Morfin
|
Morfin Papaver somniferum |
|
|
|
|
|
C17H19NO3
| |
|
Molvægt: 285.34 g/mol |
Indholdsfortegnelse |
Historie
Morfin er blevet brugt medicinsk gennem mange hundrede år, hvor dets primære brug har været til lindring af smerter. I sær i Asien har brugen af morfin været udbredt og førte i Kina sågar til den såkaldte opiumskrig (1839-42), hvor opium importeret fra Indien blev forsøgt solgt til britiske handelsrejsende. Da der imidlertid var importforbud af opium i det britiske imperium blev opiumen solgt til den kinesiske befolkning, som lidt efter lidt blev afhængige. Faktisk var afhængigheden så udbredt, at det blev en alvorlig samfundsmæssig byrde, der i kølvandet førte nederlag efter nederlag med sig, i kampen mod vestlige styrker, der forsøgte at kolonisere Kina.
Efter en egentlig medicinsk kontrol er opium og morfin i de fleste industrialiserede lande blevet forbudt til andet end medicinsk brug ved behandling af patienter på hospitaler, apoteker mm. Endvidere er morfins virkning blevet undersøgt i mange år, hvilket har medført et utal af morfin-derivater som f.eks. kodein, ketogan, tramadol osv.
Morfin i naturen
Morfin findes i opiumsvalmuen Papaver Somniferum, hvor den dannes i valmuens frøkapsel og udgør ca. 9-14% af saften. Sammen med morfin findes også kodein, der udgør ca. 0,7-2,5%, og andre alkaloider, men morfin er den mest aktive og stærkest virkende af bestanddelene i valmuen. Det der derfor omtales som opium er en blanding af morfin samt andre morfin-lignende stoffer. Som regel indvindes morfinen ved at ridse i frøkapslen og lade saften i kapslen sive langsomt ud. Herefter samles saften ind og omdannes gennem kemisk forarbejdning til det rene morfin, som anvendes på hospitaler og videreforarbejdes til derivater, der anvendes i andre smertestillende lægemidler. Illegalt sælges morfin også på gaden, hvor det gennem en acetylering (reaktion med en carboxylsyre) omdannes til heroin. I modsætning til morfin optages heroin hurtigere i kroppen og giver kraftigere effekt.
Farmakologi
Morfin bliver optaget fuldstændigt gennem mave-tarm-kanalen, men gennemgår en svær first-time metabolisme, hvor 40-80% af stoffet metaboliseres. Ved rektal administration metabolisers ca. 70%. Halveringstiden er 2-3 timer og virkningsvarigheden 4-5 timer, naturligvis alt afhængigt af indtaget dosis.
I hjernen virker morfin ved at binde sig til de opiode receptorer, som hæmmer GABA udløsende neuroner i det ventrale tegmentum. Hæmning af et hæmmende område fører til højere aktivitet og der sker derfor øget udskillelse af dopamin i nucleus accumbens (belønningssystemet), der fremkalder eufori, glæde og velbehag. Endvidere blokeres for smertereceptorer i rygmarven mm. der mindsker smertesignaler fra det perifere nervesystem (ben, arme, osv.).
Stimulering af de opiode receptorer fører også ændringer i det autonome nervesystem, hvor det indvirker på puls, blodtryk og vejrtrækning. Der er tale om nedsat og svagere puls, lavt blodtryk og åndedrætsdepression. En overdosis fører dermed ikke sjældent til bevidstløshed eller koma efterfulgt af hjertestop eller ophør af vejrtrækningen. Overdosis kan dog behandles med en modgift, hvor det typisk anvendte lægemiddel er naloxon, der er en opiod-receptor antagonist. Det virker ved at fjerne morfin fra de opiode receptorer og selv binde sig til receptoren, så den er blokeret.
De fleste smertestillende lægemidler på markedet er på den ene eller anden måde afledt af morfin. Typisk for lægemidlerne er, at de alle omdannes i kroppen til morfin, som så virker i hjernen. Det er altså ligegyldigt om man indtager heroin eller kodein da det aktive stof i sidste ende er morfin. Forskellen i hvor hurtigt stoffet virker bestemmes dermed af hvor hurtigt stoffet bliver optaget og hvor hurtigt det transporteres over blod-hjerne barrieren. Forskellige kemiske grupper mm. kan ændre hastigheden på dette. Der findes således lægemidler der bliver optaget og udskilt langsomt og omvendt, bliver optaget og udskilt hurtigt.
Doser
Virkninger og bivirkninger
Virkninger
- Smertelindring
- Eufori
- Velbehag
- Døsighed
Bivirkninger
- Kløen
- Kvalme
- Opkastning
- Lavt blodtryk
- Lav puls
- Åndedrætsdepression
- Forstoppelse
Effekter
Alt afhængigt af hvilket lægemiddel der er indtaget vil virkningen, der er tidsafhængig, indtræde ved først at give døsighed og muskelafspænding. Herefter vil man føle sig varm og der vil typisk følge en smule kvalme samt svimmelhed og kløen diverse steder på kroppen. Når maximal plasmakoncentration er opnået vil man som regel føle sig træt og afslappet og føle et udpræget velbehag, der grænser op til eufori. Er der indtaget relativt store doser kan kvalmen og svimmelheden føre til opkastning - dette er dog ikke synderlig farligt, men skal trods alt tolkes som et faresignal, hvor man ikke bør redosere o.lign. Pulsen vil almindeligvis være langsom og svag og vejrtrækningen foregå roligt og afslappet. De fysiske symptomer minder mest af alt om at være i en søvnlignende tilstand, hvor musklerne er afslappede, vejtrækningen rolig og pulsen langsom og svag.
Ved hyppigt brug over længere tid kan opstå tolerance og fysiske abstinenser, som kan være svære at have med at gøre. De fysiske abstinenssymptomer vil typisk være diarré, kramper, sved/rysteture, opkastning mm. som i værste fald kan være livstruende. Derfor kan det ikke anbefales at indtage morfin mere end to gange om måneden.
Kombinationer og overdosis
Kombinationer
Det er en meget vigtig regel, når man har med lægemidler at gøre, der virker hæmmende på centralnervesystemet, at man ikke blander. Blanding af et morfinpræparat med et andet kan føre til overdosis, da der opstår det man kalder synergisme. Synergisme betyder, at to stoffer forstærker hinandens virkning. Det er samme regel, som er gældende for blanding af depressanter som f.eks. alkohol og nervemedicin. Dette gælder naturligvis også på tværs af de to stofgrupper, dvs. at man ikke skal blande alkohol og morfinpræparater og vice versa.
Overdosis
Ved en overdosis vil en person typisk først blive bevidstløs og ende i en tilstand der minder om blackout. Er der mistanke om at en person har indtaget downers eller blandet flere stoffer, er det vigtigt at man forsøger at komme i kontakt med personen og evt. fremtvinger opkastning. Endvidere skal man undersøge om personen trækker vejret og mærke efter hans puls, som typisk vil være meget svag. En person der har taget overdosis vil også kunne ende i et koma, hvor hans vitale funktioner fungerer, men hvor han ikke reagerer på hverken tiltale eller smertestimuli. Under alle omstændigheder er det vigtigt at man så hurtigt som muligt tilkalder en ambulance eller søger en læge og forklarer at personen har taget smertestillende og/eller beroligende stoffer. En behandling af dette vil typisk være, at injicere naloxon, der i løbet af meget kort tid vil virke og straks forbedre personens tilstand, hvis altså det ikke er for sent.
Skadesreduktion
Morfin samt morfinderivater er stærkt afhængighedsskabende og giver meget ubehagelige abstinenssymptomer. Derfor bør man så vidt muligt ikke indtage stoffet mere end to gange om måneden. Er man førstegangsbruger bør man starte ud med en lav dose, da visse personer kan reagere kraftigt over for opiater eller er særligt modtagelige, så rusen er kraftigere end normalt. Man bør så vidt muligt under rusen heller ikke forsøge at gå i gang med ting der kræver at ens opmærksomhedsniveau, samt motorik er uhæmmet, og slet ikke, hvis muligheden for at andre mennesker kan komme til skade, er til stede. At køre bil o.lign. bør derfor så vidt mulig undgås.
Blandinger med andre downers og andre opiater må aldrig ske, da dette kan få katastrofale følger. Bland derfor ikke morfin med følgende stoffer:
- Alkohol
- GHB/Fantasy
- Nervemedicin/sovemedicin (benzodiazepiner)
- Heroin/ketogan/tramadol/fentanyl/kodein osv.
