Psychedelia.dk

Tråden skulle jo ende lykkeligt :D

Hvordan går det med dig rob?

Kontakt en admin, så er jeg sikker på at det kan lade sig gøre. Godt at høre fra dig.

Du er blevet udelukket permanent fra dette board.

Kontakt venligst boardadministrator for yderligere oplysninger.

Årsag angivet for udelukkelse: Bad selv om det

Dit brugernavn er blevet udelukket.


Om det kan lade sig gøre må jeg lige se på. Tak for tilbuddet :)

Du skal da være mere end velkommen til at oprette en bruger herinde, hvis du har lyst kan du sagtens skrive til mig jeg vil gerne snakke med dig.

Ja jeg er her endnu..
Tak for tanken.
Jeg vil egentlig gerne have min bruger tilbage.

Og en at snakke med i pb.

Har nogle virkelige dilemmaer jeg godt kunne bruge en andens syn på.

Er Rob derude? Tænker på dig engang i mellem.

Ja, det er godt at høre!
Det glæder mig!

Ja velkommen til overfladen :)

I er nogle herlige mennesker :hjerte:

Jeg tænkte på dig i dag Rob, godt at høre du er head above water. :)

Har lige læst det hele igennem endnu en gang..


Det virkelig klamme minder, hold kæft nogle dumme udtalelser fra mig :D


Jeg er i mål folkens, jeg drak mig hjernedød igår og hold kæft jeg har banket mig selv i skallen idag.

Jeg vil bare sige tak :hjerte: :gud:

https://www.dr.dk/tv/se/min-brandert-til-skraek-og-advarsel/min-brandert-til-skraek-og-advarsel#!/

Whaat vi har samme alder og dit skriveri er så fucking komplekst nogle gange jeg fatter hat :D

Det gik op for mig idag, da jeg vågnede med tømrere på besøg i kroppen, for første gang i 6 måneder.

Hvorfor min hjerne har fucked mig så meget op de sidste uger måske måneder aner det faktisk ikke :D

Og jeg vidste det før jeg begyndte at spise håndfulde dagligt, men har været så tåget og direkte bange :D At jeg glemte det fakta at HELE LORTET bliver forstærket (10?) gange, når man stopper..

Det hele har været klamt, folk er stolte, jeg bliver måske selv stolt, giver den lige noget mere tid.
Men for nu er jeg ude. :) Har ikke indtaget Benzo siden mit tilbagefald som jeg lige vil tjekke hvornår egentlig var :D Det var sikkert her i forgårs haha.

Er i tvivl om det her skal slettes eller ej?

Alf du har spillet mig og jeg siger tak for det du har lagt i. Det samme med jer andre :)



Ha det godt folkens :)

Nej det er ikke altid man kan styre sit humør eller temperament. Men et humørskifte er ikke ensbetydende med et egoskifte, at du ikke formår at gengive din intellekt er en barriere du må nedbryde, for sandt at sige, var det ikke dig jeg refererede til som værende alkobøf, da jeg opfatter dig som en mere eller mindre fornuftig ung gut fanget i en forestilling.
Hvilket jeg da også tror du vil indse, hvis du gennemlæser ovenstående besked et par gange.
Altså at du ikke forstår omfanget af det eksempel jeg giver dig, vidste jeg godt, men for at være fuldstændig firkantet har jeg ikke heller ikke selv haft den bedste opvækst, og er også selv blevet medicineret som 14 årig, det var tilbage i 2007, så jeg kender cirkusset med privat praktiserende psykiatere.
Men jeg gider ikke sidde at dele røverhistorier om fortiden, da der ingen nytte er at hente ved at dvæle deri..
Altså, selvfølgelig er livets grundlag baseret på afvigelsen fra den gnidningsfrie forestilling man hurtigt kan påtage sig ved at anskue den mainstream kultur du omtaler, men at febrilsk insistere på at andre skal møde en på sit plan af indsigt kræver gentagende gentagelser. Hvilket ikke altid medfører det ønskede udbytte.

Hvad vil du? :-)
-Hvilke interesser fordyber du dig mest i?

Edit: Du må ikke misforstå dig, jeg er på dit hold, men jeg føler at du mangler en modspiller, der ikke forsøger at bekæmpe dig.

Iøvrigt kommer jeg lige i tanke om jeg selv har diagnosen PTSD..

Min kommune dame kørte mig i 2010 til ham her:

http://stiften.dk/nyheder/regionen-kortlaegger-antallet-af-patienter-hos-hjerneskadet-psykiater


En køretur på 75 km, han må åbenbart have været det bedste valg eller billigste.
Selvom der var psykiatere i min egen by men med ventetider på over et år og følte det var akut allerede den gang :D Haha.. Han havde endda en fucking patient i sin baghave han havde slået ihjel via høje doser fejl ordineret medicin. Er der nogle der kan svare mig på hvordan systemet lader en hjerneskadet psykiater dræbe mennesker i alle aldre igennem 11 år.

Nogen der har været der ude? Det så for vildt ud inde hos ham.


FUCK DET!

[quote="Alf'n"]Det virker til at du har fået fanget din bevidsthed i et bur uden afgrænsning for hvilke mennesker der flyder med strømmen til forskel fra de der er strømmen.
Vi er altså nogle hoveder her, der ligesom du selv, ikke lader sig takke af alkobøf og x factor.

Jeg forstår udmærket behovet for et velstruktureret, urokkeligt ego, hvilket du da også har. Men den modgang du oplever synes ikke dig pålagt andet end tilfældigheder. Jeg selv lider af PTSD efter min bedsteven stak mig umotiveret med en lommekniv, så tro mig når jeg siger at jeg ved hvad jeg snakker om. Jeg døde i ambulancen og vågnede i en seng med tuber og sonder stikkende ud af mig. I lang tid troede jeg at jeg befandt mig i limbo fordi alt jeg så var stilstand og lidelse.

Du kan beskylde dem lige så meget du vil, og selv om beskyldningen er sand, gør den intet andet end at fastholde dig i dit fængsel.[/quote]

Alf jeg er nød til at fortælle dig, mit ego er langt fra urokkeligt, medmindre jeg bestemmer mig for andet hehe. Men i bund og grund tror jeg du har et helt forkert bøf-billede af mig i dit hoved.
Vil ikke komme ind på mine skader, men den historie du kommer med, kan være du underspiller den lidt men det kan ikke tælles på en hånd hvor mange gange jeg har oplevet og oplever nu og da noget i stil med dig, Jeg vil gætte på trappen var 10 meter lang og nærmest lodret, skubbet udover, landede heldigvis på nakken og en blød radiator. Jeg har de vilde ar efter alkobøffer, så når du kalder mig en, det sårer mine følelser Alf

Det virker til at du har fået fanget din bevidsthed i et bur uden afgrænsning for hvilke mennesker der flyder med strømmen til forskel fra de der er strømmen.
Vi er altså nogle hoveder her, der ligesom du selv, ikke lader sig takke af alkobøf og x factor.

Jeg forstår udmærket behovet for et velstruktureret, urokkeligt ego, hvilket du da også har. Men den modgang du oplever synes ikke dig pålagt andet end tilfældigheder.

Du kan beskylde dem lige så meget du vil, og selv om beskyldningen er sand, gør den intet andet end at fastholde dig i dit fængsel.

[quote="Alf'n"]Aha.
Hvilke fag læser du?

Har jeg misforstået noget hvis jeg mener at du symptombehandler en opfattelse af afmagt?
At du principielt besidder et ego med et és, som du febrilsk forsøger at drukne i benzoer hvorved du fremstår "utilregnelig"?
Træd et skridt tilbage og smid kortene på bordet, uddyb hvad end dualiteter der fratager dig "selvkontrollen".
Det nytter ikke noget at beskylde andre mennesker for ens egen ulykke, uanset hvor stor del de har deri, for man kan bruge beskyldninger, mistanker og undskyldninger til fis og fucking ingenting.
Selvfølgelig er det rart at blive forsonet med en forståelse for opfattelsen af afvigelsen, da parterne oftest tolker udfaldet subjektivt, men sidst på dagen er sket bare sket. Det ved du jo.
Nogle ting og situationer er man bare nødsaget til at erkende at det er hvad det er og så affinde sig med den situation der har medført udfaldet.

Jeg kender godt til stressanfald og verbale overgreb, for føler jeg mig misforstået eller på andenvis tilsidesat, kortslutter min hjerne, fordi den egentlige indsigt jeg har forsøgt at fremstille er faldet vagt ud taget de ord jeg har anvendt i betragtning. Hvilket bare uddyber den selvfortvivlelse der opstår, da jeg tror vi alle oplever det samme; behovet for at genfinde en lyst til at indgå i en sammenhæng uden en følelse af "tab" og afmagt.
Men indtil da er tror jeg at man forbliver depressiv, da den onde spiral der har udartet sig konstant suger én ind i fortvivlelse, selvom man i situationens udspil oftest vil fremstå som enten hvilene eller rolig med en forståelse for hvad der foregår, ligger det og nager hvis det forkerte emne kommer på bane.

Ro på min ven! Det skal nok gå :-)[/quote] Nej du misforstår ikke at jeg symptombehandler en følelse af afmagt, en afmagt der bunder i hvad jeg netop lige har skrevet. Og selvfølgelig kan man give folk der mobber skylden for at der er en af de andre i klassen der græder. Ligesom man giver voldtægts manden
skylden. IKK?! Så konklusion må være AT Hvis jeg føler mig trådt på her i livet må jeg gerne give verden skylden. Eller hva? Bare fordi man hader mainstream skal man leve alene. Social angst og ensomhed FED kombination..NU kommer BOMBEN....... JEG ER BUBBER!

JA ro på, tak.


MEN nej bare nej.

Det er ikke noget der foregår oppe i hovedet :) Det har jeg tænkt over igennem mange år.
Har skrevet det tidligere at jeg har fundet roden.
Jeg har kendt til den i mange år, siden den fucking dag jeg oprettede en bruger her inde altså over 7 år.
Jeg var psykotisk af helvedes til i den periode og valgte at tage til lægen og fortælle mit problem mens min mor sad ved siden af, grædende fordi hun ikke kunne forstå mig og troede at jeg allerede som teenager skulle være fucked i hovedet for altid, fordi jeg virkelig havde kørt på med stofferne.

Min læge dør en uge efter.. OG alle andre døde omkring mig. Det er 7 års negativ tænkning, mobning, og generelt bare afvisninger i forskellige former :D Som skyldes mit lave selvværd og tillid til mig selv, dette får jeg igennem stoffer men nu vil jeg gerne stoppe og få et stærkt hoved. Fokusere på mig selv. OG kun mig selv. Og hvis nogen gør grin med mig vil jeg grine tilbage, tror det er vejen frem.. Jeg ved ikke om i kan tyde det her :D

Aha.
Hvilke fag læser du?

Har jeg misforstået noget hvis jeg mener at du symptombehandler en opfattelse af afmagt?
At du principielt besidder et ego med et és, som du febrilsk forsøger at drukne i benzoer hvorved du fremstår "utilregnelig"?
Træd et skridt tilbage og smid kortene på bordet, uddyb hvad end dualiteter der fratager dig "selvkontrollen".
Det nytter ikke noget at beskylde andre mennesker for ens egen ulykke, uanset hvor stor del de har deri, for man kan bruge beskyldninger, mistanker og undskyldninger til fis og fucking ingenting.
Selvfølgelig er det rart at blive forsonet med en forståelse for opfattelsen af afvigelsen, da parterne oftest tolker udfaldet subjektivt, men sidst på dagen er sket bare sket. Det ved du jo.
Nogle ting og situationer er man bare nødsaget til at erkende at det er hvad det er og så affinde sig med den situation der har medført udfaldet.

Jeg kender godt til stressanfald og verbale overgreb, for føler jeg mig misforstået eller på andenvis tilsidesat, kortslutter min hjerne, fordi den egentlige indsigt jeg har forsøgt at fremstille er faldet vagt ud taget de ord jeg har anvendt i betragtning. Hvilket bare uddyber den selvfortvivlelse der opstår, da jeg tror vi alle oplever det samme; behovet for at genfinde en lyst til at indgå i en sammenhæng uden en følelse af "tab" og afmagt.
Men indtil da er tror jeg at man forbliver depressiv, da den onde spiral der har udartet sig konstant suger én ind i fortvivlelse, selvom man i situationens udspil oftest vil fremstå som enten hvilene eller rolig med en forståelse for hvad der foregår, ligger det og nager hvis det forkerte emne kommer på bane.

Ro på min ven! Det skal nok gå :-)