Afhængighed

Fra psychedelia.dk - wiki
Skift til: Navigation, Søgning

Indholdsfortegnelse

Afhængighed generelt

Afhængighed er et begreb med mange facetter, og det er langt fra så klart defineret, som de fleste lægfolk og politikere tror. De to mest brugte definitioner er ICD 10 og DSM-IV, og de opfylder rimelig mange af de videnskabelige krav.

En lidt ældre, men meget udbredt definition er at skelne mellem fysisk og psykisk afhængighed. Synsvinklen anses nok for at være af lidt ældre dato, men rigtig mange mennesker kender begreberne, og de kan stadig være ganske konstruktive at bruge.

Fysisk og psykisk afhængighed

I en diskussion af fysisk vs. psykisk afhængighed, vurderer Peter Ege den psykiske afhængighed som den centrale i forbindelse med brug og misbrug af rusmidler. Ofte kan de fleste klare en uges "kold tyrker" næsten uanset stoffet, men som man ved fra rigtig mange stoffer (rangerende fra cigaretter til alkohol til heroin), så er det den psykiske afhængighed, der får folk til at komme tilbage til stoffet efter f.eks. 6 måneders afholdenhed.

Ofte kan den psykiske afhængighed være understøttet af personens specielle biologiske faktorer og de sociale/psykiske forhold. Peter Ege siger bl.a. at megen stofbrug (og afhængighed) i høj grad er et symptom på den totale elendighed, som personen oplever. Men det er også gyldigt i mindre udtalt skala: nogle personer synes måske de mangler et lille puf i den ene eller anden retning, og selv den subtile rus fra cigaretter kan provokere en ret voldsom afhængighed.

En person der er psykisk afhængig vil have en stærk trang/craving til at indtage et rusmiddel for at opnå tilfredsstillelse/lystfølelse og/eller undgå ubehag.

Fysisk afhængighed kendetegnes specielt ved:

Voldsom tolerans overfor et stof betyder at hjernens receptorer er blevet meget ufølsomme overfor stoffets påvirkning (de har nedreguleret sig selv). Det betyder desværre også, at hjernen ikke længere kan producere nok signalstoffer på egen hånd til at hjernen fungerer normalt. Man kan sige, at ens krop har mistet evnen til at regulere sig selv. Ved kraftig tolerans begynder man at tage stoffet også for overhovedet at komme op på et normalt niveau.

Ifølge en international skala (WHOs ICD 10), skal 3 af 6 af følgende kriterier er opfyldt før der er tale om afhængighed:

ICD 10 (International Classification of Diseases) er langt hen ad vejen den mest anvendelige og seriøse, da den kombinerer en række fysiske og psykiske faktorer. Dog har man arbitrært vedtaget at hvis man udviser blot 2-3 af symptomerne på listen, så er man i hhv. faregruppen eller behandlingstrængende (afhængig). Det har den uheldige virkning, at mange bliver overdiagnosticerede i forhold til den "almindelige sunde fornuft". Det rokker ikke ved at definitionen er klar, men en for ivrig påduttelse af etiketten "afhængig" kan undergrave troværdigheden i den virkelige verden.

Det andet kriterie er DSM-IV, som er en psykologisk profil, der udtaler sig om hvor mange brugere af et givent stof, der nogensinde har oplevet afhængighed af stoffet.

Hvordan undgår man afhængighed?

Fysisk og psykologisk

Det vigtigste råd ved alle afhængighedsskabende stoffer er, at man lader være med at tage det regelmæssigt. Det er altså bedre at tage et stof og så holde en længere pause inden næste gang, end at det bliver en daglig vane. Det kommer nok ikke som en overraskelse for nogen.

Følger man dette råd mindsker man for det første den psykologiske trang, herunder også "den dårlige vane", som har en tendens til at sætte sig fast. Daglige vaner og ritualer indeholder typisk ikke reflektion, og for mange kan det efter et stykke tid være lettere angstprovokerende at bryde vanen ("kan jeg nu sove, hvis jeg ikke tager ______").

For det andet kan man ikke opbygge fysisk tolerans mod et stof, hvis man tillader kroppen at komme tilbage til kroppens naturlige Baseline. Altså ødelægger sporadisk brug ikke kroppens evne til at regulere sine egne processer: søvn, naturlige følelse af glæde, hukommelse, osv.

Afhængighedspersonlighed

Psykologisk er der stor forskel på folk. Der er mennesker, der har en "afhængighedspersonlighed". Det er som oftest en kombination af biologiske og sociale faktorer. Én af de mest sikre sammenhænge, er den mellem dårlige sociale kår, mentale problemer og det følgende stofmisbrug.

Der er næppe én sikker måde at undgå misbrug på for denne gruppe. Afholdenhed er naturligvis virksomt, men ofte har denne gruppe af mennesker en større psykologisk tilskyndelse til at gå i gang med et forbrug - og måske misbrug - af stoffer.

Det kan være vigtigt at undersøge sine motiver for at tage stoffer:

Hvis det er tilfældet, så er du måske disponeret for afhængighed og misbrug.

For mennesker med problemer er det nemmere sagt end gjort, men det hjælper altid at opbygge et liv, hvor man dagligt er naturligt tilfreds. Eller ligefrem glad. Vi mennesker er sociale dyr, der har brug for nære relationer til andre mennesker. Vi har også brug for at bruge tiden på meningsfyldt arbejde - enten i vore professioner eller i privatlivet.

Dyreforsøg har vist at især rotter og mus, der lever isolerede liv eller på bunden af den sociale rangstige, er de nemmeste at træne til afhængighed af stoffer. Samtidig kan man se, at de samme dyr ofte kan distraheres fra deres misbrug, bl.a. ved at give dem interessante og meningsfyldte alternativer.

Hvordan kommer man ud af afhængighed?

Der er ingen sikre veje ud af en afhængighed af et stof. Det skyldes ofte den kendsgerning, at afhængigheden af et stof er en følge af personens psykologiske ulykke. Personen med depression, angst eller lavt selvværd tager simpelthen stoffet, fordi det bringer (omend kunstig) lykke og eufori ind i en sort tilværelse.

Der er overordnet to veje: 1. Professionel hjælp og 2. Selvhelbredelse

Professionel hjælp

Man kan få professionel hjælp ved at henvende sig til sin læge, som kan udskrive receptpligtig medicin, der behandler de underliggende årsager til afhængigheden, eller medikamenter, der kan hjælpe afvænningens fysiske aspekter. En læge kan også henvise til psykiateren, hvis der er brug for det.

Endelig er der de mange behandlingstilbud, som det offentlige udbyder. Her kan man få en vejleder, der kan yde faglig hjælp.

Selvhelbredelse

Man skal ikke undervurdere evnen til at helbrede sig selv, for det sker i rigtig mange tilfælde.

Med selvhelbredelse mener man typisk, at personen bliver kureret for sin afhængighed uden professionel hjælp. Det betyder dog ikke, at afvænningen sker uden hjælp fra venner og familie.

Et godt socialt netværk er uundværligt, når man skal ud af et misbrug. Venner og især familie kan støtte, motivere og hjælpe, når det brænder på. Det kan også gavne at udvide sin venne- og bekendtskabskreds til miljøer, hvor misbrug ikke finder sted.

Bare det at engagere sig i noget uden for hjemmets fire vægge kan bidrage til at give retning, og det hjælper til at distrahere én fra stoffernes lokkende sirenesang. Mange anbefaler at begynde at dyrke sport, om det så er gåture, cykling, aerobics eller vægttræning . Engagement i verden omkring sig giver også belønning, og disse periodiske belønninger er en vigtig del af at man opnår en stabil base af tilfredshed og lykke i sin tilværelse.

Det er også muligt at søge hjælp på internettet.

Forskning har vist, personer med gode sociale relationer og økonomisk stabilitet er dem, der har den største chance for spontant selvhelbredelse. En stabil hverdag er guld værd.

Referencer:

Ege, Peter: Stofmisbrug - baggrund, konsekvenser, behandling, Hans Reitzel, ISBN: 8741228189

STOF nr. 7, sommer 2006, Center for Rusmiddelforskning, bl.a. tema om afhængighed og den seneste forskning i cannabis.

STOF nr. 8, forår 2007

ICD 10

DSM-IV

Will rats really keep taking cocaine til they die?

Personlige værktøjer
Navnerum
Varianter
Handlinger
Navigation
Værktøjer