Hej herinde..
Nu er det ved at være et godt stykke tid siden jeg har været herinde sidst, og jeg kan se at bølgerne stadig går højt..
Jeg var ikke selv så aktiv igen, men blandede mig da i ny og næ
Vil lige fortælle lidt om mine oplevelser omkring det det at stoppe med at ryge hash..
I sommerferien 2003 røg jeg min første joint på nyhavnen sammen med en kammerat jeg har haft lige siden, jeg mødte i DSB kiosken på hovedbanen. Han tog mig med ud på staden hvor vi købte en færdigrullet, og så satte vi os ned på kajen og røg os godt skæve.. Det skal lige siges, at jeg ALDRIG har røget cigaretter, og gør det heller ikke.
Det var da meget fedt, og jeg blev pænt basked..
Derefter gik der et helt år, før jeg skulle prøve at ryge igen, denne gang i min hjemby sammen med en kammerat der ryger en del.. De forhold vi havde betød at vi måtte sidde udenfor i et cykelskur ved en skole.. Det var cirka et år efter, så sommerferie, og ikke koldt udenfor.. Der fik jeg mine første bonghoveder, og jeg blev hammer skæv!
Efter den dag, begyndte vi at ses noget oftere for at ryge udenfor, og langsomt blev det til en hverdags-ting.. Ja til sidst blev det nærmere en kamp for at skaffe de 100 kr til tjald om dagen.. Ned i det lokale varehus og stjæle dvd-film og playstation spil, og op til bogcentralen og sælge dem..
Og hvis ikke det var muligt, skulle vi nok finde på noget andet. Jeg har dog aldrig begivet mig ud i en kriminel "løbebane" for at få råd til det stads, men kampen var nogle gange rigtig meget op ad bakke, men det lykkedes altid at skaffe et gram ryger eller to..
Dagene, månederne, ja to et halvt år gik, hvor tre af mine venner og så jeg, altid røg fast sammen stort set.. Der var nogle nye folk der kom til, og andre gik fra, men det var os 4 der var "drivkraften" hvis man kan sige det sådan.. De andre røg for det meste "bare med"..
Flere gange blev vi opdagede, da vi begyndte at tage chancer, og opholde os indenfor, vinteren i Danmark er faktisk slet ikke så varm igen..
Det mundede dog aldrig ud i nogle af de helt store problemer med forældrene, men det var til at forstå på dem, at det absolut ikke var noget de var stolte af, eller glade for.
Selv kommer jeg fra en familie hvor min far er civilingerniør og min mor er kok og har egen restaurant, og min lillesøster får 10 og 11-taller på sit gymnasie..
Så et eller andet sted var der jo nok nogle forventninger til mig, om hvilke valg jeg skulle foretage og ikke foretage mig..
I løbet af de to og et halvt år "lykkedes" det mig at droppe ud af HTX, og grundforløbet som elektriker, selvom jeg havde en aftale med læreplads, hos et af europas førende elfirmaer, med speciale i banksikkerhed og data..
Og set i bakspejlet, kan jeg godt se at det tog overhånd, på mange måder..
"Nej, jeg har lavet en aftale med kæresten i dag, så jeg kan ikke komme med til min kusines fødselsdag" (Læs, jeg skulle sidde og bong'e den med vennerne)..
-Samt mange andre søforklaringer. Der var altid en undskyldning for at tage om og sidde og ryge..
Det begyndte at gå op for mig langsomt, at det ikke holdte.. Det var ikke en stemme inde i mig, men MIG SELV, der begyndte at sige "Det du'er ikke det her, det fører ikke til noget..".
Langsomt begyndte jeg at trappe ned, for så at fra den ene dag til den anden, at stoppe fuldstændigt.
Jeg fik mange svedture, men i løbet få dage bliver jeg meget mere klar i hovedet, og der faktisk er aktivitet ovenpå.. Der går en måneds tid eller halvanden, så begynder jeg at vågne om natten, fordi jeg har drømt nogle ting, enten, sjove, uhyggelige eller andet.. Det var også 2½ år siden jeg sidst har kunnet huske mine drømme..
Det var ikke spor svært at stoppe synes jeg, så jeg skulle nok have gjort det noget før..
Jeg føler jeg har mistet en del i den periode hvor jeg røg.. Langsomt begyndte jeg at miste kontakten til mine kammerater der ikke røg, og det endte med at mine venner var folk der kun røg, eller tog hård narkotika.
Hvilket er et helt andet kapitel, der også er tilføjet min sorte bog..
Det lykkedes mig at få en af de andre rygervenner med på vognen, og stoppe sit hashmisbrug. For det var et misbrug!
I dag står jeg med en del, som jeg ikke selv havde regnet med for bare et halvt år siden..
Jeg har fået en stor lejlighed, kørekort, og en læreplads hos et nyt firma, stadig i elektrikerbranchen, samt en dejlig kæreste jeg bor med.
Jeg er psykisk stærk, og lader mig ikke falde i igen, det har jeg garanteret mig selv.
Så hvis der er nogle derude der kan nikke genkendende til nogle af de ting jeg skriver først, med hensyn til at ryge, vil jeg gerne høre fra jer, og høre hvordan i har det med det, og om i føler jeres liv stadigt fungerer som det skal, eller i måske godt selv kan se at det er lidt en gang rod i er kommet ud i..
Jeg ser ikke ned på nogle, fordi de skulle være i den situation jeg selv stod i, tværtimod har jeg et eller andet sted nærmere ondt af dem..
Jeg havde ikke noget problem, da jeg var i gang, men da jeg stoppede var det åbenlyst for mig at jeg faktisk HAVDE et problem.
Og en lille note..
Jeg beskylder ikke hash for at være årsagen til forløbet af de sidste par år i mit liv, men mig selv.
Sjoko