Skadesreduktion
Også kendt som Harm Reduction.
Indholdsfortegnelse |
Hvad er skadesreduktion overordnet
Skadesreduktion er et filosofisk og praktisk alternativ til forbudsstrategien. Modsat forbudsstrategien sigter skadesreduktion ikke mod total forbud af stoffer eller total stoffrihed. Det kaldes også Harm Reduction på engelsk. Hovedfilosofien bag skadesreduktion er, at visse risikable aktiviteter trods forbud og straf stadig vil finde sted, og at det vigtigste er at begrænse skaderne fra adfærden.
Forbyder man f.eks. sex ved lov, fordi man ønsker at forebygge kønssygdomme, vil folk stadigvæk have usikker sex, blot med en viden om at det ikke er accepteret i samfundet. Den usikre sex vil stadig være der, simpelthen fordi folk har lyst til det og ønsker at få børn (sidstnævnte er faktisk usikker sex!). Så uanset om det er forbudt eller ej, vil folk begå forbrydelsen.
Filosofien om skadesreduktion siger, at der er andre midler end straf og kriminalisering. Alternativt kan man forebygge skader som eksempelvis kønssygdomme ved at oplyse befolkningen, udvide seksualundervisningen og uddele gratis kondomer i de udsatte miljøer (skoler, diskoteker, mm.). Det er også muligt at øge behandlingstilbudene og man kan opfordre til at unge mennesker ofte får foretaget tests for kønssygdomme. Dette er en fundamentalt anderledes tankegang end forbudssidens trang til at "straffe synderne", for prøv at overveje hvor skadeligt det ville være, hvis ikke bare usikker sex var forbudt, men også det bare at have kønssygdomme!
Skadereduktion mht. stoffer
Det samme gælder for skadesreduktion i forbindelse med stoffer; man kan forbyde samtlige stoffer, og straffe sælgere og brugere hårdt, men brugen af stofferne vil stadig finde sted. Historien viser med al tydelighed, at selv groteske straffe ikke noget sted i verden har fjernet stoffene fra brugerne. Politikere verden over har simpelthen ikke haft held til at rejse den 10 meter høje "Berlinmur" mellem brugerne og stoffer, som de ellers havde til hensigt. Barrieren er meget lavere og stoffer af alle typer er lettilgængelige trods ofte astronomiske straffe.
I stedet for at forbyde al brug, og dermed gøre emnet til et tabu, kan man i stedet oplyse befolkningen med objektiv viden og forholdsregler omkring brug, så man undgår/mindsker skader. Et eksempel på nuværende aktiv skadesreduktion er de hollandske fixerum, der bl.a. mindsker risikoen for sygdomme som f.eks. HIV/AIDS eller leverbetændelse i narkomiljøet ved at tilbyde narkomaner sterile kanyler og trygge omgivelser. I Holland er det også muligt at få testet de ulovlige stoffer, som man har købt på gaden, og det mindsker mange skader fra urene stoffer.
Under forbudsstrategien mod stoffer er det et kæmpe problem hvis en person vælger at overhøre truslerne og skræmmekampagnerne. Man kan se forbudene som en ca. 2 meter mur. En mur, ja, men også en mur man meget nemt kan springe over, hvis man tilfældigvis har besluttet sig for at eksperimentere med et psykoaktivt stof. Problemet for de folk, der springer over muren, er, at intet har forberedt dem på virkeligheden på den anden side. Tværtimod kommer de direkte ud i en verden hvor pushere og kriminelle står for oplysning om de stoffer, som de sælger kommercielt, og hvor hobbykemikere står for kvalitetskontrollen af deres produkter. Samtidig står de personer, der er hoppet over muren, med et næsten ikke-eksisterende vidensniveau om de stoffer, som de har tænkt sig at eksperimentere med.
Dårlig stofkvalitet og manglende viden om stofferne er en ikke uvæsentlig årsag til ulykkerne og de tragiske dødsfald, som medierne jævnligt rapporterer. Ellers sagt med andre ord, så dør der simpelthen langt flere unge mennesker pga. forbudets bivirkninger end der burde.
Det kan stadig være farligt at tage stoffer
Det bør dog haves in mente at skadesreduktion - som navnet netop hentyder til - kun er et middel til at reducere skaderne ved stofbrugen. Stofbrug - som mange andre ting i livet - vil altid være en risikofaktor i sig selv, ligegyldigt hvor mange forholdsregler man tager sig. Selv under de bedste forhold kan der ske uheld (f.eks. på grund af farlige kombinationer), overdosering og opstå afhængighed.
Samtidig vil tilhængerne af skadesreduktion påpege, at selv om afhængighed er alvorligt, så er det at føje spot til skade, når man tvinger stofmisbrugerne til at bruge beskidte nåle, begå berigelseskriminalitet og gå ud i narkoprostitution: disse skader er unødvendige og umenneskelige at påføre narkomanerne.
Skadesreduktion drejer sig om rationelt at reducere skaderne, der hvor man kan, så der ikke påføres unødige skader på brugerne og misbrugerne.
Links
MAPS har lavet en HR-video på 20 min. som gennemgår de vigtigste forholdsregler i tilfælde af vanskelige psykedeliske trips.
En anden artikel om skadesreduktion, skal føres sammen med den ovenstående
Skadesreduktion
Skadesredution (på engelsk, harmreduction) er et bredt dækkende begreb indenfor det område, som klassisk betegnes narkotika-området (som er et uheldigt navn, da narkotika egentlig kunne dækker en meget lille gruppe af substanser). Begrebet har været brugt for betegnelse til de tiltag, der i årenes løb har været brugt i forbindelse med især heroin-brugere. Her kan især fremhæves nåle-hygiejne, hvor danske heroin-brugere i dag kan få udleveret gratis engangskanyler, hvilket har været med til at mindske en tidligere tendens til nåle-deling, som medførte høj forøgelse af tilfælde af hepatitis (leverbetændelse) og HIV.
Men skadesreduktion er et begreb, som spænner meget viddere end blot over heroin-området. Denne side er en reaktion på dette faktum.
Det antal af substanser (stoffer), som hører under narkotikaområdet, er efterhånden så stort, at nogle få oplysningstimer i skolen om emnet umuligt kan forberede et ungt menneske til det møde med stoffer, denne uundgåeligt får på den ene eller anden måde. I den fra myndighederne rettede information, har det traditionelt kun været få ”populære” stoffer, som har fået opmærksomhed. Derudover har den reelle information om disse stoffer i høj grad været begrænset til advarsels-mærkater og deciderede skræmmekampagner (se videre i Danske myndigheders skadesreduktion). Denne politik har ligget i forlængelse af den vedtagede nul-tollerance-politik på områdets lovmæssige del.
Den skadesreduktion som denne side står for, går langt videre. I forlængelse af en erkendelse af, at brug af stoffer ikke kun er forbeholdt socialt udstødte, men at de bruges bredt blandt befolkningen, må det anses som bydende nødvendigt ikke kun at advare, men lige så vel råde og vejlede til en sikker brug. Hvis myndighederne havde vist større ansvar i denne rolle, kunne det eksempelvis være, at de sørgelige tilfælde af dehydrering, der har været i forbindelse med ecstasydødsfald kunne være undgået. Dette har man indenfor seksualområdet indset for mange år siden, og nu er man allerede i forholdsvis lave klassetrin opmærksomme på at informere om sikker sex, frem for blot at dæmonisere.
Rent politisk har det været, og er det stadig i dag, et spørgsmål om hvor langt ud af skadesreduktion-linien man må gå. Eksempelvis har den danske regering afvist oprettelsen af såkaldte fixerum til heroinbrugere, ligesom hollandske initiativer med renhedstestning af stoffer kategorisk afvises. Det anses af politikkerne som værende en imødegåelse og accept af anvendelsen af de illegale stoffer. Denne anskuelse ligner en fralæggelse af det ansvar, som myndighederne ellers højtråbende har påtaget sig på området.
Skadesreduktion på denne side indbefatter dybdegående information om de enkelte stoffer, hvilket indebærer grundige gennemgange af de enkelte stoffers virkninger, indtagelsesmetoder, skadesreduktioner i forhold til disse m.m. Desuden er der masser af relaterende information, som fx hvordan man handler overfor opståede problemer i forbindelse med stofindtag. Informationen er hverken udtryk for accept eller afstandstagen fra brugen af stoffer, men derimod en – så vidt mulig – objektiv fremlæggelse af information om et ellers svært tilgængeligt område. Spørgsmålet om stofindtag lades derimod fuldstændig op til det enkelte individs egen vilje og ansvar. Men skulle man vælge at indtage stoffer, kan det i hvert fald ud fra denne information, ske på et mere solidt grundlag.
Informationen forsøges så vidt muligt forsynet med kildeangivelser, og derudover er uddybende oplysninger tilgængelige via forumkontakt.
Danske myndighedernes skadesreduktion
I den siddende danske regerings handlingsplan mod narkotikamisbrug fra oktober 2003 fremgår det, at
- »Skadesreduktion er og bør fortsat være et integreret element i narkotikapolitikken.«
Denne omtalte skadesreduktion indeholder udelukkende tiltag overfor den meget svage gruppe af heroinafhængige – det være sig den allerede omtalte udlevering af kanyler, metadonordination m.m. Den videre skadesreduktion afvises:
- »Kvalitativt betydeligt mere vidtgående krav om skadesreduktion – eksempelvis heroinordination, fixerum, offentlige prøvesteder, hvor stoffernes indhold og styrke kan testes, offentligt kontrolleret, legalt salg af cannabis og egentlig legalisering af enhver form for narkotika til eget brug – rejser derimod det grundlæggende spørgsmål, om der overhovedet skal sættes nogen grænse for skadesreducerende tiltag (…) En helt konsekvent forfølgelse af hensynet til skadesreduktion (…) fører til en direkte modstrid mod med selve kernen i narkotikapolitikken: Imødegåelse af al ikke-medicinsk og ikke-videnskabelig anvendelse af narkotika.«
Dette har betydet, at myndighedernes indsats overfor eksempelvis ecstasy, har vist sig i størst omfang i den landsdækkende kampagne ecstasy.dk – narko’en over alle i år 2000. Her forsøgte man gennem brugen af massemedier at skabe opmærksomhed og debat om ecstasy som værende et farligt rusmiddel, - og skulle altså få målgruppen (unge) til at vælge fra overfor ecstasy. Sundhedsstyrelsens efterfølgende evaluering af projektet viste dog, at selve kampagnen ikke formåede at danne grundlag for en egentlig debat, da den ingen faktuel viden om stoffet indeholdt. Derimod blev den store eksponeringsplads brugt til at fremsætte kortfattede, ironiske overskrifter som ”E slår alt!” m.fl. – altså en decideret skræmmekampagne. En videre information kunne kun findes på kampagnens hjemmeside, og der fandt altså en klar nedprioritering af reel viden sted. Ifølge selv samme evaluering fra Sundhedsstyrelsen, blev denne hjemmeside nemlig ikke markedsført hensigtsmæssigt, med det til følge at få benyttede den.
Skadesreduktion internationalt
Problemer med stoffer
Kilder
Kampen mod narko - handlingsplan mod narkotika
Ecstasyforebyggelse i Europa - En opsamling af de eksisterende erfaringer
