madeindenmark skrev:
Man kan vel bare bruge ALT i rustfrit stål? Både en gryde og piskeris til omrøring, gør min kammerat?
Varmefast glas er at foretrække, da det er tæt på at være inert. Metallet reagerer med basen (NaOH'en), og som resultat får du en masse dejlige (læs: usunde) metal-ioner i din GHB'en. Sker det tilpas meget, kan du sågar ende med metallisk bundfald (alt efter hvilken legering/metal du vælger at bruge).
TIL ALLE SPØRGSMÅL VEDR. OPVARMNING OG HVOR LANG TID, SYNTESEN SKAL OMRØRES EFTER REAKTIONEN: De tal, som er skrevet i den efterhånden aldrende hydrolyse er vejledende, og er efter min mening (da jeg har lavet hydrolysen flere gange, end jeg kan tælle) for kort tid.
Væsken bør opvarmes forsigtigt og omrøres i flere timer, hvis hydrolysen skal være så gennemført som muligt.
Det betyder altså, at væsken ikke må blive FOR VARM, for så brænder man simpelthen GHB'en på. Koger væsken, og er du sikker på, at der stadig er en pæn del H2O (vand) i, skal komfuret/din varmeordning ikke skrues højere op. Rør i stedet rundt - og lad væsken varme igennem med jævnlig omrøren på komfuret i 2-3 timer ved lav varme (niveau 2-3 på de fleste kogeplader).
Jeg vil på intet tidspunkt anbefale nogen at stå med næsen over reagensglasset, men er du i samme lokale, er du ikke i tvivl om, hvorvidt der er gang i reaktionen.
Når syntesen er færdig, bliver væskens viskusitet højere - dvs. væsken bliver tættere og mere tyktflydende. Det er ét af flere tegn på, at man er ved at være til vejs ende.
Lugter væsken ikke længere af plastik (typisk GBL-lugt), er du ved at være der.
Har du varmet væsken for meget og brændt den på, vil GHB'en være gullig, og væsken også gullig. Det er dog utrolig svært at lave en helt klar GHB-syntese, der til forveksling kunne ligne vand uden erfaring og øvelse (for de fleste.
Håber det gav lidt svar på jeres spørgsmål.
Myst