Psychedelia.dk

Tja, det er da en mulighed, at folk, som beskæftiger sig for meget med filosofiske begreber, ikke kan finde ud af også at mærke hvordan det er at leve. Men fordi jeg bruger tid, på at lege denne her filosofiske forum-leg, synes jeg ikke, jeg har et tomt liv. Faktisk kan jeg helt fint gå ud og nyde livet og slet ikke tænke på videnskabsteori overhovedet! Og føle hvordan det er at være i live Mmmh.

(Det tror jeg i øvrigt også at Zarathustra og de andre kan. Zarathustra nævner selv bålaften som en meget levende og rar ting - og der er vel også en grund til at det er dette board, vi er havnet på )

Du kan meget vel bruge Astrals indlæg, hvor han foreslår en masse forskellige tænke- og erkendelsesmæssige kombinationer, til at stille din opdagelseslyst (hvilket selvfølgelig også var meningen i denne tråd, det ved jeg godt). Som Astral siger, er der utrolig mange måder at se alting på, og det virker bestemt også inspirerende - omend lidt voldsomt med så mange kombinationer på én gang - på mig, når jeg sidder ved bålet


Jeg synes forresten ikke, at os, som man kunne kalde de skeptiske så meget kræver af f.eks. troldmanden, at han skal bevise sine teorier - i hvert fald ikke længere. Jeg synes mere, jeg i hvert fald, forsøger med en meta-diskussion at få de troende (som man kunne kalde min modpart) til at være enige med mig i, at 'energier' ikke er en sandhed i verden, men bare endnu en måde at se tingene på. Eller bedre endnu: endnu et billede at sætte på nogle ting, vi ikke har bedre ord for (som TheBo sagde).

Og så lige ét til indlæg, for at slå fast, at jeg er et dumt post-svin, som bare er ude på at ødelægge board-læsernes øjne!
(Admin må gerne slette dette - men jeg bliver sur, hvis du fjerne de andre posts )

Jeg er ikke helt sikker på, om jeg forstår det du skriver rigtigt.

Hvis du mener, at alle meningsfulde ytringer er diskurser, så har diskursteorien selvfølgelig ret i det, det er jo en ret triviel påstand. Problemet er f.ex., når freaks som Jacob Torfing begynder at ophæve skellet mellem epistemologi og ontologi, og hævde, at verden ikke kan erkendes udenfor diskursen (man kunne kalde det "før-diskursivt"). Det har bl.a. sprogpsykologen (eller er han lingvist? Det kan jeg ikke huske) Peer Mylov tilbagevist i en artikel, idet han viser, at en før-begrebslig perception af verden er nødvendig for overhovedet at kunne have et sprog. Og at folk med grovere inddeling af "over-ovenpå-på-under"-ordene i sproget (kan ikke lige huske hvad denne ordklasse hedder) er præcis lige så gode til at huske og gengive tings placeringer, som folk med en mere nuanceret og bred inddeling. Den geometriske perception er altså før-begrebslig og påvirkes ikke af begreberne.
Hvis du mener, at diskurs-teoretikeren kan sige "din kritik af diskursteorien er jo bare en diskurs, så for mig er den lige så kontingent som alle andre diskurser", så har du selvfølgelig ret. Det er for mig at se bare lidt som at sige "jamen det er jo bare noget du siger", når man bliver udsat for kritik. Det er barnligt, meget indsnævret, og også cirkulært at forsvare sig med den teori, som bliver kritiseret.

Mht. at det ikke er "sexet" at beskrive ting mere korrekt, så ved jeg slet ikke hvad jeg skal svare.
Det var ikke sexet, da Marx viste, at det kapitalistiske samfund var fuldstændig degenereret og at der eksisterede enorme forskelle, selvom overklassen selvforståelse var, at samfundet var en videreførelse af "frihed-lighed-broderskab"-rettighederne fra den franske revolution.
Det var ikke sexet, men det var vel på sin plads med lidt kritik af samfundets (fejlagtige) selvforståelse. Det er denne kritik som diskursteorien ikke magter, da den kun kan sige "jeres selvforståelse er bla bla bla". Den kan ikke derefter sige "og denne selvforståelse stemmer IKKE overens med det, der virkelig sker i samfundet", for forståelsen af, hvad "der virkelig sker" er jo bestemt af selvforståelsen.

Tak for rosen forresten. Og ja, jeg studerer filosofi (det står faktisk også i min profil )

Jeg har i hvert fald ikke PM'et med nogen om dette, og emneoverskriften var da også "energierne.. hvad er de?" Der bliver så bare stillet spørgsmålstegn ved selve begrebet, men det er da stadig gyldigt.

Jamen jeg kan stadig ikke se nogen grund til at kritisere noget der ikke kan bevises..

Altså er kritiken nytteløs.

Det er bare lidt nederen at der er flere folk der kritiserer "energierne" end folk der tror på energierne, og prøver at give deres bud på hvad de er.

/Cope

Ja tænk at bruge så meget krudt på at skyde andres verdensbilleder i sænk! Men dem om det. For mig er det fede ved at filosofere jo noget med også at lade fantasien spille med ind og prøve at udvide mit billede af hvordan universet hænger sammen og det kan jeg godt fornemme ikke er ulveflokkens mest yndede fornøjelse. Lidt ligesom den eller de drenge i skolegården, der ikke kan finde på nogle sjove lege selv, men som ynder at gå rundt og ødelægge andres lege fordi de keder sig.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på om den tendens der er for tiden, til at flere og flere vedkander sig og benytter sig af alternative behandlere og at disse "New age" teorier finder flere og flere tilhængere, fra skeptikerne i dette forum tilskrives en form for massepsykose? Det må i jo næsten tro. (hvad med hele Østen?)
Og de som kan se de energier vi her snakker om må så vitterligt være sindsyge eller have nogle alvorlige fejl i deres øjne eller hjerner eller hvad ved jeg! er det sådan virkeligheden hænger sammen for jer skeptikere?

Jeg vil gerne vedkende mig, at jeg bruger krudt på at skyde andres verdensbilleder i sænk. Det synes jeg er en naturlig ting, hvis man mener, andre tager fejl. Hvis jeg kunne have en meningsfyldt diskussion med en nazist, ville jeg også forsøge at "skyde ham i sænk". Som sagt er min handling ikke bare destruktiv, som du udstiller den, men indeholder egne værdier til erstatning af de new age-værdier, jeg på en måde bekæmper - for tro det eller ej: ens verdensopfattelse er meget betydende for ens livssyn og handlinger. (Jeg bryder mig forresten ikke om krigs-retorikken...)


Jeg ville ikke bruge et ord som masse-psykose, da psykose er defineret som en syg tilstand ud over det normale. Jeg tror, det er meget normalt, at mange mennesker følger de strømninger, samfundet har at byde på. Du påstår vel heller ikke, at alle er lige bevidste om, hvad de alternative tanker, de følger, egentlig går ud på? Og så må du i øvrigt huske, at jeg ikke afviser at nogle ting - f.eks. akupunktur - virker, bare fordi der ikke er en fyldestgørende videnskabelig forklaring på dem endnu. Mens andre ting - f.eks. krystalterapi - efter min opfattelse er ren placebo-effekt/suggestion. Og igen med hensyn til at se energier: mennesket er en avanceret størrelse, og der er ingen grund til at reducere alting til sindssygdom. Men du behøver ikke være i tvivl om, at der findes en naturlig forklaring på, at nogle mennesker føler de kan se energier, molekyler og den slags...

Avanti. jeg synes det er dejligt at du er begyndt at komme med en masse af dine egne synspunkter og ikke udelukkende kritik. Skønt også selvom vi nok ikke bliver enige.
Jeg mener jo f.eks det at se og føle disse energier også er en del af vores natur, som bare hos de fleste er en latent evne, men som kan læres eller rettere genopdages.
Men det der nok adskiller vores synspunkter allermest er vel nok at jeg tror på at udover vores fysiske legeme så har vi også en række finstoflige energilegemer der indvirker på de tilsvarende planer(f.eks. astralplanet). Jeg ved også godt at selvom de for mig er virkelige, så er det svært for mig at bevise deres eksistens, ikke desto mindre så benytter jeg mig af disse i mit arbejde og det ser ud til at gå fint.
Synes lige at jeg ville dreje debatten tilbage til emnet!

Jeg har udtalt mig om emnet oprindelige topic, der var "energierne". Jeg har ikke tænkt mig at redegøre for hele mit verdensbillede i al for meget detalje. Kort fortalt er min holdning, at bare fordi man ikke ved noget, behøver man ikke finde en forklaring på det. Jeg føler mig i en meget høj grad af samhørighed med universet, fordi jeg anser mig selv som værende både i og af universet, og som sådan afspejler min eksistens de regler, tendens og mere eller mindre lovformeligheder som universet afspejler. Omend jeg hælder til en (måske kvantemekanisk) holdning om at en form for kaos ligger som fundament for de fleste ting.

Hverken du eller cope har kaldt jer clairvoyante, men jeres argumentation er langt hen ad vejen den samme. I "ser" nogen ting og påstår indsigt i noget mere fundamentalt eller grundliggende - men mangler efter sådan nogen stivnakker som mig at føre bevis for jeres påstande.



Jamen det er jo fuldstændig korrekt. Videnskaben har ikke sandheden og kan ikke teoretisk set (og ofte ikke praktisk) kende SANDHEDEN. Til gengæld er videnskaben når den ellers bliver udøvet korrekt i stand til at korrigere sine egne antagelser. Hypoteserne som du nævner ovenfor har været valide og åbne for kritik, også selv om konklusionerne har været forkerte. Dette er en kontrast til dig og andre der "bare ved" at jeres energier eksisterer. Hvad skulle nogensinde kunne modbevise dit udsagn? Det kan man jo ikke.



De grønne haffelaffter er kommet til planeten jorden og jeg er deres udsending, da jeg er den eneste, der kan se dem. Deres budskab til jorden er, at alle penge bør overgives til Malkavian. Host op med skejserne.

Afviser du min teori, bare fordi den ikke kan bevises? Tsk tsk, sikke en stivnakke.

Jeg kender godt til kritikken. Popper mente jo - og ikke alle har været enige deri - at falsificerbarhed var det eneste nødvendige princip. Det er jeg heller ikke enig i. Et eksempel har ofte været, at man har haft antagelser eller hypoteser, som dybest set ikke har været falsificerbare, men som alligevel har ledt til en masse brugbare videnskabelige resultater.

Men Poppers krav om falsificerbarhed er alligevel en god lakmustest for et udsagn, og især i diskussionssammenhænge. Det afslører langt hen ad vejen, om det overhovedet er muligt at diskutere en udtalelse - forstået på den måde at et argument (eller syllogisme om du vil) overhovedet kan udtale sig om påstanden. Hvis den strenge logik med "A eller B" skal fungere, så kan det ikke nytte noget at visee teoretikere fremfører noget, der er "A og B".

Fundamentalisme er det at man tror på et eller andet fundament, hvor dette fundament - kald det Bibelen, Koranen eller en hjemmebrygget teori om Universets Sande Sammenhæng - bliver holdt fast i på en måde der gør, at det langt hen af vejen er umuligt at diskutere med personen. Det at man tager en oplevelse eller ting helt bogstaveligt - om det er en tekst eller et mentalt fænomen.

Freuds teorier havde eksempelvis en lang række problemer. (Og han bruges slet ikke på psykologistudiet på nogen autoritativ måde - omend han nævnes og hyldes for at have opstartet psykologien)

De findes måske, men ofte synes energi-seende personer ikke udstyret med en naturlig skepsis, der siger at deres syner måske kunne være indbildning, synsbedrag, sjove neurologiske indslag fra en spøgefuld hjerne osv.



Og hvordan adskiller det sig fra den kendsgerning at folk på stoffer mener at se "sandheden" mens de er påvirket. Det er da bare en anden hovedpinepille.

Desuden ved man at mange out-of-body oplevelser osv, som stof-upåvirkede mennesker har oplevet, ofte kan provokeres frem med forskellige medikamenter eller andre udefrakommende påvirkninger af hjernen.

Så "ved" folk virkelig, at der eksisterer alle disse energier - eller tror de bare at vide? Tja. Det betyder bestemt ikke, at de måske kan få ret i et eller andet en gang i fremtiden. Men indtil videre har nogen af os bare en vis skepsis overfor påstandene.

Ok.. Jeg har forsøgt at dele emnet nu her, så godt som jeg kunne.
Der er nok en del overlapninger en del steder.
Og jeg vil derfor hendlede opmærksomheden på dette emne:
http://www.psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?t=11919 <- energierne... hvad er de?

_________________

Kan vi ikke bare kort og godt få slået fast, hvad de disse såkeldte "energier" er? Det er åbenbart noget, som er sprogligt erkendelsesbart og dermed vel også til en vis grad absolut. I hvert fald forekommer det, at det er en erkendelse, som kan eller skal viderebringes i sproget. Allerede her kan man vel sige, som Kieslowski erkendende udtrykte sig til sidst: "I'm so-so".
Gennem sine film har Kieslowski i den grad netop udtrykt en relativisme, som jeg har svært ved at abstrahere fra: Virkeligheden er, hvad vi oplever nu. Den virkelighed må vi forholde os til - meget som billedet med skuespileren, der skifter maske.

Jeg synes, debatten er blevet fuldstændig kastreret.
Det er meget tydeligt, da der kun er kommet 1 indlæg på 2 døgn i hver af de adskilte tråde, i modsætning til den strøm der var, før tråden blev delt op.

Jeg synes, det er trist, at energi-folkene fik deres vilje, og fik delt folk op i 2 grupper, der hver er indbyrdes enige, og som ikke kommunikerer med hinanden.

Ja, det synes jeg også... Og da jeg læste debatten, synes jeg også der var en glidende overgang. Samt, at det de kaldte for angreb, egentlig bare var en kritisk tilgang til begrebet "energier", som kunne have klargjort nogle af de omtågelser der er omkring begrebet, men de greb desværre ikke chancen.

_________________

Hvorfor opdelte du så tråden?

Fordi jeg ville se hvad der skete ved det.

_________________

Heh, det var også lidt det tråden egentlig forsøgte. Det er nok ikke så nemt, desværre. Ellers var alle skeptikerne nok blevet enige med dem, der mente at forstå den indre mening af energierne.

Ha ha bare rolig drenge. Det kaldes weekend!!

Når alt kommer til alt så var det jo ikke mit ønske at diskutere hvad filosofi er. Jeg svarede udelukkende fordi at Cope ville høre min mening om et emne han og jeg begge synes er spændende. At vi så ikke kan bevise med smarte videnskabelige begrundelser at det vi snakker om er virkeligt, synes jeg ikke er af betydning, da vi ikke pådutter nogen vores mening. Vi udveksler simpelthen vores tanker omkring emnet energier.

Selvom jeg nu havde kendskab til en ny meget videnskabelig undersøgelse, der beviste at de energier vi snakker om var virkelige, så ville en masse folk jo stadigvæk forkaste denne undersøgelse og stille spørgsmålstegn ved dens rigtighed og andre forskere ville højst sandsynligt komme med andre resultater. Man vil altid kunne stille spørgsmålstegn ved alt i en uendelighed. Intet kan nogensinde bevises definitivt. ihvertfald ikke tilfredsstillende for alle

Jeg er jo ingen filosof og jeg er nysgerrig:
Bliver tro til viden når man kan bruge den aktivt i virkeligheden, eller når den kan bevises overfor andre og i sidste tilfælde hvor mange skal tro på det før det bliver til viden? Nogle bud?

Malkavian: fandt du ud af hvad det stof hed?