Efedrin
Indholdsfortegnelse |
Basal info
Efedrin er et stof, som giver mere energi, forhøjer koncentrationen og fjerner sult. Mange bruger stoffet til eksamenslæsning, eller når der kræves lidt ekstra af fysikken. I små mængder og med ordentlig pauser mellem indtag er efedring forholdsvis uskadeligt, men ved misbrug kan det have meget ubehagelige følger.
Efedrin er et phenethylamin, der både findes syntetisk og som alkaloid i adskillige planter (bl.a Ephedra Sinica og Sida Cordifolia) og har været anvendt i årtusinder som entheogen. Det teoretiseres, at den hinduistiske drik Soma rent faktisk bestod af Ephedra.
Efedrin (især i komb. med koffein) har ved for voldsomt brug potentiale til at forhøje blodtrykket kraftigt, og forårsage indre blødninger, som kan have døden eller hjerneskader til følge. Ydermere kan der på grund af det øgede blodtryk skabes udposninger på blodårer (såkaldte aneurysmer), som senere kan sprænge. I kombination med acetylsalicylsyre og koffein (den såkaldte ECA-stak), kan det forårsage mavesår. Acetylsalicylsyre har en tendens til at potentiere risikoen for indre blødninger. Det skal dog indskærpes, at der forefinder utroligt FÅ dødsfald på grund af efedrin i de sidste 50 år, på trods af millioner af amerikanere jævnligt anvender det.
Pris
Efedrin indtages som oftest i kapsler med andre stoffer som fx koffein. Therma Power er et efedrinholdigt produkt, som kan købes over internettet, hvor prisen er ca. 200,- for 60 kapsler.
Produktion
Efedrin er kemisk set relateret til amfetaminklassen (og derved phenethylaminerne) af stoffer. Kemisk set kan efedrin beskrives som den oxiderede form af metamfetamin, der da også benævnes desoxyefedrin. Denne forholdsvis lille forskel betyder dog, at efedrin ikke deler farmakologi med amfetaminerne.
Afhængighedspotentiale
Der kan være psykisk afhængighed forbundet med et for stort forbrug af efedrin.
Medicinske anvendelsesmetoder
Efedrin har før været brugt som slankemiddel. Dette førte dog til nogle komplikationer, som i medierne blev kaldt "Letigen-sagen." Efedrin (især i komb. med koffein) har en vis risikofaktor, idet de synergisk forhøjer blodtryk og puls. Dette blev landskendt, da vægttabsmedicinen Letigen blev trukket tilbage fra det danske marked i 2002. Der skete adskillige uheld, samt dødsfald. Dette bekræfter blot at efedrin ikke er et stof, man skal indtage hver dag i mange måneder, men skal behandle med respekt som andre psykoaktive stoffer.
Efedrin bruges den dag i dag på hospitalernes operationsgange, hvis patientens blodtryk er for lavt.
Onset, varighed og indtagelsesmetoder
Efedrin indtages normalt oralt. Det tager ca. 20-30 minutter at optage stoffet i blodet, men dette kan variere alt efter, hvor meget man har i maven i forvejen.
Effekten af efedrin varer i ca. 3 timer. Milde eftereffekter kan opleves i yderligere 3 timer.
Stoffets virkning
Positivt
- Følelse af øget energi
- Følelse af kontrol
- Friheds- og glædesfornemmelse
- Skærpelse af koncentrationsevnen
- Øget udadvendthed
Neutralt
- "Elektriske stød" i hovedbunden
- Varmefornemmelse
- Højere motionstolerance
- Mundtørhed
Negativt
- Søvnløshed
- Paranoia (oftest ved uansvarligt brug)
- Aggression
- Dårligt humør efter endt effekt
- Sure opstød
- Kvalme
- Forværring af acne
- Takykardi og blodtrykskrise
Beskrivelse af rusen
Efedrinrusen minder meget om amfetaminrusen. Se evt. amfetamin. For folk, som ikke kender til denne rus, kan det beskrives som en kraftig koffeinrus men med en større glædesfornemmelse forbundet. Man bliver fuld af energi, kan bedre koncentrere sig og føler ikke træthed.
Dosering
- Tærskel: 5-10mg
- Let dosis: 10-20mg
- Almindelig dosis: 15-30mg
- Stærk dosis: 30-50mg
- Meget stærk: 50+
Effekten ved dosis kan variere fra person til person. Start lavt, kend dine grænser!
Dosering er i denne FAQ oplyst som milligram af kemisk ren Efedrin. Du skal altså kende koncentrationen af et evt. ephedra-ekstrakt for at kunne anvende denne information.
Almindeligt set vil 25-50 mg efedrin være nok for at give de fleste et kick. Hvis du ønsker at anvende efedrin for at tabe dig, er den almindelige dose 25-50mg to gange om dagen, før morgen- og aftensmaden. (Dette er dog ikke det rette sted at få råd om vægttab! Sørg for sund kost og masser af motion inden du OVERVEJER efedrin) Hvis du derimod ønsker at gå i byen og kompensere for trætheden, der kan følge med alkohol, er 30mg ikke et dårligt bud. Dog gælder reglen: pas på dig selv! Hvis du i forvejen har forhøjet blodtryk skal du HOLDE DIG VÆK fra efedrin & co. Indtagelse er foretrækkelsesvis oral, da efedrin (og især ephedraekstrakt) har en forfærdelig lugt.
Skadesreduktion
Therma Power, som sælger efedrinholdige kapsler, skriver, at man må indtage op til 3-4 stykker om dagen. Prøv at undgå det! Therma Power er ude på at tjene penge og er derfor ikke en pålidelig kilde. Nøjs med en kapsel eller to pr. gang og brug ikke stoffet for ofte - helst kun et par gange om måneden.
Mærk efter om dit humør bliver påvirket i negativ retning efter effekterne er overstået. Husk på at de gode sider helst skal overskygge de eventuelt negative!
Husk at spise! Efedrin nedsætter appetitten, men du har stadig brug for mad!
Bland ikke efedrin med andre stimulanser eller depressanter.
Virkningsmekanismer
Efedrins primære virkningsmodalitet er erstattelse af noradrenalin fra lagervesikler i præsynaptiske neuroner. Den frigivede noradrenalin bevæger sig ind i neuronsynapsen, hvor den kan aktivere postsynaptiske adrenerge receptorer. Dette medfører rent fysisk:
- Øget puls og blodtryk
- Øget koncentrationsevne
- Lavere vredetærskel
- Frigivelse af fedt fra fedtceller (lipolyse)
- Sammentrækning af slimhinder i næse og svælg, samt afslapning af bronkier og anden blød muskulatur
- Øget blodtilstrømning til skeletmuskulatur
Efedrin er af disse grunde blevet anvendt mod astma inden mere specifikke midler fremkom. Det er på dette område, Efedrin adskiller sig fra amfetamin, der også påvirker de dopaminerge og serotonerge neuroner.
Historie og lovgivning
Efedrin er ikke lovligt i Danmark (ud over til medicinsk brug) men er det i flere andre lande.
Relaterede stoffer
Eksterne links
Kategorisering
Produkter
Af efedrinprodukter kan nævnes:
- Letigen (i komb. med koffein, receptpligtigt, tilbagetrukket)
- Therma-Power (i komb. med koffein, acetylsalicylsyre. Ulovligt?)
- Efedrin 'SAD' (injektionsvæske, kun til klinisk anvendelse)
- Duact (i komb. med acrivastin, håndkøb, mindre potent form, pseudoefedrin)
Duact er i denne henseende lidt ualmindelig, da den indeholder pseudoefedrin som har en væsentlig anden dosering og effekt end regulær efedrin.