Kokain
|
Kokain
("coke") |
|
|
|
Kokain [1R-(exo,exo)]-3-(Benzoyloxy)-8-methyl-
8-azabicyclo[3.2.1]octan-2-carboxylsyremethylester |
Indholdsfortegnelse |
Basal info
Kokain, også kaldet "coke, cola, koka, mm.", stammer fra kokaplanten og dyrkes mest i sydamerika (især Columbia). Det er en euforisk stimulant - kokain får dig med andre ord 'op at køre'. Kokainrusen kan sammenlignes med amfetaminrusen, men er langt mere kortvarig og beskrives som blødere. Kokain er kendt for ikke at give tømmermænd og desuden være et af de mest afhængighedsskabende narkotikum overhovedet.
Pris
Prisen på kokain svinger meget da det oftest er meget cuttet (det vil sige blandet op med noget andet, f.eks. med kreatin eller flormelis): alt mellem 400-1000kr pr. gram er gældende.
Det bør dog nævnes, at helt ren Kokain (95%+) kan være betydeligt dyrere, gerne op imod 1500kr/g.
Produktion
Ren kokain udvindes fra kokaplanten (Erythroxylum coca plant), hovedsageligt i Columbia. Herefter fragtes det til andre verdensdele.
Afhængighedspotentiale
Kokain er stærkt afhængighedsskabende, både fysisk og psykisk.
Der er dog forskel på, hvem der er i farezonen for at falde i den psykiske afhængighed. Forsøg med aber har f.eks. vist, at det især er de lavere rangerende på den sociale rangstige, der er i fare for at blive afhængige af kokainen, og man har i mange år vidst, at det var meget nemmere at træne mus til at blive kokainnarkomaner, når man isolerede dem socialt og satte dem i dødkedelige omgivelser. Målinger har vist at der simpelthen er forskel på mængden af dopamin i hjernen mellem de højere og lavere rangerende aber. Hos mennesker gælder samme mekanismer givetvis. Her er det mennesker med lavt selvværd, dårligt socialt netværk og angst, der især er i farezonen.
Modsat fortællingerne i pressen er der rent faktisk mange mennesker, der synes at kokain er et voldsomt kedeligt stof. De er altså ikke særligt disponerede for at ende i et misbrug, men hvis de bruger kokain af andre årsager - f.eks. for at give energi til jobbet som bartender eller kok - så risikerer de stadig at blive fysisk afhængige, og med den fysiske afhængighed kommer også det, at de nu begynder at føle sig usikre, angste og få lavt selvværd, når de ikke indtager kokainen.
Ikke desto mindre er der rapporter om de oprindelige brugere af koka-blade, der indikerer, at selv et vedvarende forbrug af bladene ikke fører til nogen fysisk afhængighed, og tilsyneladende heller ingen psykisk. Selv årelang brug af bladene, der vel at mærke kun indeholder omkring 1/2 % aktivt stof, skulle altså hverken kunne medføre fysisk/psykisk afhængighed, opbygning af tolerance eller abstinenssymptomer ved pludselig ophøren af brug.
Den brug af kokablade man har set ved div. indianske folk i Sydamerika, anses således som en brugsmetode, der praktisk taget ikke indebærer de samme farer, der kendes fra nutidens rekreationelle brug. A. Weil og A. Barnett, R. Hawks, and R. Resnick
Injiceret kokain anses generelt for at være mest vanedannende.
Medicinske anvendelsesmetoder
Kokain er historisk blevet brugt til lokalbedøvelse. Den amerikanske pioner indenfor kirurgi, William Stewart Halsted, eksperimenterede med at injicere kokain under huden og fandt dermed dens lokalbedøvende virkning. Hermed var der endelig basis for at udvikle nye, skånsomme kirurgiske ingreb. Halsted blev dog afhængig af kokainen, da han også prøvede at injicere det i sine blodårer. Afhængigheden var stærk og truede Halsted, og hans venner kunne simpelthen ikke afvænne ham. Dog lod han til at overvinde sit problem, men først mange år efter hans død blev det afsløret, at hans venner havde sat ham på en daglig dosis på 185 mg. morfin.
Kokain bedøver huden, gummer og næse. Kokain bliver også brugt i Europa ved f.eks. næseoperationer for at trække blodkarrene sammen og yde bedøvelse; dette fremmer både heling og patientens velvære.
Kokain er base for mange af de syntetiske "-kainer", som bliver brugt rundt omkring - hexokain, lidokain, novokain.
Onset, varighed og indtagelsesmetoder
Stoffets virkning
Positivt
- Euforifølelser,
- Energifølelser,
- Kontrolfølelser,
- Vinderfornemmelser,
Neutralt
- Udvidede pupiller,
- Forhøjet puls,
- Forhøjet kropstemepratur,
- Nedsat apetit,
Negativt
- Er ved rygning meget hårdt for lungerne.
Bivirkninger ved jævnlig brug
- Paranoia
- Rastløshed
- Generel bekymring
- Irritabelhed
- Søvnløshed
- Vægttab
Beskrivelse af rusen
De fleste føler en meget kraftig selvtilids og selvtilfresheds forøgelse og føler de er den bedste i verden og at de kan klare alt, dette er især forekommene ved nasaladministration, hvor ved rygning føles det rarere og man bliver ikke så speeded.
Nasal Dosering
- Mild: 20-50mg
- Moderat: 100-300mg
- Kraftig: 300- mg
Skadesreduktion
Kokain bør ikke tages sammen med alkohol da dette kan være meget kardiotoksisk, hvilket vil sige at det er skadeligt for hjertet. Alkohol ser desuden ud til at potentiere kokains hepatotoxiske (leverskadende) virkning.
Det, der sker inde i kroppen, når både kokain og alkohol er til stede, er en biosyntese, der skaber et nyt stof, cocaethylen. Denne nye stof er mere euforisk og mere toksisk end kokainen for sig selv. Samtidig øger alkoholen presset på leveren, da både alkohol og kokain konkurrerer om at blive elimineret fra kroppen.
Kokain er en stærk stimulant og bør ikke kombineres med andre stimulanter som amfetamin, MDMA (Ecstasy), methylon, koffein, guarana (energidrikke), men kokain bør heller ikke blandes med stoffer, der har en blodkarsammentrækkende virkning, herunder f.eks. LSD og psilocybin svampe. Når blodkarrene trækker sig sammen stiger blodtrykket, og er effekten stærk nok kan man få hjerteproblemer med dødelig udgang.
Stimulanter er generelt vanskeligere at behandle end f.eks. en heroinoverdosis, da man ikke har de samme effektive modgifte som Naloxone/Narcanti. Behandling involverer akut indlæggelse på skadestuen og typisk beroligende midler som diazepam (et benzodiazepin).
Kokain indtages for hovedparten insuffleret (sniffet). Dette er ved misbrug skadeligt for slimhinderne, og ved voldsomt overforbrug kan det endog give huller i næseskillevæggen (dette er ikke forbeholdt kokain - også populære allergimidler som Flixonase har dette på bivirkningslisten). Det er mere skånsomt at indtage kokain oralt. Forsigtighed anbefales også, hvis du er forkølet og bruge Otrivin/Zymelin, der også er ganske hårdt ved slimhinderne.
Injiceret kokain kan ikke anbefales. Det er mange gange mere afhængighedsskabende, at indtage stoffet sådan. Pressen taler næsten kun om heroin stiknarkomaner, men der er en voksende gruppe af kokain stiknarkomaner, og der findes også heroinnarkomaner, der engang imellem "tager en uge på coke".
Virkningsmekanismer
Kokain er en såkaldt dopamin re-uptake receptor ligand, dvs. den binder sig til dopaminerge re-uptake receptorer på præsynaptiske neuroner. Dette er i grove træk samme virkningsmekanisme som SSRI, bortset fra at der her er tale om en blokering af dopamin re-uptake receptorer, hvor SSRI virker på serotonin re-uptake receptorer. Som med SSRI medfører dette at receptoren bliver forhindret i at genoptage transmitterstof fra synapsen, og koncentrationen øges derfor. Dette medvirker at stimuleringen af det post-synaptiske neuron øges, og resultatet bliver en øget aktivitet i de områder, hvor dopamin-receptorerne befinder sig. Dette gælder bl.a. i basalganglierne og nucleus accumbens, der henholdsvis er styrende for bevægelse/koordination og velvære.
Indtages kokain sammen med alkohol produceres det aktive cocaethylen, der har en plasma-halveringstid på 3-5 gange kokains[1] - virkningen af kokain forlænges således ved samtidigt indtag at alkohol. Desuden skulle cocaethylen være minimalt mere euforisk.
Historie og lovgivning
Den oprindelige opskrift på Coca Cola var baseret på cocaplantens blade, og dermed små mængder af plantens stimulerende stof. Efter forbudet (1929) erstattede man coca ingrediensen med koffein. Dette skifte skete problemfrit (især set i forhold til det ramaskrig, der rejste sig med cherry cokens opfindelse).
Kokain som euforiserende stof er typisk et HCL salt. Dette har aldrig været tilsat til Coca Cola.
