MDMA

MDMA Ecstasy

Fil:Mdma 2.jpg

C11H15NO2 3,4-methylenedioxymethamphetamine 1-(benzo[d][1,3]dioxol-5-yl)- N-methylpropan-2-amine

MDMA (3,4-methylendioxy-N-methylamfetamin), bedre kendt som "ecstasy" er en empatogen stimulans, med stor popularitet.

Indholdsfortegnelse 1 Basal info 1.1 Pris 1.2 Produktion 1.3 Afhængighedspotentiale 2 Medicinske anvendelsesmetoder 3 Onset, varighed og indtagelsesmetoder 4 Stoffets virkning 4.1 Positivt 4.2 Neutralt 4.3 Negativt 4.4 Beskrivelse af rusen 5 Dosering 6 Skadesreduktion 6.1 Kort oversigt 6.2 Uddybende information 7 Virkningsmekanismer 8 Historie og lovgivning 9 Relaterede stoffer 10 Eksterne links 11 Kategorisering

[redigér] Basal info

MDMA (i pilleform kaldet ecstasy) er den nok mest populære og udbredte stimulans, vi kender. Det går for at være det ultimative feststof pga. dets positive indflydelse på menneskers sociale egenskaber samt vores evne til at nyde musik og dans. Men MDMA er ikke blot et feststof, det har også en stærk bevidsthedudvidende/psykedelisk effekt, som kan give gode resultater i terapeutisk sammenhæng.

I lande som fx England og Holland er der alvorlige overvejelser omkring at lovliggøre MDMA, da meget tyder på, at stoffet er mindre skadeligt end det mest udbredte rusmiddel - alkohol. Der er endnu ingen undersøgelse, som har fastslået, at MDMA-brug kan forårsage varig hjerneskade men velkendt er det, at et overforbrug kan føre til svære depressioner.

MDMA er mest udbredt i pilleform, altså ecstasy-tabletter, men kan også fås i pulverform, som enten kan insufleres (sniffes) eller indtages oralt.

En generel misforståelse omkring Ecstasy (MDMA) er, at det er et meget sundhedsskadeligt, afhængighedsskabende og endda dødeligt stof. Sådan er virkeligheden dog slet ikke. Ecstasy har i mange seriøse, videnskabelige undersøgelser vist sig, at være et sikkert og uskadeligt rusmiddel (når det bruges ansvarligt som beskrevet nedenfor). I Danmark dør der hvert år 3000 mennesker som følge af alkoholskader, mens Ecstasy ifølge Sundhedsstyrelsen kun har taget livet af 6 mennesker - nogensinde! Om dette tal er præcist vides ikke, men der er ingen tvivl om, at tallet er meget, meget lavt. Richard Hartnoll, leder af Department of Epidemiology hos European Monitoring Centre for Drugs and Drug Addiction (EMCDDA) skrev i 2001:

http://www.euro.who.int/document/OBS/EuroHealth7_1.pdf

"Although some deaths related to ecstasy have received extensive media coverage, the number of such deaths is very low compared to the level of exposure, and the risk of fatality per consumption is in the order of one in a few million. The possibility of neural damage and cognitive impairment linked to heavy, chronic use of ecstasy is of growing concern, but evidence regarding the longer term risks to health, especially of less intensive exposure, is incomplete and inconsistent."

Nyere forskning synes at pege enslydende i retning af at ecstasy ikke er neurotoksisk, omend hjernen kan ændre sig ved høje doser (20 mg/kg), men uden at ændringerne er permanente. At dødsfald er så sjældne som beskrevet i citatet må siges at være overraskende, når man tænker på at ecstasy ofte i praksis bliver taget sammen med andre stoffer og fordi ofrenes ecstasypiller er notorisk svingende i kvalitet og ofte er blandet op med andre stoffer end blot MDMA.

[redigér] Pris

Prisen på MDMA varierer meget. I pulverform koster 1 g ca. 500,- (ved stort indkøb daler prisen naturligvis), mens prisen på en ecstasy-pille kan variere mellem ca. 25,- og 100,- efter kvalitet. Det dyreste er MDMA i ren krystalform, som ligner store kvartskrystaller eller let knust Maldon Sea Salt, sommetider er der en gullig til let rødlig nuance i krystallerne, det komemr an på renheden. Prisen på krystaller ligger omkring 600-700 kroner grammet.

[redigér] Produktion

MDMA er et såkaldt phenethylamin, der er syntetisk fremstillet fra en amfetaminbase.

[redigér] Afhængighedspotentiale

MDMA kan være psykisk afhængighedskabende, da rusen er yderst behagelig. Man kan derfor få lyst til at opleve den igen, og enkelte personer kan blive så forelsket i MDMA følelsen, at de begynder at jage følelsen så ofte som muligt.

En decideret fysisk afhængighed opstår ikke ved moderat forbrug, hvor der er ca. en måned mellem indtagelsen af MDMA. Når der er ca. en måned imellem nulstiller hjernen sig helt, og man oplever ingen tolerance overfor stoffet.

Overforbrug er en anden sag. Ved overforbrug begynder hjernen at opbygge tolerance og brugeren vil opleve, at han eller hun skal indtage stadig stærkere doser for overhovedet at opnå en virkning, og ofte oplever brugeren at "magien" ved MDMA'en forsvinder (den psykiske afhængighed gør her, at den afhængige så øger dosen yderligere for at opnå den vidunderlige magi, som i starten gav den psykiske afhængighed). I takt med at hjernen bliver mere og mere tolerant, får den svært ved at producere og modtage nok af "glædesstoffet" serotonin, hvilket fører til depression og andre psykiske problemer (hvoraf visse ligner dem, som amfetamin producerer ved misbrug).

Selv om MDMA rusen er meget behagelig, og trods ovennævnte, så er der andre praktiske aspekter, der gør at stoffet på mange måder er et uegnet misbrugsstof. Effekten af MDMA virker gennem serotoninreceptorerne, og det er almindelig kendt, at tolerans sætter hurtigt ind. Mange rapporter taler om, at bare det at tage MDMA to dage i træk giver en markant mindre eufori på andendagen. Dette betyder, at misbrugeren efter meget kort tid, måske så lidt som en uges uafbrudt indtagelse af stoffet, simpelthen er ude af stand til at vride mere eufori ud af stoffet. "Magien" er væk meget hurtigere end ved stoffer som alkohol og hash, som efter alt at dømme er nemmere at misbruge i adskillige år. Misbrug finder stadig sted, men forløbet er dømt til at være relativt kortvarigt.

[redigér] Medicinske anvendelsesmetoder

MDMA blev med stor succes brugt inden for psykoterapien i 60'erne og 70'erne og op til midten af 1980'erne, men stoffet er i dag ulovligt at bruge i alle sammenhænge. Ideen bag at bruge stoffet i forbindelse med psykoterapi er, at MDMA nedbryder den naturlige skepsis, der er mellem mennesker og dermed hurtigt åbner for gensidig indlevelse hos både patient og psykoterapeut. MDMA kan også hjælpe en person med Post Traumatic Stress Disorder (PTSD) til at se sit traume i øjnene uden at blive ramt af ukontrollerbar angst.

I dag er forskning i MDMA utroligt svært pga. stoffets illegale status, men der findes ihærdige forskere, der forsøger at komme til bunds i spørgsmålet om MDMA'ens terapeutiske værdi. For ganske nyligt er der åbnet for kontrollerede, videnskabelige forsøg med MDMA som medicin mod PTSD.

Den terapautiske dosis ligger fra 75-125 mg. MDMA. Altså meget tæt på den rekreationelle dosis.

[redigér] Onset, varighed og indtagelsesmetoder

Oralt

Virkningen indtræder afhængig af mavens indhold. Normalt indtræder virkningen efter 30-90 minutter. Rusen holder sig ca. 4-5 timer med 1½ times peak.

Hvis man indtager MDMA på en meget tom mave (4-6 timers faste), så sker onset hurtigere og peak bliver højere og kraftigere. På en relativt fuld mave får man en blødere kurve for onset, mere udstrakt men lavere peak og en langsommere afmatning.

Insuffleret (sniffet)

Ved insuflering af MDMA indtræder virkningen efter blot få minutter (5 minutter) og mange vil nå peak i løbet af 15-30 minutter. Rusen holder ca. 2-3 timer.

[redigér] Stoffets virkning

[redigér] Positivt

• Kraftigt humørløft

• Eufori

• Øget empati og indlevelsesevne

• Kærlige følelser overfor verden, andre mennesker og en selv

• Yderst behagelig kropsfornemmelse

• Fjernelse af følelsesmæssige barrierer

• Øget lyst til at kommunikere åbent og ærligt

• Mindskelse af (social) angst, større udadvendthed

• Forstærkelse af musik-oplevelser

• Skærpelse af sanserne (følesansen, hørelsen, synet)

[redigér] Neutralt

• Pupiludvidelse

• Mindskning af appetitten

• Visuals (sjældent, ofte et tegn på for høj dosis)

• Øget energi, rastløshed

• Let forhøjet blodtryk og puls

• Smertestillende. Opfattelsen af smerte ændrer sig og kan endda føles behagelig.

• Mulighed for frembrud af fortrængte følelser

[redigér] Negativt

• Svimmelhed og motorisk forringelse.

• Muskelspændinger (især i kæbemusklerne)

• Kvalme og/eller opkast (særligt ved for høj dosis)

• Midlertidig impotens

• Sværere eller umuligt at opnå orgasme ved seksuel aktivitet

• Risko for overophedning/hedeslag, hvis brugeren befinder sig i varme, dårligt ventilerede lokaler, ikke drikker nok vand og evt. danser. Dette kan lede til bevidstløshed, og har forårsaget en del dødsfald. Hvis stoffet tages i rolige omgivelser, og man husker at drikke vand, er risikoen meget lav. Hvis du danser anbefales det at drikke ½ liter vand i timen. Hvis du forholder dig i ro kan du nøjes med mindre. Det er ikke sundere at drikke mere end ½ liter i timen. Der har været enkelte kedelige eksempler på, at personer har fået det dårligt af stoffet, og har drukket meget store mængder vand (flere liter på kort tid) i den tro at det ville hjælpe. Så meget vand på så kort tid kan foresage hyponatremia, som har døden til følge.

• Serotoninsyndrom. Det er vigtigt at bemærke, at man sagtens kan have symptomer på serotoninsyndrom uden at det indikerer en fare (så som fortagsomhed, svimmelhed, kvalme). Nogle effekter er direkte eftertragtede (euforien er netop en følge af "for meget serotonin").

• I sjældne tilfælde oplever nogle brugere en angstforstærkende virkning. Kan ske bl.a. ved overdosis eller fordi de bliver bange for stoffets påståede farlige virkninger. Det kan også skyldes en angst for at miste kontrollen, eller frembrud af ubehagelige fortrængte følelser.

• Svækket dømmekraft, da alt virker fantastisk. Kan bl.a. lede til fortsat redosering ud over de sikre niveauer for at holde rusen kørende eller godtroenhed overfor andre. Herunder falske forelskelser og sex med personer, som man egentlig ikke ønsker at have sex med under normale forhold.

• Kan forårsage nedtrykt sindstilstand i dagene efter indtagelse. Anekdotisk viden peger i retning af, at personer, der i forvejen lider af depression, er mere sårbare for denne effekt.

• Kan forårsage depression (og måske paranoia) ved langvarigt overforbrug.

[redigér] Beskrivelse af rusen

Rusen kan tages i en hvilken som helst retning, eftersom brugeren stadig er ved en relativt "normal" bevidsthed - hvis altså ikke stoffet indtages i en skadeligt stor mængde. Der kan sommetider være milde visuals samt andre forvrængninger af sanserne.

MDMA-rusen kendetegnes ved, at brugeren oplever et meget stort humørløft og en behagelig fornemmelse i kroppen. Oplevelsen af musik højnes, og mange brugere oplever lysten til at danse. De fleste, som indtager MDMA bliver meget åbne og får en stor lyst til at snakke, ofte om dybe og mere følelsesbetonede emner end normalt. Mange oplever kærlige følelser overfor andre mennesker og har en stor trang til at kramme, og det er bl.a. derfor mange kalder det et "love drug".

Euforien er ofte præget af kærlighed og inderlighed, og mange brugere oplever en melankolsk indlevelse efter at rusen har toppet. Euforien er altså mere åndelig/kærlig end "glad", "grin" og "det store halvmånesmil".

Under rusen oplever nogle, at berøring er yderst behagelig, og at kys og sex bliver meget intenst, men mange mænd oplever desværre en midlertidig impotens. Man kan dog være heldig at slippe for den slags, men selv hvis en rejsning er til at mønstre, er det hos de fleste umuligt at opnå orgasme. Det samme gælder i øvrigt for kvinder.

Der findes også et andet aspekt af rusen, som oftest opstår når man tager det alene eller i selskab med en anden person. Her kan rusen opleves som en tilstand af absolut ro og fred, hvor støjen og travlheden i ens sind stilnes. Denne ro kan virke ophøjet og meditativ.

Nogle mennesker kan endog opleve gråd på MDMA, hvilket nok skyldes en terapeutisk effekt, hvor de for første gang bliver opmærksom på nye sider af sig selv - herunder en forløsning af psykiske spændinger. Denne type skønhed kan godt bringe tårerne frem under de rette forhold.

[redigér] Dosering

Oralt (ved spisning):

• Tærskel: 30 mg
• Almindelig dosis for små eller følsomme personer: 50-75 mg
• Almindelig dosis for flertallet: 75-125 mg
• Almindelig dosis for store eller modstandskraftige personer: 125-175 mg
• Høj dosis (for personer med meget høj tolerance): 175+ mg

Hvordan du reagerer på stoffet afhænger af flere ting, bl.a. kropsvægt. Start lavt ud og find en passende dosis. Pas også på med tolerancen, for i takt med at doserne øges, så øges også bivirkningerne.

MDMA i pilleform kaldes normalt Ecstasy (også kaldet "kix", "kex" eller "kiks"). Disse kan være utroligt svære at dosere præcist, da man ikke kender indholdet af det konkrete produkt. En god kvalitet skulle dog indeholde ca. 70-100 mg. MDMA. Er du i tvivl så start med en halv tablet, for de bedste piller kan indeholde op til 159 mg (iflg. Sundhedsstyrelsen).

Rent MDMA i krystalform kan doseres mere præcist, da man kender renheden. Laver du selv dine gelatine kapsler med MDMA, så husk at bruge en god vægt, der kan måle ned til 0,01 gram enheder. Øjemål og køkkenvægte er ikke en forsvarlig løsning. En vægt der kun kan måle 0,1 gram (altså i 100 mg. intervaller) kan i princippet vise 0,1 gram på vægtens display, mens der i værste fald er 0,19 gram - altså næsten 190 mg. som er en voldsom dosis.

Insufflering (snifning):

Ved insufflering skal man tænke på at toppen af rusen indtræder meget hurtigt, og da det sker hurtigt er toppen på grafen også højere oppe end ved oral indtagelse.

Din normale orale dosis bør derfor ikke sniffes ad én omgang.

Hvis du kender din dosis ved oral indtagelse, så start med at sniffe 25-50% af dosen først. Vent så en halv time for at mærke højden af dit peak. Den kan godt overraske med sin højde og styrke, hvis du er vant til at spise MDMA'en. På dette tidspunkt kan du vurdere, om du vil sniffe 25% mere eller vente måske et par timer inden du sniffer 25-50% mere.

Andre elementer ved dosering

Kroppens evne til at håndtere og udskille MDMA er ikke lineær.

Det betyder, at en meget lille dosis (f.eks. 25 mg) bliver meget effektivt udskilt, men ved højere doser begynder kroppen at have svært ved at udskille MDMA'en. Kort sagt er 200 mg. ikke for praktiske formål "kun" det dobbelte af 100 mg.

Denne mangel på linearitet bliver udnyttet af de personer, der bruger stoffet rekreationelt. Samtidig er det en advarsel om at man bør udvise forsigtighed, når man øger sine doser. Forskellen mellem bare 70, 100 og 130 mg. kan være bemærkelsesværdig.

Tænk på kurven for oral indtagelse som relativt langstrakt, og hvor både onset, top/plateau og afmatningen er lange, bløde kurver. Kurven for insufflering er kortere, turen op er stejl, toppen højere oppe, og afmatningen hurtigere. Kort sagt mere spids.

Vil man sniffe MDMA for at opnå en relativt langstrakt rus som ved oral indtagelse, så skal man sniffe flere små doser, så peak ikke bliver for højt, og så den ene kurve afløser den anden.

[redigér] Skadesreduktion

Det er muligt at tage skade af Ecstasy (MDMA), men med en række forholdsregler er det normalt muligt at nyde stoffet uden bivirkninger.

[redigér] Kort oversigt

Forhindring af dødsfald

Ecstasy dødsfald sker næsten altid som følge af hedeslag, og hjerneskader er kun blevet påvist i forbindelse med overophedning. Dette er især kortvarige/akutte problemstillinger:

• Drik normalt så du ikke dehydrerer. Ved dans: ca. en halv til en hel liter vand/juice/sportsdrik i timen.
• Drik IKKE voldsomme mængder vand, da det er livsfarligt.
• Tag ikke for meget. Jo mere MDMA, jo mere varmeudvikling.
• Hold pause: køl ned og mærk din rus! Når du danser mærker du ikke din rus så godt.
• Pas på varme danselokaler.
• Respektér din fysiske form.
• Bland aldrig MDMA med amfetamin. "Doping" øger din udholdenhed, men det er voldsomt usundt.
• Bland aldrig MDMA med alkohol. Det dehydrerer og sløver dømmekraften.
• Ring 112 hvis uheldet er ude og yd førstehjælp mod hedeslag.

Tilstanden serotoninsyndrom bør nævnes. Tilstanden optræder som oftest ved voldsom dosering, og det kan ramme personer med svagt hjerte eller hvis de er syge eller på anden medicin. Serotonin trækker blodkar og muskler sammen, og dette hæver blodtrykket og stresser hjertet. Spændinger i kæben er et begyndende tegn på at kroppen er forandret af serotoninen. Man skal i princippet bare forestille sig, at hjertet gør det samme.

Ændringer i hjernen

MDMA er et udmærket fest-stof, men det kan ikke bruges hyppigt uden at give forandringer i hjernen.

• Overhold pausen på ca. 3-4 uger
• Tag ikke Ecstasy to dage i træk
• Redoser aldrig/sparsomt over en aften.

Forskning viser, at der kan være forandringer i hjernen op til 2 måneder efter et forbrug. Virkningerne af ofte brug kan givetvis hobe sig op over længere tid og give mærkbare psykiske forandringer. Stop i en periode, hvis du udvikler tolerans. Pauser giver kroppen tid til at blive normal igen.

Alvorlig depression ved misbrug

Der er utallige brugerhistorier, hvor Ecstasybrugere fortæller, at de har taget MDMA 3 ud af 4 weekender på en måned, og at de har oplevet voldsom nedtur og længerevarende "følelseskulde" bagefter. Mere skal der nogen gange ikke til, før man oplever en decideret sygdomstilstand. Andre kan taget meget af stoffet uden umiddelbart at mærke nogen problemer, men dette må kraftigt frarådes. Tager du MDMA for tit løber du stensikkert ind i alvorlige problemer før eller siden, også selv om du ikke umiddelbart mærker nogen.

Hvis du har taget for meget MDMA i en periode, og er helt nede i et sort hul, er det vigtigt at du øjeblikkeligt stopper med at tage mere af stoffet, og skaffer noget 5-htp eller tryptofanholdige fødevarer (se liste længere nede), der kan hjælpe dig med at genetablere et normalt serotonin-niveau i hjernen. Langt de fleste brugere får det bedre igen, efterhånden som hjernen genopbygger dette signalstof.

[redigér] Uddybende information

• Tag ikke MDMA sammen med:
  • Antidepressiv medicin.
  • MAOI (monoamine oxidase inhibitors) - Nardil, Parnate, Marplan, solbær osv. Potentielt farligt, da det øger blodtryk og puls.
  • SSRI (Zoloft, Prozac Sertralin - "lykkepiller"). Mindsker markant effekten af MDMA og modvirker neurotoxiciteten (i test med mus).
  • Proteasehæmmere (Ritonavir). Potentielt livsfarlig.

• Det bedste råd er aldrig at tage MDMA oftere end gang om måneden. På den måde undgås tolerance, og man kan fortsat nøjes med små doser, der ikke overbelaster kroppen. Jo længere tid der går mellem indtagelserne, jo bedre en oplevelse vil det være, og desuden minimeres bivirkningerne. Jo kortere tid mellem indtagelserne, jo større negative effekter.

• Undgå såvidt muligt redosering. Nøjes enten med én dosis af den ønskede størrelse, eller én dosis efterfulgt af en dosis svarende til 1/3 - 1/4 af den oprindelige dosis efter en time. Dette forlænger peaket med en time, med kun en minimal forøgelse af bivirkningerne, ifølge Alexander Shulgin i PiHKAL. Bliv aldrig ved med at tage mere MDMA for at holde rusen kørende. Ikke alene bliver det hurtigt umuligt at opnå en tilfredsstillende rus, men du belaster også din krop og især din hjerne meget voldsomt, og øger riskoen markant for depression i dage eller uger efter indtagelsen.

• Videnskabelige studier har vist, at der kan være ændringer i hjernen i 2 måneder efter sidste indtagelse af MDMA.

• Indtag ikke MDMA og amfetamin på samme tid (eller andre stærke stimulanter). Det er en dårlig kombination og er skadeligt for hjernen. Amfetamin øger især risikoen for hjerneskader og overophedning fordi det i sig selv har en kraftigere ophedende effekt end MDMA. Amfetamin er en kraftigere stimulant end MDMA, og dens "doping virkning" øger den dansendes udholdenhed, men kroppen og hjertet bliver ikke stærkere af at indtage en stimulant og man kan dø af hjertestop.

• Indtag ikke sløvende stoffer som alkohol (og rohypnol, diazepam, opioder), da det svækker dømmekraften og kan gøre dig endnu mere ude af stand til at mærke din krop og dens tilstand.

• Indtag ikke alkohol, da det dehydrerer.

• Ordet "Ecstasy" bruges om MDMA i pilleform, men Ecstasy kan i princippet indeholde hvad som helst, bla. MDA, MDE, PMA, PMMA, DXM, Ketamin, Amfetamin og Methamfetamin. Det anbefales, at man tester sine piller med et såkaldt EZ-test kit før indtagelse, da det kan teste for de mest almindelige af de stoffer der er uønskede eller decideret farlige, som bl.a. PMA og PMMA, der har høj giftighed og menes at være ansvarlige for en del af de dødsfald vi har set herhjemme. Kun 64% af Ecstasypillerne var jfr. Sundhedsstyrelsen rene MDMA-piller i 2006.

• Ecstasy piller varierer meget i styrke. Ifølge sundhedsstyrelsen så man i 2006 piller, der havde mellem 1-159 mg. MDMA i sig. Hvis du er startet med en flok piller med 50 mg. MDMA, så har du måske typisk taget 2-3 piller pr. gang. Får du tilfældigvis fat i piller på 150 mg. MDMA stykket, så vil de samme 2-3 piller give dig en voldsom dosis på 300-450 mg..

• MDMA fås i krystalform (ligner små saltkrystaller eller små kvartsblokke, omend porøse). Det er typisk 90-100% rent, og det er meget mere forudsigeligt end Ecstasy-piller. Laver du selv kapsler af rene MDMA krystaller, så SKAL du have en pålidelig vægt, der kan måle i 0,01 gram intervaller (10 mg. intervaller).

• Hvis tolerance begynder at optræde, hold en længere pause indtil dine receptorer bliver følsomme igen. Det betyder du kan klare dig med mindre doser i længden, og det er mindre skadeligt.

• Spis ca. 200mg 5-htp sammen med MDMA'en. Det er også en god ide at indtage 5-htp i dagene før og efter MDMA-rusen. 5-htp omdannes til Serotonin i hjernen. På den måde undgås depression/nedtur. Der er også en liste af normale fødevarer med meget tryptofan, og de kan bruges, hvis 5-htp er utilgængeligt:
  • Kalkun
  • Rødt kød
  • Tun
  • Skaldyr
  • Mejeriprodukter
  • Nødder
  • Bananer
  • Sojaprodukter

• Spis grøntsager, frugt eller C-vitamin sammen med MDMA'en. MDMA belaster kroppen og C-vitamin (antioxidanter) hjælper mod forgiftningen. Nyere forskning viser at antioxidanterne i kosttilskud er væsentligt mindre effektive end dem, der findes i sund kost.

• Drik normalt! Hvis man danser flere timer i træk anbefales det naturligvis at drikke efter omstændighederne, ca. en halv til en hel liter vand i timen. Drik eventuelt juice eller sportsdrikke.

• Drik ikke for meget, da overdreven vanddrikning påvirker kroppens saltbalance negativt. Sygdomstilstanden kaldes hyponatræmi og betyder "for lavt saltindhold i blodet". Når blodets salte bliver fortyndet tilstrækkeligt af overdreven indtagelse af vand, så begynder hjernen at blive fyldt op med vand. Dette kan i værste fald forårsage døden.

• Den korrekte behandling ved hedeslag er at køle personen ned, drikke vand og ringe 112.

• Sommetider giver MDMA kraftige kæbespændinger, og nogen er kommet til at bide sig selv. Hav evt. noget at tygge i.

[redigér] Virkningsmekanismer

Når MDMA indtages, sker der to ting i serotonin systemet. Det ene er, at MDMA blokerer hjernens neuroner (hjerneceller) for genoptagelsen af signalstoffet serotonin. Det betyder, at serotoninen i stedet for at blive "opsamlet" af serotoninreceptorerne bliver sendt ud i synapsespalten og dermed giver en rus.

Det andet er, at MDMA øger frigivelsen af serotonin, da blokaden på receptoren kun virker i den anden retning. Resultatet af begge effekter er, at serotonin ophobes i hjernen.

Derudover sker der også en øget frigivelse af noradrenalin, som står for den stimulerende virkning af stoffet. Adrenalin giver energi, øget puls og varmeudvikling.

Endvidere frigiver MDMA også en vis mængde Dopamin i hjernen.

[redigér] Historie og lovgivning

MDMA blev opfundet i starten af 1900-tallet af det tyske medicinalfirma Merck. I 60'erne og 70'erne blev det med stor succes brugt indenfor psykoterapien, efter at Alexander Shulgin genopfandt syntesen af stoffet og udbredte det blandt en række visionære terapeuter. MDMA var på dette tidspunkt et relativt ukendt stof, men det skulle ændre sig med præsten Michael Clegg fra Dallas. Han blev forelsket i stoffet, da han mente det var som at kende "Guds sind". Hans oplevelse var med hans egne ord som "Moses på Bjerget", og han opfandt navnet Ecstasy. Under dette navn udbredte han stoffet på især Dallas' klubscene, hvor det gik hånd i hånd med den nyeste elektroniske musik.

Som Shulgin have forudset tidligere, blev denne popularisering på gadeplan startskuddet til den senere ulovliggørelse.

Se evt. Erowids MDMA-tidslinie

[redigér] Relaterede stoffer

• MDA
• MDE
• PMA
• PMMA
• Amfetamin

[redigér] Eksterne links

• Erowid
• PiHKAL
• Pillreports
• Sundhedsstyrelsens test af Ecstasypiller 2001-2006, og noget af 2007
• Animation om MDMA (og andre stoffers) virkning i hjernen
• Forskellige forskningsresultater indsamlet af Bionyt
• Is A Single Dose of MDMA Harmless
• Utopian Pharmacology
• NeXT rapporten (meget refereret omkring årsskiftet 2006/2007)

[redigér] Kategorisering

• Stimulanser
• Psykedelika
• Empatogener