Super god tråd der er blevet oprettet her

Der er dog gået lidt tid siden den blev opdateret sidst, så derfor vil jeg give min historie.
Jeg er 33 år og har røget de sidste 12 år hver dag 2 til 3 joint om aften og weekenderne en del mere, da jeg gerne røg en morgen joint, syntes det var den bedste skævert når man lige var stået op. Har dog holdt en pause på et ½ år for 8 års siden p.g.a. en kæreste, som i starten accepterede det, men fik mig overbevist om at jeg var mere nærværende når jeg var ædru. Da hun var mig big time utro startede jeg igen.
Mit forbrug af Hash var en selv-medicinering af en depression som kom snigende og har været på antidepressiver (ssri) i flere år. Derfor har det også været svært at stoppe, da min depression blusede voldsomt op, når jeg ikke fik min rette mængde af thc, det var b.la. med til at få mig til at stoppe.
Har på ingen måde haft en rigtig føling af bedring af medicinen, da hashen højst sandsynlig har dæmpet virkningen.
Jeg har altid passet mit arbejdet og blev uddannet mekaniker for 2 års siden med topkarakter til svende prøven, laver dog noget andet i dag, da krisen var på sit højeste og jeg aldrig fik et job i branchen, efter at have afsluttet uddannelsen.
Anyway jeg valgte at stoppe mit misbrug for 14 dages siden (i dag talt med) og damper kun på min E-cigaret, som er blevet brugt flittigt.
Som mange skriver er motion et vigtigt redskab hvis man vil stoppe, jeg står meget på rulleskøjter og er i gang med at tage lastbil kørekort ved siden af mit normale arbejde, det er med til at få tankerne væk fra røgen.
Den første uge følte jeg var et mareridt m.h.t. mindfuck, svedeture, rastløshed og dårlig nattesøvn, det går dog meget bedre nu, men har selvfølgelig stadig lysten og føler en form for afsavn/tomhed og drømmer voldsomt, dog ikke mareridts drømme.
Stortset alle i min omgangskreds ryger og har ikke lyst til at sidde at glo på dem fyre op lige foreløbig, det kan godt give følelsen ensomhed, men har dog en nær ven der har været en god støtte, som selv var tvunget til at stoppe, da han for et år siden mistede sin bror og blev ramt af en kraftig psykose.
I Søndags var jeg på Staden, der drak jeg et par gl. Dansk og nogle Bajer, det gik fint og jeg lod mig ikke friste. Tror det skyldes at jeg denne gang gerne vil ud af det hash fængsel, som jeg i alt for mange år har været fanget i og som gjorde at jeg til sidst gik i stå.
Det sværeste er faktisk blevet weekenderne, da jeg ikke har gået så meget i byen de sidste mange år, men mest har opholdt mig på Staden og eller stenede sammen rygerne. Vil gerne ud og give den gas igen, dog ikke med de hårde stoffer som jeg gjorde det meget i før i tiden, da jeg ved at det kan forværre min depression, mere end alkohol.
For at vende tilbage til min afvænning så fik jeg et par aftner en truxal til at sove på, hvilket hjalp en del, men har ikke erstattet hashen med andre rusmidler.
Jeg håber stadig I andre klare Jeres pause/stop, det er rart at kunne støtte hinanden, så ennu en gang tak til tråd starter.
Held og lykke derude, håber I holder ved og ja der er mange penge at spare, det er sku med til at motivere en
