Myter

NOTE: Husk at angive kilder!

Indholdsfortegnelse 1 Generelt 2 Ecstasy 3 LSD 4 Cannabis

Generelt

• De fleste mennesker har overordnet set en ide om, at alle ulovlige rusmidler er langt farligere end alkohol. En nyere engelsk undersøgelse viser dog, at der ikke er nogen sammenhæng mellem rusmidlernes skadevirkninger og den nuværende lovgivning. Læs en kort artikel om undersøgelsen her og se et diagram over diverse rusmidlers skadelighed i forhold til hinanden her

Ecstasy

• En generel misforståelse omkring Ecstasy (MDMA) er, at det er et meget sundhedsskadeligt, afhængighedsskabende og endda dødeligt stof. Sådan er virkeligheden dog slet ikke. Ecstasy har i mange seriøse, videnskabelige undersøgelser vist sig, at være et af de mest sikre og uskadelige beruselsesmidler på markedet. I Danmark dør der hvert år 3000 mennesker som følge af alkoholskader, mens Ecstasy ifølge Sundhedsstyrelsen kun har taget livet af 6 mennesker - nogensinde! Om dette tal er præcist vides ikke, men der er ingen tvivl om, at tallet er meget, meget lavt. Dog skal man heller ikke være blind for, at der kan være risici forbundet med indtagelse af Ecstasy.

• En anden vedvarende myte omkring Ecstasy er, at der ofte kan forekomme rottegift i pillerne. Lad os få det slået fast én gang for alle: Der er ikke rottegift i Ecstasy! Da Ecstasy ikke er lovligt og derfor desværre må produceres i undergrundslaboratorier, kan pillerne indeholde mere eller mindre skadelige reststoffer fra produktionen, men eftersom producenten ville miste sin kundekreds, hvis han/hun bevidst forsøgte at forgifte brugerne, kan man vide sig sikker på, at der i hvert fald ikke er rottegift eller andre livsfarlige stoffer i. Se evt. Sundhedsstyrelsens test af Ecstasypiller 2006

• "Ecstasy giver hjerneskader efter bare få gange", lyder en velkendt udsagn, og det blev for nyligt udbredt af pressen i forbindelse med NeXT rapporten fra Holland. Udsagnet er en sandhed med modifikationer, og den hollandske rapport er refereret meget tendendiøst og useriøst af pressen: de ændringer man fandt i hjernen var meget små, og pressen så helt bort fra, at man også havde fundet ud af, at Ecstasy brugerne var mindre deprimerede efter deres forbrug af stoffet. Det er sandsynligvis helt korrekt, at man har kunnet påvise neurotoxicitet i dyreforsøg. Det lader dog til at det er ved relativt store doser. Til de fleste mennesker antages en 75-200 milligram dosis at være rimelig - altså en dosis på op til 2,5 mg. pr. kg. kropsvægt. Denne artikel refererer til mus, der har fået 20 mg/pr. kg. Ved normalt, anbefalet brug og tilhørende pauser for at lade hjernen hvile, er der ikke endnu påvist samme alvorlige skader. Se evt. Is A Single Dose of MDMA Harmless.

LSD

• Fosterskademyten

Kilder:

Erowid mfl..

• En af de mest vedvarende myter omkring LSD er, at stoffet forbliver i kroppen for altid, hvis man indtager det blot én gang, og at det derfor kan forårsage LSD-flashbacks. At flashbacks (altså genoplevelse af et trip) kan forekomme, er ganske rigtigt (omend MEGET sjældent), men det skyldes ikke at stoffet lagrer sig i hverken rygraden eller i visse dele af hjernen - tværtimod er LSD ikke at spore i kroppen 24 timer efter indtagelse, eller endda kortere tid. De såkaldte flashbacks opstår pga. posttraumatisk stress-syndrom og udløses sandsynligvis af situationer, som bringer minder om trippet frem. Dette kendes bl.a. fra soldater, som er hjemvendt fra krig. Man skal nok også passe på med at tage normale menneskers udtalelser alt for bogstaveligt. Tænk på de mennesker, der år senere hører et stykke musik fra gymnasietiden eller dufter mors frikadeller, for derefter at udtale ordene: "det var som at være der igen"? Sådanne udtalelser tager vi ikke bogstavelige, men mange har en tendens til at tro, at det skal man ved LSD'en, og det skyldes den hysteriske stemning, der er omkring stoffer. Alt skal åbenbart fortolkes så ekstremt og farligt som muligt. LSD-oplevelser kan dog helt sikkert lagres i hukommelsen og følelsesregistrene ganske som lugten af frikadeller, men det er ikke det samme som at sige, at man kan få et "fuldt trip" af at blive mindet om sit trip. Dog kan man sikkert godt blive mindet om et dårligt trip og så få kuldegysninger af det.

Cannabis

Der er givetvis flere myter om hash end noget andet stof, og det er for omfattende at redegøre for dem alle her. For en dybere diskussion af myter omkring cannabis se dokumentet Cannabismyter af Malkavian.

Nogle af de mere almindelige myter er:

• Hash er dødsens farligt: Hash er bemærkelsesværdigt ugiftigt for kroppen - det gælder både lever, hjerte og hjerne. Det farligste ved hash er det faktum, at det 99% af tiden bliver røget. Røg er usundt.

• Hash er ufarligt: Hash rummer farer som alle andre virksomme stoffer, og et langvarigt, stort og dagligt forbrug er for de fleste skadeligt både fysisk og socialt/mentalt. Man slipper ikke ustraffet fra at gå rundt konstant beruset i en periode, hvor man burde have opbygget sine psykiske færdigheder til at håndtere en ofte hård og problematisk verden.

• Røgen fra hash er meget farligere end ved tobak: Typisk mener man joints rullet af ren pot eller skunk (marijuana), og selv om det er sandt at dette bladmateriale indeholder flere skadelige forbrændingsstoffer (CO f.eks.), så ryger man normalt en mikroskopisk del af denne røg i forhold til det mønster en tobaksryger udviser. Desuden indeholder cannabis ikke giftstoffet nikotin men det langt mindre skadelige THC.

• Hash giver psykoser: De fleste er enige om at psykisk syge personer, eller folk med latente anlæg for det, kan forværre deres tilstand ved at ryge hash, men sammenhængen er slet ikke så entydig som medierne gør det til. Mange bruger såmænd hash som selvmedicinering for at kontrollere deres psykiske sygdomme og problemer (ligesom mange psykisk syge ryger ekstra mange cigaretter).

• Hash ødelægger hukommelsen og indlæringsevnen: Sandheden er her, at hukommelsen er svækket markant under rusen, men bagefter fungerer den lige så godt som før. Ved misbrug - typisk daglig rygning i store mængder - kan hukommelsen godt blive påvirket, men det skyldes at personen jo konstant er påvirket. Et begrænset forbrug af cannabis giver ligeså lidt ødelagt hukommelse, som et begrænset forbrug af alkohol giver leverskader.

• Hash lagres i fedtvævet og man er derfor påvirket i op til en måned: Det er ingen undersøgelser, der har påvist dette, og det er også en kendsgerning, at man simpelthen ikke føler sig påvirket i længere tid. Hash giver typisk en smule sløvhed dagen efter, men det er meget milde tømmermænd. Det er dog korrekt, at der lagres en række metabolitter ("fordøjet THC") i fedtvævet, men det store flertal af disse er ikke psykoaktive og det siger også sig selv, at eventuelle aktive stoffer bliver udløst over en meget lang periode og derfor ikke i tilstrækkelige mængder til at virke berusende. Metabolitterne er det, der kan måles i en urinprøve, men det afgørende for om man er påvirket afhænger af indholdet af THC i blodet (og kræver en blodprøve). Metabolitter i urinen er IKKE udtryk for beruselse af nogen art.

• Hash er voldsomt vanedannende: Dette har absolut ingen bund i virkeligheden og alle undersøgelser viser, at eksempelvis alkohol er mere vanedannende. Hash er primært psykologisk vanedannende, da det giver en god følelse, som visse brugere vil gøre alt for at opleve igen og igen. Hash er kun meget mildt fysisk vanedannende. Ved et moderat forbrug vil flertallet ikke mærke det mindste til fysisk vanedannelse (ligesom de fleste aldrig oplever fysisk afhængighed af alkohol).

• Hash leder til hårde stoffer: Der er intet videnskabeligt belæg for denne påstand, og man kunne ligeså godt sige, at alkohol leder til hårde stoffer. Alle brugere af hårde stoffer har jo med garanti prøvet alkohol tidligere. Det er dog at forveksle samvariation med årsagssammenhæng. Det er langt mere frugtbart at kigge på den enkelte persons psykologiske faktorer, hvis man ønsker at finde ud af, om vedkommende har anlæg for at prøve de såkaldt hårde stoffer.

• Hash i dag er meget stærkere, altså en slags 'dræberhash': Dette er endnu en myte som kun tjener det formål at legitimere flere overgreb mod hashbrugerne og skræmme uvidende borgere i samfundet. Uanset hvor stærkt et hashprodukt er, så er det stadig kvalitativt akkurat samme produkt. En stærk hash betyder bare, at man skal ryge mindre for at nå det ønskede niveau, og det er faktisk sundere for lungerne.

• Hash giver hormonforstyrrelser: Det findes intet videnskabeligt belæg for påstanden, men påstanden blev brugt af myndighederne til at spille på folks frygt for homoseksuelle ved at antyde, at mænd blev gjort feminine af at ryge hash.