, jeg kunne ikke finde ro, jeg følte jeg måtte ud og lave noget. Det var ikke selvskab jeg manglede, men det var lysten til at lave noget, ikke lave noget aktivt, men lave noget sådan at jeg glemte, mine tanker, glemte alle de ting som kunne gå galt. Jeg tænkte på min familie, og om hvordan de ville have det hvis jeg gik bort. Jeg kan huske jeg spurgte C og T op til flere gange, om "det her" gik væk igen. De beroligede mig med at selvfølgelig gik de væk, men sådan to skæve venner er ikke lige det man har aller mest tiltro til, når væggende flyver om ørene på en.
Det ender med at jeg for bevæget mig udenfor, ud til en helt anden verden, bilerne svæver 10 cm over jorden, og der er mønstrer over alt. Mønstrene kan bedst betegnes som, streger som gik ind over andre streger, og når jeg tænkte på en bestemt ting, kunne jeg tyde den i luften. Når jeg lukkede øjnene var det et flammehav af farver og jeg kunne se hvad jeg ville. Nu begyndte de psychedeliske spørgsmål at melde sig, og jeg gik hele tiden og sagde til mig selv: "Jeg har regnet det ud, jeg har regnet det ud". Jeg kunne slet ikke se meningen med at sidde på et værelse sammen med ens kammerater, uden at lave noget. Det var som om jeg ikke kunne genkende mig selv i hverdagen og nu, det var ikke den samme "mig". Jeg tænkte over alle de minder jeg har haft og det er de minder som har gjort at jeg er den jeg er idag. På et tidspunkt kommer jeg til at tænke den tanke man aldrig må tænke, og det er "Bliver jeg normal igen". Og her styrtdykker min styring på trippet, jeg mister nu fuldstændig kontrollen, mens jeg er derude. Kulde spiller ingen rolle, jeg havde sagt til C og T at jeg bare gik en tur, det var derfor jeg forlod T's værelse.
På min tur, tager jeg telefonen op, og må konstatere at jeg ligeså godt han pakke den væk igen, da det mest af alt lignede en spiral af de der små cheerios-ringe man får til morgenmad. Jeg prøver hele tiden på at få fat i trippet igen, men her er jeg for langt ude til jeg kan nå at redde den hjem. Jeg føler at det er mig mod trippet, det er mig der skal overleve ikke trippet. Jeg begynder at tænke "Fuck, hvorfor, hvordan" Jeg bliver en smugle bange også, jeg stikker to fingre i halsen, som dum som jeg er i håb om at det skulle hjælpe, kan kun grine af det forsøg den dag idag, da syren jo er oppe i hjernen ikke i mavesækken.
Pludselig er det som om jeg får et klarsyn, og jeg siger for 8 gang i aften "Jeg har regnet det ud", og tænker hold kæft, der tog du fusen på dig selv. Langt nede i underbevidstheden kunne jeg jo godt hører på mig selv, at det ikke var sådan jeg var. Nu føltes det hele mere naturligt end det gjorde før, alt var stadig et ravnerok af farver, bølger og mønstre. Men jeg følte jeg havde fået et psykisk overtag på trippet, jeg tænkte slet ikke over på daværende tidspunkt, at det nok må havde været fordi at det første halve mærke må være drevet over. Så nu går jeg ind igen, og sætter mig. Her bliver jeg bare siddende med alle mine tanker, og i en verden der slet ikke ligner den jeg kommer fra.
Efter yderligere 3-4 timer, kan jeg begynde at se logikken i hvorfor jeg reagerede som jeg gjorde, det var et helt nyt sanseindtryk og jeg kunne slet ikke håndtere end så kraftig dosis, nu blev alt mere eller mindre normalt, stadig med små synsforstyrelser, og jeg spørger C om vi ikke skal smutte efter han har røget den joint færdig, som han var igang med. C siger hurtigt at det kan vi godt, nu er klokken også ved at være 5-6 om morgenen, og mit trip er ved at være ovre. Vi cykler sammen hjem og vi snakker om hvor fedt det havde været, pludselig begynder vi at grine ustyrligt meget, denne griner bliver nu så vild at vi står af cyklerne af grin, tårene løber ned af kinderne på mig, denne griner var nok i 5 minutter, og havde krampe i kinderne til sidst. Vi når hjem til C og her tager vi afsked.
I må undskylde hvis det blev lidt langt, men det har været noget af det mest utrolige jeg har oplevet, men dog også noget af det mest spændende. Jeg har lært meget om mig selv under dette trip, til dels noget om grænser, men også meget om mig og mit liv.
Håber i synes om rapporten, da der ikke var nogle andre rapporter om substansen 25i-NBOMe.
Over N' Out