Hej med alle jer, der kæmper lige nu. Jeg vil bare lige dele mine erfaringer med udtrapning af Suboxone, i håb om at det måske kan hjælpe nogle. Jeg har taget heroin i næsten 25 år, kun afbrudt af små nedture og en rigtig kold tyrker, som endte galt på dag 3 og så hang man på den igen, uden familien vidste det. Jeg har dog været heldig stillet, haft familie, venner og en sød kæreste. Jeg har haft fast arbejde de sidst 16 år, også mens jeg tog heroin, men ingen i min omgangskreds (kun ganske få), ingen i familien og ikki mine kollegaer kendte til mit sidemisbrug. Nok om det, synes bare lige i skulle kende lidt til mig og vide, at jeg førte et helt "almindeligt liv!" Det skal måske lige med, at jeg ikke er pillemisbruger og hader at tage meradon og ryge hash, selvom jeg har prøvet det meste. Så kom tørken for heroin for et par år siden og det var rent helvede, når man er vant til aldrig at mangle sit stof. På arbedje med halvklamme, men det skulle bare passes. Sidde derhjemme og bide negle, får vi nu noget. Det blev min øjenåbner og redning. Tænkte: det er livet sgu for kort til! Kom til samtale på centret, meget mod min vilje, og fandt ud af, at jeg ikke skulle på metadon, men suboxone (min redning) Tilmeldte mig centeret og skulle så opereres i begge hænder, så der kom muligheden for start. Vidste godt, at jeg ikke måtte tage heroin 7 timer inden behandlingen skulle starte, men uerfaren, som jeg var gik jeg til den om dagen ( nu var det jo sidste gang jeg skulle tage det lorte stof) dumt dumt gjort! For selv om jeg tog min sidste streg kl. 19.00 havde jeg kun lidt klamme på, da jeg vågnede. Start på behandlingscentret. Kom mandag ved 9 tiden og skulle så langsomt tage lidt Suboxone ad gangen, for at se om jeg kunne tåle det. Fik så mere og mere og mere, i takt med, at jeg fik mere og mere klamme på. Lige lidt mangel på information måske, fra centrets side. Først da jeg havde det virkelig dårligt, kom begge læger og fortalte først der, at man IKKE må synke spyttet, man har i munden sammen med pillen, og at man bestemt ikke må drikke noget før efter 20-30 min. man har sunket pillen. Så sørg for, at blive informeret ordenligt!!! Da jeg var oppe på fuld dosis suboxone, 24 mg, blev jeg bare sendt hjem. Heldigvis kom min mand ret hurtigt og hjemturen, var det værste jeg længe har prøvet. Skulle bare have noget heroin og det var nu. Da jeg kom hjem, sniffede jeg et par eller 3 ordenlige streger, men meget hjalp det ikke. Suboxonen og heroinen kæmpede jo med hinanden. Kl 18.00 besluttede jeg, at nu var det slut med heroin og jeg fik nogle flere tafiler, som fik mig til at slappe af. Faldt i søvn og da jeg vågnede næste morgen, havde jeg det ikke godt, men bedre, så Suboxonen havde vundet den kamp. Tage sig gevaldigt sammen og komme i tøjet og så på centret og få Soboxonen. På centret fik de et chock, da jeg kom, det havde de ikke troet. Fik det bedre, men kunne stadig mærke klammen: svedeture under armene, kuldeskær, mat og ingen energi, men ingen uro i benene og det andet var ingen ting, tog bare tingene i mit tempo. Onsdag gik det stadig fremad, men torsdag var bare så skøn  det var næsten ikke til at fatte. Så var jeg i gang med mine 24mg - nu er det næsten nøjagtig 2 år siden jeg startede og lige nu er jeg startet på dag 4 uden min medicin. Nu klarer jeg den Undskyld min lange fortælling, jeg er bare så stolt. NEDTRAPNINGEN Mit råd er, lad være med at have for travlt. Jeg oplevede et par gange, at min iver gav bagslag og kroppen nåede ikke at vende sig til den lavere dosis. Så snak med en behandler eller sygeplejerske. Alt gik strygende og trangen og lysten til heroin forsvandt, jeg havde det fantastisk. Må nok lige indrømme, at da jeg kom på 5 mg og skulle gå ned til 4 mg, så havde jeg lidt Suboxone liggende, fra da jeg var på næsten fuld dosis, som jeg glemte at tage, fordi jeg havde det så godt. Og man kan jo sagtens nøjes med at tage det hver 2 eller 3 dag Så en pille på 4 mg, delte jeg i 4 og så 1/4 del ekstra de 4 første dage, så mærkede jeg intet. Med centrets viden naturligvis Så var jeg på 3 mg Suboxone og og oppe i mit hoved var alt planlagt. Til egen læge og få Suboxonen og så med jævne mellemrum fjerne lidt hele tiden, intil jeg ikke gad tage det mere. Har før gjort det før med temgesic, da jeg gik med lidt småklamme hele tiden, fordi jeg vel hver 2-3 dag tog bare lidt heroin, for at klare hverdagen og så på 3 dagen hang jeg på den igen de næste 16 år, med mit nu helt " almindelig liv!!!" Det skulle lige med, for da jeg skulle gå ned på 2 mg Suboxone, med min egen lille eksta dosering, fik jeg det faktisk lidt dårligt og min verden ramlede.Hvordan skulle jeg passe en hverdag og delvis 2 job, som begge omhandler kontakt med mennesker? Så tilbage til 3 mg og ny stratigi. Det ville jeg ikke finde mig i, så stille og roligt fjernede jeg lidt suboxone hver 4 dag, når jeg havde det godt fysisk som psysisk og pludselig var jeg på 2mg. Egentlig ville centret have jeg skulle smide det nu, men det kunne min psyke ikke klare. Er sgu så bange for den ubehagelige uro og kramper, der opstår i benene, så man hverken kan gå, stå, sidde eller ligge. Skulle have stoppet i min sommerferie, men fordi jeg ikke kunne klare mig på under 2 mg Suboxone, kom en ny slagplan fra lægen på centret. Af anden årsag, havde jeg fået orlov i en månede fra mit egentlige arbejde. Jeg skulle nu ikke længere tage Suboxone, men derimod temgesic. Fra 2 mg Suboxone til 1,2 mg tengesic. Må indrømme, at jeg snød lidt. Første dag tog jeg ca. 1,7 mg og anden dag ca. 1,4 mg Suboxone,? Så var det Temgesic tid 1,2 mg og det gik fint. Jeg var en slatten klud, men nogle af de daglige gøremål fik jeg taget mig sammen til. Sådan gik 4 lidt hårde dage, med en nervepille, at falde i søvn på, på 2 og 3 dag. Så kom den 4 dag og føj for en dag. Ingen energi overhovedet, vildt ubehag og voldsomme smerter i benene. Soboxoneen slap nu sit tag. Py det var hårdt og jeg tog også både nervepiller, hash og sovepiller til hjælp, selvom jeg hader at bruge alle tre ting og ikke har været misbruger af det, så har jeg da prøvet diverse ting. Men intet gør noget som helst godt for DIG og her taler jeg om erfaring. Nok om det. De 4 næste dage var også rigtig hårde og det var hele tiden et spørgsmål om rygrad og motivation.Fredag kunne jeg bare ikke mere og tog 0,4 temgesic ekstra (var nu på 0,8 mg tem.) Havde også været lukket inde i mit hus i 10 dage, undtagen nogle meget korte gåture. Det hjælp mig, jeg fik det godt nok, til at tage på et venindebesøg, som ikke vidste noget. Men godt med et pusterum, til afslutningen. Hjemme igen og op på hesten. Nu på 0,6 mg og 0,4 mg tem. i 2 dage. Så gik jeg mandag ned på 0,3 mg temgesic og der havde jeg det så godt, at jeg faktisk var på behandlingscentret og et andet ærinde bagefter. Var også fuldstændig brugt bagefter. Så kom aftenen og natten - rent mareridt de næste tre dage. Selvom de er imod hjælpemidler på behandlingscentret, så takker jeg for alle nervepiller, hash og sovepillen. Så var det sket, det var sgu for hårdt, så beslutningen var taget, ikke mere temgesic torsdag Hårdere sagt end gjort, for kroppen fik det bare værre og værre og specielt nætterne var hårde og på dag 3 magter man det næsten ikke mere. Nu er jeg altså også specielt hårdt ramt af benkramper og konstant uro i dem. Kan kun sige, at hash,tafil, stesolid og en ordenliglig sovepille har gjort det lidt nemmere. På første og anden dagen, kan jeg kun anbefale en god gang sex. Den tredie dag var absolut den værse, hjælpemidlerne virkede kun i kort tid og jeg kunne ikke holde ud at høre tv eller radio, men så på med høretelefonerne og lyt til det musik du kan lide og ikke ligge der og tænke dårlige tanker, men i stedet for, hvordan du vil få noget ud af dit nye liv - sæt dig nogle overkommelige mål. Lige en sidste ting, man kan købe "kinin" i håndkøb på apoteket, som kan hjælpe mod benkramper. 2 tabeletter ved sengetid, men jeg tog dem ikke om aftenen under de sidste to dage af min afgiftning, men blæste på hvad de skrev og tog 2 piller morgen og igen sidst på eftermiddagen. Du kan også få noget som hedder "Sifrol" men det er på recept, så snak lige med din egen læge om det. Nu sidder jeg her stolt og skriver, mens jeg får det ene nyseflip efter det andet, jeg koldsveder stadig under armene, men uroen i benene er tålelige og mit gode humør er ved, at være tilbage, så nu kan det kun gå fremad og aldrig mere heroin til mig, det er SLUT Til alle jer der lige nu kæmper, skal til at kæmpe eller overvejer en behandling, så held og lykke, for det er fandme en hård omgang, der kræver viljestyrke og rygrad, men kom i gang Lige til slut: dem som tror de ved hvad de snakker om, men som ikke selv har prøvet en udtrapning/klamme, de ved intet før de selv har følt det på deres krop - så mit råd: lyt til dem, hvor det er lykkedes og så brug det du kan. Vi er jo alle forskellige, med fotskellig smertetærskel. Hilsen den heldige Hej med alle jer, der kæmper lige nu.
Jeg vil bare lige dele mine erfaringer med udtrapning af Suboxone, i håb om at det måske kan hjælpe nogle.
Jeg har taget heroin i næsten 25 år, kun afbrudt af små nedture og en rigtig kold tyrker, som endte galt på dag 3 og så hang man på den igen, uden familien vidste det. Jeg har dog været heldig stillet, haft familie, venner og en sød kæreste. Jeg har haft fast arbejde de sidst 16 år, også mens jeg tog heroin, men ingen i min omgangskreds (kun ganske få), ingen i familien og ikki mine kollegaer kendte til mit sidemisbrug. Nok om det, synes bare lige i skulle kende lidt til mig og vide, at jeg førte et helt "almindeligt liv!"
Det skal måske lige med, at jeg ikke er pillemisbruger og hader at tage meradon og ryge hash, selvom jeg har prøvet det meste.
Så kom tørken for heroin for et par år siden og det var rent helvede, når man er vant til aldrig at mangle sit stof. På arbedje med halvklamme, men det skulle bare passes. Sidde derhjemme og bide negle, får vi nu noget. Det blev min øjenåbner og redning. Tænkte: det er livet sgu for kort til!
Kom til samtale på centret, meget mod min vilje, og fandt ud af, at jeg ikke skulle på metadon, men suboxone (min redning)
Tilmeldte mig centeret og skulle så opereres i begge hænder, så der kom muligheden for start. Vidste godt, at jeg ikke måtte tage heroin 7 timer inden behandlingen skulle starte, men uerfaren, som jeg var gik jeg til den om dagen ( nu var det jo sidste gang jeg skulle tage det lorte stof) dumt dumt gjort! For selv om jeg tog min sidste streg kl. 19.00 havde jeg kun lidt klamme på, da jeg vågnede.
Start på behandlingscentret.
Kom mandag ved 9 tiden og skulle så langsomt tage lidt Suboxone ad gangen, for at se om jeg kunne tåle det. Fik så mere og mere og mere, i takt med, at jeg fik mere og mere klamme på. Lige lidt mangel på information måske, fra centrets side. Først da jeg havde det virkelig dårligt, kom begge læger og fortalte først der, at man IKKE må synke spyttet, man har i munden sammen med pillen, og at man bestemt ikke må drikke noget før efter 20-30 min. man har sunket pillen. Så sørg for, at blive informeret ordenligt!!!
Da jeg var oppe på fuld dosis suboxone, 24 mg, blev jeg bare sendt hjem. Heldigvis kom min mand ret hurtigt og hjemturen, var det værste jeg længe har prøvet. Skulle bare have noget heroin og det var nu. Da jeg kom hjem, sniffede jeg et par eller 3 ordenlige streger, men meget hjalp det ikke. Suboxonen og heroinen kæmpede jo med hinanden. Kl 18.00 besluttede jeg, at nu var det slut med heroin og jeg fik nogle flere tafiler, som fik mig til at slappe af. Faldt i søvn og da jeg vågnede næste morgen, havde jeg det ikke godt, men bedre, så Suboxonen havde vundet den kamp. Tage sig gevaldigt sammen og komme i tøjet og så på centret og få Soboxonen. På centret fik de et chock, da jeg kom, det havde de ikke troet. Fik det bedre, men kunne stadig mærke klammen: svedeture under armene, kuldeskær, mat og ingen energi, men ingen uro i benene og det andet var ingen ting, tog bare tingene i mit tempo. Onsdag gik det stadig fremad, men torsdag var bare så skøn :-) det var næsten ikke til at fatte.
Så var jeg i gang med mine 24mg - nu er det næsten nøjagtig 2 år siden jeg startede og lige nu er jeg startet på dag 4 uden min medicin. Nu klarer jeg den :-) :-) :-)
Undskyld min lange fortælling, jeg er bare så stolt.
NEDTRAPNINGEN
Mit råd er, lad være med at have for travlt. Jeg oplevede et par gange, at min iver gav bagslag og kroppen nåede ikke at vende sig til den lavere dosis. Så snak med en behandler eller sygeplejerske.
Alt gik strygende og trangen og lysten til heroin forsvandt, jeg havde det fantastisk. Må nok lige indrømme, at da jeg kom på 5 mg og skulle gå ned til 4 mg, så havde jeg lidt Suboxone liggende, fra da jeg var på næsten fuld dosis, som jeg glemte at tage, fordi jeg havde det så godt. Og man kan jo sagtens nøjes med at tage det hver 2 eller 3 dag
Så en pille på 4 mg, delte jeg i 4 og så 1/4 del ekstra de 4 første dage, så mærkede jeg intet. Med centrets viden naturligvis
Så var jeg på 3 mg Suboxone og og oppe i mit hoved var alt planlagt. Til egen læge og få Suboxonen og så med jævne mellemrum fjerne lidt hele tiden, intil jeg ikke gad tage det mere. Har før gjort det før med temgesic, da jeg gik med lidt småklamme hele tiden, fordi jeg vel hver 2-3 dag tog bare lidt heroin, for at klare hverdagen og så på 3 dagen hang jeg på den igen de næste 16 år, med mit nu helt " almindelig liv!!!" Det skulle lige med, for da jeg skulle gå ned på 2 mg Suboxone, med min egen lille eksta dosering, fik jeg det faktisk lidt dårligt og min verden ramlede.Hvordan skulle jeg passe en hverdag og delvis 2 job, som begge omhandler kontakt med mennesker?
Så tilbage til 3 mg og ny stratigi. Det ville jeg ikke finde mig i, så stille og roligt fjernede jeg lidt suboxone hver 4 dag, når jeg havde det godt fysisk som psysisk og pludselig var jeg på 2mg. Egentlig ville centret have jeg skulle smide det nu, men det kunne min psyke ikke klare. Er sgu så bange for den ubehagelige uro og kramper, der opstår i benene, så man hverken kan gå, stå, sidde eller ligge. Skulle have stoppet i min sommerferie, men fordi jeg ikke kunne klare mig på under 2 mg Suboxone, kom en ny slagplan fra lægen på centret.
Af anden årsag, havde jeg fået orlov i en månede fra mit egentlige arbejde. Jeg skulle nu ikke længere tage Suboxone, men derimod temgesic.
Fra 2 mg Suboxone til 1,2 mg tengesic. Må indrømme, at jeg snød lidt. Første dag tog jeg ca. 1,7 mg og anden dag ca. 1,4 mg Suboxone,? Så var det Temgesic tid 1,2 mg og det gik fint. Jeg var en slatten klud, men nogle af de daglige gøremål fik jeg taget mig sammen til. Sådan gik 4 lidt hårde dage, med en nervepille, at falde i søvn på, på 2 og 3 dag. Så kom den 4 dag og føj for en dag. Ingen energi overhovedet, vildt ubehag og voldsomme smerter i benene. Soboxoneen slap nu sit tag. Py det var hårdt og jeg tog også både nervepiller, hash og sovepiller til hjælp, selvom jeg hader at bruge alle tre ting og ikke har været misbruger af det, så har jeg da prøvet diverse ting. Men intet gør noget som helst godt for DIG og her taler jeg om erfaring. Nok om det.
De 4 næste dage var også rigtig hårde og det var hele tiden et spørgsmål om rygrad og motivation.Fredag kunne jeg bare ikke mere og tog 0,4 temgesic ekstra (var nu på 0,8 mg tem.) Havde også været lukket inde i mit hus i 10 dage, undtagen nogle meget korte gåture. Det hjælp mig, jeg fik det godt nok, til at tage på et venindebesøg, som ikke vidste noget. Men godt med et pusterum, til afslutningen.
Hjemme igen og op på hesten. Nu på 0,6 mg og 0,4 mg tem. i 2 dage. Så gik jeg mandag ned på 0,3 mg temgesic og der havde jeg det så godt, at jeg faktisk var på behandlingscentret og et andet ærinde bagefter. Var også fuldstændig brugt bagefter. Så kom aftenen og natten - rent mareridt de næste tre dage. Selvom de er imod hjælpemidler på behandlingscentret, så takker jeg for alle nervepiller, hash og sovepillen. Så var det sket, det var sgu for hårdt, så beslutningen var taget, ikke mere temgesic torsdag :-) Hårdere sagt end gjort, for kroppen fik det bare værre og værre og specielt nætterne var hårde og på dag 3 magter man det næsten ikke mere. Nu er jeg altså også specielt hårdt ramt af benkramper og konstant uro i dem. Kan kun sige, at hash,tafil, stesolid og en ordenliglig sovepille har gjort det lidt nemmere. På første og anden dagen, kan jeg kun anbefale en god gang sex.
Den tredie dag var absolut den værse, hjælpemidlerne virkede kun i kort tid og jeg kunne ikke holde ud at høre tv eller radio, men så på med høretelefonerne og lyt til det musik du kan lide og ikke ligge der og tænke dårlige tanker, men i stedet for, hvordan du vil få noget ud af dit nye liv - sæt dig nogle overkommelige mål.
Lige en sidste ting, man kan købe "kinin" i håndkøb på apoteket, som kan hjælpe mod benkramper. 2 tabeletter ved sengetid, men jeg tog dem ikke om aftenen under de sidste to dage af min afgiftning, men blæste på hvad de skrev og tog 2 piller morgen og igen sidst på eftermiddagen. Du kan også få noget som hedder "Sifrol" men det er på recept, så snak lige med din egen læge om det.
Nu sidder jeg her stolt og skriver, mens jeg får det ene nyseflip efter det andet, jeg koldsveder stadig under armene, men uroen i benene er tålelige og mit gode humør er ved, at være tilbage, så nu kan det kun gå fremad :-) og aldrig mere heroin til mig, det er SLUT
Til alle jer der lige nu kæmper, skal til at kæmpe eller overvejer en behandling, så held og lykke, for det er fandme en hård omgang, der kræver viljestyrke og rygrad, men kom i gang :-)
Lige til slut: dem som tror de ved hvad de snakker om, men som ikke selv har prøvet en udtrapning/klamme, de ved intet før de selv har følt det på deres krop - så mit råd: lyt til dem, hvor det er lykkedes og så brug det du kan. Vi er jo alle forskellige, med fotskellig smertetærskel.
Hilsen den heldige
|
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
