Cannabis

Fra psychedelia.dk - wiki
Skift til: Navigation, Søgning

Hash

THC Cannabis Pot Marijuana Marihuana Skunk

http://www.cannabisculture.com/library/images/uploads/1830-kif3.jpg

http://michele.usc.edu/molecules/thc.gif

THC

delta-9-tetrahydrocannabinol


 

 

 

 

Indholdsfortegnelse

Basal info

Hash er et hallucinogent stof med psykedeliske/hallucinogene virkninger og hash kan også have en afslappende/sløvende/depressant virkning (se også Psykedelika og Depressanter). Hash kan give opløftet humør, eufori, virke afstressende og give "grineflip" og en behagelig afslappet kropslig følelse. Hash kan ofte øge nydelsen ved musik, sex og andre sanselige indtryk. Men hash kan også under visse forhold give angst, forvirring og en forværrelse af ens psykiske tilstand. Hash vil ofte forstærke brugerens sindstilstand og dette kan være risikabelt ved skrøbelige individer eller for folk der i perioder er ekstremt stressede eller socialt pressede.

Hash er i Danmark det mest populære euforiserende produkt fra planten Cannabis. Det danske ord for Cannabis er hamp. Hash består essentielt af rene harpikskrystaller, som er rystet af cannabisplantens topskud, og alt efter kvaliteten kan der være mere eller mindre mængder plantematerialer blandet i selve harpiksen. Hash kan ryges rent, ryges iblandet tobak eller bruges i madlavning.

Cannabisplantens topskud, dvs. blomsterstande, kaldes også for pot, marijuana eller skunk. Disse topskud kan ryges alene eller iblandet tobak. Skunk-betegnelsen er ikke botanisk men slang, og det refererer oftest til cannabisplanter, der er dyrket indendørs under kunstigt lys. Skunk er pottens "guldøl" hvad angår styrke og ekstra aroma, men skunk er ikke kvalitativt anderledes end pot.

Hash er et ulovligt rusmiddel, der typisk er placeret i samme kategori som heroin, kokain og lignende stoffer, men rent videnskabeligt er stoffet langt mindre farligt end dens lovmæssige status tilsiger. Nogle lande behandler dog hash som et "soft drug" og placerer det i anden eller tredje kategori under de såkaldt hårde stoffer i kategori 1. Der er praktisk talt ingen registrerede dødsfald som følge af hash alene, og hash øger heller ikke nær i samme grad som alkohol risikovillig adfærd, der får folk til at gøre dumme og uansvarlige ting.

Alle dele af planten er ulovlige, pånær frø fra hampeplanten som er lovlige at besidde og forhandle.

Aktive stoffer

THC

Cannabisplantens euforiserende produkter er primært psykoaktive pga. stoffet tetrahydrocannabinol, især delta-9-tetrahydrocannabinol. Delta-9-THC kaldes også sommetider for delta-1-tetrahydrocannabinol, men det er det eksakt samme molecule blot beskrevet med to forskellige notationer.

Andre cannabinoler

Det bør siges, at ikke alle aspekter af hashens euforiserende virkning er kendt, men man ved med sikkerhed at forskellige typer af cannabisprodukter giver forskellige virkninger. Nogle er eksempelvis mere opkvikkende mens andre er mere afslappende. Dette skyldes formentligt forskelle i forholdet mellem forskellige cannabinoler.

Pris

Priser på hash og andre cannabisprodukter ligger fra typisk 30-90 kr. grammet. Enkelte kvalitetsprodukter kan koste mellem 2-300 kr. grammet. På den måde ligger prisen for et gram, omkring den samme pris som en flaske vin.

Hash kan også skaffes mere samfundsvenligt ved at man dyrker cannabisplanterne selv. Kvaliteten af produktet ligger i den absolut bedste ende ved egenproduceret hash, men er typisk billigere end prisen på det illegale marked. Det koster dog en masse tid, energi og penge hvad angår dyrkning af planterne.

Produktion

Den basale råvare er Cannabis. Dette er en enårig og to-kønnet plante, der i Danmark har sæson fra ca. maj til oktober alt efter vejret. Stamme, stængler og dækblade er ikke særligt euforiserende(indeholder meget lidt aktive stoffer), men det er derimod blomsterstandene. Disse bliver i plantens sidste levetid dækket af små, klare harpikskirtler, som udskiller THC inde i harpiksen.

Blomsterstandene høstes normalt i Danmark fra september til november, hvorefter de langsomt tørres. Når blomsterne er tørre har man pot, marijuana eller skunk som grundprodukt. Dette grundprodukt kan bruges som det er, eller man kan ryste og si alle de ligeledes tørrede harpikskirtler (trichomer) fra bladmaterialet.

De afrystede harpikskirtler kaldes populært for ryst eller pollen (selv om det intet har med blomsterpollen at gøre). Typisk ligner det lyst eller let brunt eller grønt støv.

Presses dette trichome-støv sammen har man produktet hash.

Der findes også alternative produktionsmuligheder, men de allerfleste indbefatter en eller anden form for finkornet si-process. Såkaldt "finger hash" laver man ved at gnide de friske planter på blomsterstandene, hvilket aflejrer harpiksen på hænderne, hvor det kan rulles sammen i klumper bagefter.

Man kan også lave nol/hasholie ved at opløse harpikskirtlerne i alkohol eller gas. På samme måde kan man lave hampesmør ved at opløse harpiksen i smør (eller olie).

Harpiksen og THC'en er fedtopløselige (og kan også opløses i alkohol).

Afhængighedspotentiale

Afhængighedspotentialet ved hash anses normalt for at være meget moderat. Ifølge tallene fra NORML Truth Report 2005 udviser mindre end 10% af alle hashrygere tegn på afhængighed. Tallene for andre stoffer er 15% for alkohol, 17% for kokain og 32% for nikotin (tobak).

Fysisk afhængighed anses normalt for at være fraværende eller på et meget mildt niveau, hvor det ofte er svært at observere i videnskabelige undersøgelser. Ved et højt forbrug hvor der ryges hver dag opbygges der tolerance overfor det aktive stof THC. At der opbygges tolerance betyder ikke nødvendigvis, at der også opbygges afhængighed (for eksempel er der mange "der er i træning" mht. alkohol, dvs. har tolerance, men uden faktisk at være afhængige.)

Derimod kan hash være psykologisk vanedannende for brugerne og det er her det største potentiale ligger. Psykologisk vanedannelse kommer af, at det simpelthen er behageligt at være skæv, og hash kan også være en nem måde at praktisere eskapisme på.

Ved sporadisk brug, dvs. overvejende brugt rekreativt til fester og i andre lignende sociale sammenhænge, er hash ikke vanedannende.

Helbred

Det nok farligste rent helbredsmæssigt ved hash består i, at de fleste vælger at ryge hashen. Det giver altid en vis mængde forbrændingsstoffer i lungerne, og disse mistænkes for at være kræftfremkaldende. Mange blander også deres hash med tobak, og selv om de fleste rister deres tobak for at fordampe nikotinen kan det ikke afvises, at der sidder nikotin tilbage i tobakken. Nikotin er i sig selv farligere end hashens aktive stof THC.

Fra et skadesreducerende synspunkt kan det derfor anbefales primært at fordampe (vaporize) hashen, spise hashen eller ryge sin hash eller pot rent. Dog er spisning af hash nemmere at overdosere med.

Skader fra rygning er mest et problem for dem, der er afhængige af hash og ryger det hver dag på samme måde som rygere bruger tobak. Ved et normalt forbrug af hash er skaderne ved hashrygningen ikke særligt store, da der ryges forsvindende små mængder hash set i forhold til normale tobaksrygere.

THC er i sig selv et relativt uskadeligt stof, der ikke endnu har ét dokumenteret tilfælde af en overdosis med dødelig udgang. Man antager fra dyreforsøg at der mindst skal et halvt kilo god hash til at bringe en normal voksen mand på 70 kg. i farezonen. Dette er baseret på dyrestudier. En utrænet ryger ville sandsynligvis få det meget dårligt efter ca. 1-3 gram hash, og ingen vil under normale omstændigheder nå i nærheden af en potentielt livstruende overdosis.

Der er dog ingen tvivl om, at en overdosis kan være en meget ubehagelig oplevelse selv ved nogle få grams overdosis, men det er ikke generelt fysisk farligt.

Særligt udsatte bør være opmærksom på, at hash kan lede til en stigning af pulsen (ikke blodtrykket). Dette kan i sjældne tilfælde være farligt for hjertepatienter. Det må også mane til forsigtighed, hvis en person har indtaget andre stimulerende stoffer, der hæver pulsen eller blodtrykket.

Selv om hash ikke i sig selv er livstruende, er det dog farligt at blive så påvirket, at man mister bevidstheden eller bliver hjælpeløs.

Medicinske anvendelsesmetoder

Cannabis er en medicinsk plante, der virker mod et hav af forskellige lidelser. Cannabis er derfor i sig selv skadesreducerende og en vigtig medicinsk plante, som verdens befolkninger burde have adgang til.

En kort oversigt over de lidelser, hvor Cannabis er kendt for at lindre:

Niveauet af forskning i cannabispræparater er dårligt, da mange forskere bliver nægtet adgang til de (i øvrigt dårlige) cannabisprodukter, som regeringerne står for at levere. Dette påvirker naturligvis listens troværdighed. Nogle resultater er ret sikre, eksempelvis THC'ens gavnlige virkning mod kvalme og opkast, andre har stadig en vis videnskabelig usikkerhed.

Onset, varighed og indtagelsesmetoder

Et vigtigt aspekt ved hashens virkning og den måde den indtræder på (dens "onset"), er at rusen generelt er to-faset eller multi-faset. Det betyder på dansk, at trippet sker i forskellige faser og at rusen ikke har det samme lineære forløb som ved eksempelvis alkohol. Dette er en vigtig viden at have, når man skal dosere korrekt.

Ifølge Robert Connell Clarkes bog "Hashish" skyldes denne fler-fasede oplevelse primært, at THC'en efter indtagelse bliver omdannet i leveren til en endnu kraftigere metabolit (fordøjet THC), der hedder 11-hydroxy-THC. Denne omdannede THC er faktisk mere psykoaktiv end selve den THC, der sidder naturlig i planten. Se også Robert Connell Clarkes "Marijuana Botany".

Det tager dog nogen tid, før denne fordøjelse går i gang, og det er uden tvivl derfor rusen often betegnes som en "sniger". Lige som man tror at toppen er nået begynder leveren at gøre sit arbejde og man får en endnu mere stærk oplevelse. Derfor er det også et godt råd at ryge indtil man kan mærke noget - og ikke at ryge indtil man har netop den rus man forsøger at opnå.

Når det værste har lagt sig, efterfølges rusen typisk af udtalt fysisk afslappelse og søvntrang.

Rygning

Rygning er den mest almindelige måde at indtage hash på. De fleste foretrækker denne metode, da den er hyggelig, er nemt at dosere med og virker hurtigt.

Pot og skunk kan ryges rent eller iblandet ristet tobak. Man rister altid tobakken for at undgå den uønskede nikotin fra tobakken. Får man for meget nikotin kan man nemt få kvalme - hvilket især gælder ikke-rygere. Typisk kaldes en blanding af marijuana og tobak for "mix", og det kan ryges i pibe, bong eller i joint.

Hash blandes næsten altid op med ristet tobak, og det er også den normale måde at lave en joint med hash på.

Hash kan dog ryges rent i en pibe med en lille rist eller et meget lille hul, og selv om det er en mere besværligt måde at ryge på da man skal rette lighterens flamme på hashklumpen hele tiden, så er det en god måde at ryge på for ikke-rygere. Hash der ryges rent er generelt meget mildt og behageligt for både svælg og lunger.

Varmen ved rygning omdanner hashens delta-9-THC til en mere psykoaktiv form (til carboxy-THC via en proces, der på engelsk hedder decarboxylation).

De fleste utrænede hashrygere vil ved rygning af joint kunne mærke noget meget hurtigt efter de første par sug af jointen. Denne effekt bliver altid stærkere efter 5-10 minutter i takt med at mere og mere THC bliver optaget af kroppen og ført op til hjernen. Rusen topper ofte i løbet af ca. 15-30 minutter og begynder at klinge ud efter 1-2 timer, og de fleste vil føle sig ret klare i hovedet efter 3-4 timer. Dette er under forudsætning af, at jointen ryges langsomt og indtil et punkt, hvor beruselsen er behagelig.

Rygning på bong kan modsat joint give en lungefuld røg, der giver det der svarer til adskillige sug på en joint. Nogle rygere taler om, at de bliver "ramt af en hammer". Bong giver en hurtigere og mere brutal rus og kan ikke anbefales til nybegyndere, da man nemmere overdoserer og får en ubehagelig rus.

Røget THC giver typisk et to-faset forløb. Første fase er oplevelsen af at THC'en fra jointen bliver båret direkte fra lungerne ud i blodet og til hjernen. Her er den primære virkning fra den decarboxylerede THC som rygningen har skabt. Anden fase indtræder når den resterende decarboxylerede THC i blodet løbende bliver omdannet til 11-hydroxy-THC metabolitten. Denne fase opleves typisk meget mere psykedelisk end den første virkning af hashen.

Spisning

Hashens aktive stof THC er fedt- og alkoholopløselig og kan bruges i mad. Typisk laves der te (med mælk), kakao, hampesmør i kager eller andet, hvor man bruger et eller andet fedtholdigt til at trække THC'en ud med.

Varmen i tilberedningen er generelt rimelig vigtig, da varmen er med til at omdanne THC'en til et mere psykoaktivt stof (via en proces, der på engelsk hedder decarboxylation).

Ved spisning af hash kommer effekten normalt 1-2 timer senere alt efter hvor meget personen har spist lige inden. På tom mave går det meget hurtigere og kan give et "rush" som man kender det fra rygningen. Til gengæld holder effekten generelt i længere tid, da THC'en mere langsomt bliver optaget i blodet, f.eks. op til 5-6 timer.

Der er bedst at være forsigtig, når man spiser hash. Spisning rummer nemlig en større mulighed for overdosering, da mange utålmodigt spiser mere hash end de kan tåle, og først for sent opdager de deres fejltagelse. Der er mange anekdoter blandt hashbrugere om at det har taget op til flere dage at komme sig over en overdosis ved hashspisning.

Spisning af hash giver ifølge mange en anden type af rus, og man mener også at leveren omdanner en forholdsvis større mængde af THC til en mere psykoaktiv metabolit kaldet 11-hydroxy-THC (en metabolit er resultatet af forbrænding i leveren).

Grundet den mere langsomme optagelse af THC'en bliver leveren næsten øjeblikkeligt aktiveret og har nemt ved at følge med til at omdanne THC'en til hydroxy-THC.

Generelt er spist hash mere voldsomt end røget hash og det er her de fleste rapporterer om kraftige psykedeliske oplevelser og hallucinationer. Det skyldes utvivlsomt den større dosis af det aktive stof THC og at hovedparten af denne THC bliver fordøjet af leveren til den mere aktive 11-hydroxy-THC. Diverse rapporter antyder også, at rusen kan have adskillige faser ved oral indtagelse af hash, og det skyldes formodentlig ujævnheder i fordøjelsen af hashen i mave og tarmsystem.

For at opsummere, har spist hash to rimelig store ulemper: virkningen kommer sent, og det er svært at dosere. Det gælder også i positiv retning: den optimale rus kan også lide pga. underdosering.

Det er dog oplagt at gøre sine forsøg hjemme først og under rolige forhold. Når man så har en blanding, som man kender virkningen af, kan man godt lave en kop "Guld Kakao" 1-2 timer forinden, hvis man senere ved at man skal til en fest, hvor det er risikabelt at ryge. Eller man kan have 2-3 småkager med i lommen som man indtager støt og rolig gennem aftenen.

Fordampning (vaporizing)

Der findes en type rygeredskaber, der hedder vaporizers (eller fordampere). De fungerer ved at man opvarmer sin hash i en beholder indtil selve THC'en begynder at fordampe. THC fordamper inden der sker en decideret forbrænding af plantematerialerne.

Denne indtagelsesmetode er skånsom mod lungerne - og for mange mere behagelig - da der kommer færre giftige forbrændingsprodukter i lungerne. Det kan også være en god metode for ikke-rygere (af tobak) til at "ryge" hash i stedet for at bruge den mere risikable metode med at spise hashen.

Stort set alle betragtningerne om almindelig røget hash gælder her. Det eneste der formodentlig kan narre lidt, er at dampen med THC er så relativt mild i forhold en almindelig marijuana joint, at man "ikke rigtig føler at man får noget i lungerne". Sagen er nok nærmere den, at man netop har nemt ved at holde "røgen" lang tid i lungerne og derfor får mere ud af den.

Indsprøjtning

THC injiceres aldrig af mennesker.

Forskere har dog ofte flittigt brugt den intravenøse (IV) leveringsvej til deres forsøgsdyr. F.eks. injicerer man hasholie direkte i mavesækken hos mus eller ind i musklerne (IM - intramuskulær). Det sikrer ensartede doser og tilfresstiller videnskabsmandens behov for præcision, og så skyldes det også, at videnskabsmænd - i deres jagt på at vise hashens farer - giver THC i mængder som ingen levende væsener frivilligt ville indtage.

Stoffets virkning

Meget "kommer an på" i nedenstående liste. Hvad der for én person er positivt, kan være negativt for en anden, hvilket også afhænger af Set og setting.

Positivt

Neutralt

Negativt

Beskrivelse af rusen

Oplevelsen af hashrusen er utroligt forskellig fra person til person, da hash ofte forstærker allerede iboende følelser og tanker hos personen. Ja fra gang til gange kan samme person få forskellige oplevelser af hashen.

Samtidig er der stor forskel på kvaliteten og typen af hash, som den enkelte er i besiddelse af, og det kan også påvirke oplevelsen. Nogle typer af hash er meget rent og er blevet produceret under favorable forhold, mens andre primært indeholder plantemateriale og er blevet tørret direkte i solen: det giver et andet produkt og en anden balance i cannabinolerne. Nogle cannabissorter giver en mere frisk rus, mens andre er mere bedøvende og låser én fast i sofaen.

Psykedelisk

Hashen er mildt-medium psykedelisk. Denne effekt mærkes mest hvis man er alene og sidder med lukkede øjne (CEV) og kan koncentrere sig om rusen. Typiske effekter er en øget vrimmel af ufrivillige tanker, der flyder igennem sindet og sommetider en masse ligeledes ufrivillige billeder. Hash giver typisk ikke hallucinationer med åbne øjne, men med lukkede øjne er det som om ens billedsprog eller billedlige oplevelse bliver forstærket. Man kan f.eks. nemt få følelsen af, at den kropslige del af rusen kommer rullende som en bølge af energifyldt guldstøv, men det er typisk ikke udtryk for at hashbrugeren mener at se disse ting. Der er dog eksempler på, at især hashspisning kan give deciderede hallucinationer selv med åbne øjne (OEV). Hash giver også tit følelsen af lethed eller af at flyve.

Denne åndelige eller mentale oplevelse er mere udtalt hos visse typer af hash end andre. Dårligt hash giver typisk ikke meget af denne virkning og er mest sløvende, mens god dansk pot (Sativa) har mere af denne psykedeliske effekt. Især de opløftende typer af hash giver anledning til eufori og grineflip. Visse hashtyper, der er udtalt psykedeliske, kan sommetider give anledning til angst og uro. Under en kraftig rus kan lyde også pludselig virke meget højere, og i et selskab med mange mennesker kan dette være ubehageligt påtrængende. Høje lyde, knirk og andre skumle lyde kan godt give anledning til uro og angst alt efter personen.

Kropsligt

Hash har typisk en virkning, der kan mærkes fysisk. Det mærkes ved en behagelig, afslappet summen i kroppen, hvor man kan føle det som om man er pakket ind i noget blødt, varmt og venligt. Denne effekt er Depressant og har mange medicinske egenskaber. Nogle typer af hash har meget af denne virkning mens dansk pot typisk er mindre kropslig. Sommetider mærker brugeren en øget puls, som ofte kan blive endnu mere øget af at man er opmærksom på den. Den fysiske effekt er årsag til begrebet "couch lock" - eller "sofalås" - som er udtryk for at man bliver næsten totalt pacificeret af hashen. Denne effekt modvirker til dels evt. angst på det psykedeliske plan, men det er samtidig ikke behageligt at være ramt af couch lock og skulle være aktiv samtidig.

Andre virkninger

Mange oplever også forstærkede følelser overfor en masse ting: sex kan føles ekstra dejligt og intenst, og især oplevelsen af smukke ting eller personer kan blive skærpet og ekstra smuk. Ofte vil musik fremstå meget mere detaljeret og intenst. Det skyldes en ofte barnlig fascination, som ledsager rusen.

Af andre ting er at man kan opleve stigninger i pulsen, hvilket kan føles lidt voldsomt. Man vil også typisk opleve - især når man er rigtig høj - at ens korttidshukommelse bliver meget forringet og man tager sig selv i at tabe tråden hele tiden. Tidsfornemmelsen bliver også meget forringet, og man føler at der går oceaner af tid, selv om der måske reelt kun er gået 10 minutter. Følelsen af at tiden udstrækker sig kan være ubehagelig, hvis man er så høj, at selve rusen er ubehagelig. Her er det vigtigt at man på forhånd via Set og setting forberedelser har indstillet sig på at give rusen den tid, som den nu engang tager.

Effekterne på hukommelsen hører til dels under de psykedeliske effekter, men det er også et af plantens entheogene kvaliteter. Kortidshukommelsen er en ufattelig vigtig del af det vi kalder vores bevidsthed, og det er den konstante strøm af korttidshukommelse der giver os kontinuitet, sammenhæng og identitet. Med kortidshukommelsen ved vi, hvor vi var, hvor vi er og hvor vi er på vej hen. Ved kraftige niveaur af hashberuselse er det som om man bliver revet løs af ens bundne identitet og "alt slipper" ligesom og sender én "ud i galaksen". Denne type af ego-død eller identitetstab kan være en smuk oplevelse, der giver stof til eftertanke, men det kan også være en skræmmende oplevelse.

Ubehag

Rusen kan ved overdosering føles ubehagelig. Typisk ved forvirring og desorientering pga. en forringet korttidshukommelse og dårlig tidsfornemmelse. Nogle mennesker kan også blive overvældet af den livlige vrimmel af tanker, der strømmer drømmende og frit under rusen. Alle disse ufrivillige tanker er ikke nødvendigvis behagelige, hvis man går og tumler med dårlige personlige problemer.

Ved en moderat rus giver hash sjældent problemer og man er fint i stand til at feste igennem med vennerne. Det er mest ved meget kraftig beruselse, at man oplever forvirring, hjælpeløshed og følgelig angst. Set og setting betyder rigtig meget: vil du prøve at være meget høj, så forbered dig mentalt på at trække nogen timer ud af kalenderen, hvor du bare flyder med rusen, og indret dig i rolige, gode omgivelser med dybe lænestole eller sofaer og masser af vand.

Nybegyndere har helt sikkert også nemmere til frygtsomme tanker, da det er første gang deres bevidsthed er ændret på netop den måde hashen gør det, men også relativt erfarne brugere kan opleve indslag af angst eller pludselig frygt når rusen er meget stærk. Det er dog sjældent noget af videre betydning. Selv en fantastisk høj kan være ledsaget af enkelte stik af angst uden at det betyder noget for helheden. Man kan også få et chock og bankende puls når nogen siger "bøh", men på samme måde er der ingen grund til at overdrive denne fare.

Samtidig er det en kendsgerning, at de samme stoffer virker forskelligt på folk. Så vær altid opmærksom på din krops signaler.

Dosering

Det er vanskeligt at tale om dosering af hash, da der ikke generelt findes en klar angivelse af, hvor stærkt et givent produkt er. Og der er ufattelig meget forskel på potensen i den hash som folk erhverver sig på gaden. Standard hash til 30 kroner grammet er usammenligneligt med hjemmedyrket pot, skunk og hash.

Nogle af de typer dårlig hash, der er i omløb, har sommetider givet anledning til en række spændende teorier. Eksempelvis er der personer, der mener at "hash ikke virker" og andre igen mener at "hash ikke virker de første gange man bruger det". Dette er mysticisme. Ryger man hash og får optaget nok THC, ja så bliver man altså også høj. Desværre lyntørres meget cannabis direkte i solen i de hashproducerende lande, og det påvirker produktets endelige kvalitet i meget negativ retning - både smags- og styrkemæssigt, men også mht. til den unikke blanding af cannabinoider, som hashen ender op med at have.

Til gengæld er dette også mindre vigtigt, blot man følger instruktionerne om at prøve sig forsigtigt frem. Det vigtigste er at tage at par hiv af jointen, vente lidt og så ryge et par hiv mere, osv. Det vigtige er at føle efter: begynder du at kunne mærke noget, så er det klogt kun at tage et enkelt hiv eller to mere og så vente lidt på at hele effekten indfinder sig. De fleste topper efter ca. 15-30 minutter.

Dosering er også meget afhængig af, hvor lang tid rygeren holder røgen i lungerne. Jo længere tid, jo mere THC bliver der optaget. Almindelige tobaksrygere har ofte nemmere ved at holde røgen inde og dermed få en virkning, mens uerfarne rygere nemt kommer til at hoste.

Hash kan ikke for praktiske formål give en livstruende overdosis.

Skadesreduktion

Præventivt

Ved overdosering

Afhængighed og ansvarligt brug

Hash anses generelt for at være psykologisk vanedannende og kun meget mildt eller slet ikke fysisk vanedannende. Som en tommelfingerregel kan man sige, at man ikke bør ryge hash hver dag, da det desværre har en tendens til at gå ud over en masse sociale og arbejdsmæssige ting.

Det er generelt anerkendt, at det er de tunge og meget tunge brugere af hash, der oplever de største sociale problemer. Det var blandt andet også en konklusion i den Nixon-udpegede kommission, der forfattede rapporten Marihuana: A Signal of Misunderstanding. Deres klare anbefaling var at sætte ind overfor netop disse tunge brugere og holde op med at forfølge normale brugere.

Et moderat forbrug af hash er simpelthen ikke problematisk i sig selv (ud over faren for strafferetslige sanktioner fra samfundet). Der er ikke nogen klar grænse for, hvad et moderat eller tungt forbrug af hash er. Men skulle man følge Sundshedsstyrelsens anbefalinger og komme med en grænse á la reglen for 14/21 genstande kunne det være: ryg højst hash i weekenderne eller det der svarer til ca. 2 gange om ugen.

Det er dog stadig en uklar grænse, da man ikke kan vurdere hash på samme måde som alkohol: hash har nemlig stort set ingen fysiske skadevirkninger ud over selve røgen/forbrændingsprodukterne, som ledsager indtagelsen.

Der er også forskel på at ryge et par hiv af en joint efter arbejde, dvs. hvor man får en meget mild og funktionel rus, og så ryge sig "helt ned i sofaen" lige inden sengetid om aftenen, og andre kommer i "dårligt selskab" og begynder at ryge fra de har fri i skolen til de går i seng. Alle disse personer kan vel siges at "ryge én gang om dagen". En meget mild rus er uproblematisk, men en stærk hash rus kan sagtens gøre én bagskæv også næste dag (dvs. give "hashtømmermænd").

Virkningerne af hash er overvejende mentale og sociale, og det er meget vigtigt at brugeren altid spørger sig selv, om hashrygningen går ud over vedkommendes mål i livet.

Ved længere tids brug og i store mængder kan der opstå tolerans og fysisk afhængighed. Når kroppet når hertil, er hjernens anandamid receptorer blevet så resistente af al den hashrygning, at hjernen ikke selv kan udskille nok anandamid til at fungere. Personen begynder at føle, at han eller hun ikke kan fungere uden at ryge hele tiden. Typisk vil vedkommende være ekstra irritabel inden sin morgenjoint, og vedkommende begynder at opleve, at hashen ikke længere giver den elskede eufori - den giver blot frihed fra de abstinenser, som plager brugeren.

Alkohol og hash

Da alkohol er det mest udbredte stof i Danmark. Hash det næstmeste. Derfor vil mange i festlige situationer stå overfor at blande hash og alkohol. Der er ikke kemisk farligt at blande hash og alkohol, men man får nemt en ustyrlig rus. Målet er her at gøre sameksistensen af de to så optimal som overhovedet muligt.

Her et par mønstre i indtagelsen af hash og alkohol på samme tid

Dødsdruk først, dernæst hash

Dette er fejlen over alle fejl og grunden til at mange, der faktisk har prøvet hash, er bange for stoffet eller ikke kan lide det:

Det starter fredag eftermiddag hos Peter. Øl er der nok af. Den ene øl tager den anden, og efter en hurtig gang MacD, bliver der drukket tæt indtil midnat. Det virkede også som en god ide at drikke alle de shots. Nå, men da alle endelig har drukket sig mod til, får Hans den strålende ide at hive en joint frem af lommen. Jointen bliver sendt rundt og folk tager 3-4-5 hiv og tænker, at det nok går. Mange har røget mere end dette på andre tidspunkter, og de tænker ikke over, at de er ekstremt fulde.

Resultatet af dette er næsten altid det samme. Mindst én bliver kridhvid i hovedet og læner sig tilbage i sofaen med et tomt blik og falder i søvn. En anden oplever en kort og meget euforisk rus, der bliver afløst af hjælpeløshed og en følelse af ikke at vide, hvor (eller hvem) han er. En tredje går ud og knækker sig i det han tror er toilettet.

Dette er simpelthen den værst tænkelige måde at indtage hash på. Hash bør som hovedregel aldrig indtages efter store mængder alkohol. Selv erfarne rygere har oplevet, at blot enkelte hiv af en joint har ødelagt dem fuldstændig sent på natten.

Ryg først, drik bagefter

Dette er en mere anbefalelsesværdig metode:

Drengene mødes hos Peter om fredagen. De drikker et par øl og så får Hans den strålende ide at hive en joint frem. Folk ryger 5-6-7 sug af jointen, og stille og roligt indfinder rusen sig. Enkelte bliver småaktive og får lyst til at bevæge sig rundt, andre læner sig tilbage og nyder rusen med et smil. Der er gode følelser og et par stykker får et grineflip. Alle bliver sultne, og efter et stort MacD måltid drikker alle videre i takt med at hashrusen aftager og blot efterlader en rolig følelse, der modererer alkoholens ofte lidt aggressive virkning.

Fordelen er her, at der bliver blandet så lidt som muligt, og den harmonerer også bedre med en aften ude i byen, hvor hashrygning ikke er tilladt.

Fifty-Fifty

Denne metode virker strålende og kan totalt forhindre tømmermænd dagen efter. Men den kræver at man ikke spiller med på gruppepresset for at drikke dødsdruk.

Drengene mødes hos Peter om fredagen. De drikker 4-5 øl og bliver i godt humør. Hans finder jointen frem og alle tager et par sug. Hans slukker jointen, da de er ca. halvvejs igennem og gemmer resten. Drengene drikker en øl mere. Herefter tager de fleste et par glas med iskoldt vand, nogen får cola. Efter en øl mere, bliver jointen tændt igen og folk tager to sug mere. Hans gemmer den sidste stump af jointen. De fleste tager et glas vand og nyder samspillet mellem alkoholen og hashen. De er overrasket over, hvor hårdt hashen egentlig slår, når man har fået en flok øl. Og sådan fortsætter aftenen med en blanding af øl, hash og vand.

Fordelen er at man begrænset sit indtag af alkohol og benytter vand undervejs, alligevel giver hashen sammen med øllet en god, stærk rus, men uden at man indtager voldsomme mængder af hverken øl eller hash. Ofte er det ikke en brugbar løsning bare at skifte mellem øl og vand, for de fleste vil have en rus af en tilpas styrke. Samtidig spiller hashen ind med alkoholen og tilføjer en mere venlig dimension.

Afsluttende bemærkning

Det bør tilføjes, at det langt mest ønskelige cannabisprodukt er dansk pot, der er høstet rimelig tidligt. Det har den mindst sløvende virkning og virker bedst i festlige sammenhænge. Dårligt standardhash kan ofte virke for sløvende til at det er behageligt.

Det kan i mange tilfælde også være en ide at lave en joint, der er relativt mild. Mange alkoholpåvirkede mennesker mister dømmekraft og suger meget og hårdt i jointen, og en mild joint straffer ikke så hårdt denne letsindige adfærd.

Hashkager kan også, hvis man er fortrolig med styrken af kagerne hjemmefra, lægge en god bund at drikke ovenpå. Man skal så blot veksle mellem øl og (soda)vand i løbet af aftenen.

Tobak og hash

Tobak bliver ofte brugt i forbindelse med hash. Normalt drejer det sig om ristet tobak, hvilket fjerner meget af nikotinen via fordampning. Dog vil der normalt være lidt nikotin tilbage i tobakken, og det øger naturligvis risikoen for at man indtager et kraftigt vanedannende stof med sin hash. Det er en risiko man bør være sig bevidst.

Der er ellers ikke noget farligt i at blande nikotin og hash, blot kan mange ikke-rygere (af tobak forstås) blive syge af nikotinen, typisk giver det kvalme og en nikotinrus oven i hashen.

Nogle folkeslag mener endda at cannabis og tobak er som skabt for hinanden. Blandt hashrygere findes der også en del anekdoter om at hash og tobak kan kombineres med stor success.

Hvis man har indtaget hash vil man typisk gå gennem en første opkvikkende fase, som derefter går over i en fase med træthed og tunghed i kroppen. Mange mener, at det er godt at tage en smøg omkring det tidspunkt, hvor trætheden sætter ind. Nogle mener at "det giver hashens virkning igen". Det giver dog også mening ud fra det synspunkt, at hash er en depressant (sløvende), mens nikotin er en stimulant.

Fra et harm reduction synspunkt bør man dog passe på med tobak, da man risikerer at blive afhængig af nikotin. Dog bliver man dog næppe afhængig, hvis man holder sig til at weekendryge nikotin - men som alle ved er mange weekendrygere blevet dagligt afhængige af cigaretterne. Se også Nikotin.

Hash og medicin & psykedelia

Der mangler i sagens natur forskning på området, men som hovedregel har hash ingen kendte, livstruende negative krydsvirkninger med anden medicin.

Hash kan dog modvirke antipsykotisk medicin. Hash kan tilføje styrke til den allerede eksisterende rus/psykologiske påvirkning/eufori som nogen medicin giver (f.eks. morfin, sovepiller og nervepiller).

Hash virker generelt forstærkende på psydeliske stoffer, f.eks. kan hash markant øge virkningen af psilocybin svampe. Dette kan være en ønskelig virkning, og mange udnytter denne krydsvirkning helt bevidst, men det kan som i tilfældet med alkohol give en ukontrollabel rus.

Virkningsmekanismer

Når hash indtages bliver det optaget i blodbanerne, hvorefter det bliver transporteret op til hjernen. Den primære euforiserende substans er her delta-9-tetrahydrocannabinol (eller delta-1-tetrahydrocannabinon efter den gamle kemiske notation). I hjernen sætter delta-9-THC sig på de såkaldte anandamid-receptorer og skaber derved rusen. Kroppens naturlige anandamid er langt fra forstået af videnskaben, men man ved at det påvirker styringen af hukommelsen.

THC'en i blodbanerne bliver med tiden metaboliseret (fordøjet) i leveren, og leveren laver bl.a. hashen om til nogle endnu mere potente former af THC: 11-hydroxy-tetrahydrocannabinol. Dette er utvivlsomt med til at skabe noget af den "sniger effekt" som meget hash har: altså det at man ryger hash, mærker en rus, men bliver så overrasket senere af en anden bølge af beruselse.

Over tid bliver hovedparten af THC'en dog metaboliseret om til en række uvirksomme stoffer, og disse nedbrydningsstoffer bliver lagret i fedtvævet eller bliver udskildt via urinen. (Hvis det med metabolitter virker abstrakt kan man tænke på et andet eksempel: når der sker fedtforbrænding i kroppen dannes der også en type af metabolitter, der hedder ketoner. Hos sukkersyge individer kan abnormt forhøjede niveauer af disse metabolitter afsløre deres sygdom.)

Der findes en række andre cannabinoider, som mistænkes for at være psykoaktive, f.eks. delta-4-THC og delta-6-THC samt Cannabidiol (CBD), Cannabinol (CBN) og cannabichromene (CBC). Ingen af disse stoffer er så stærkt euforiserende som den rene delta-9-THC, enkelte som CBN ved man slet ikke er psykoaktive, men tilstedeværelsen af disse stoffer påvirker den måde, som den psykoaktive delta-9-THC opfører sig på. Disse mekanismer er langt fra forstået til fulde, men der er massive anekdoter fra hashbrugere, at forskellige former for hash virker forskelligt. Disse anekdoter er formentlig meget troværdige, men de forklarer som sagt ikke de konkrete mekanismer.

Se Robert Connell Clarkes "Hashish" for kilder.

Historie og lovgivning

kommer...

Relaterede stoffer

 pot

skunk opium nohlolie

Eksterne links

Enkelt er det jo ikke af Peter Ege, STOF nr. 7, Sommer 2006, Center for Rusmiddelforskning

Erowid

Dansk Cannabis Forening

Topskud.dk

Cannabismyter

Cannabisrådet

Scandinavian Cannabis Organization

Kategorisering

Psykedelika, Depressanter

Hentet fra "http://www.psychedelia.dk/wiki/index.php/Cannabis"
Personlige værktøjer
Navnerum
Varianter
Handlinger
Navigation
Værktøjer