Okay. God tråd. Langt indlæg incoming, men det var enten her eller på jubiis forum

Jeg føler, at det må være min tur til at være ærlig omkring mit cannabismisbrug og de konsekvenser det efterhånden har haft for mig liv. Jeg sidder her i en rødvinsbrændert og kæmper med cannabisabstinenser. Jeg har været røgfri i to dage nu, men det er ikke nemt og jeg kæmper med at overskue noget som helst.
Jeg har røget cannabis hverdag i snart fire år, dog med en pause på fire måneder og en pause på en måned her i august. Før jeg røg hverdag, røg jeg ca. fire gange om ugen. Det gjorde jeg i flere år, og det fungerede nogenlunde for mig, selvom jeg for det meste var skæv nonstop fra torsdag til søndag nat.
Jeg har altid argumenteret for, at cannabis var et næsten uskadeligt rusmiddel, og altid støttet folks brug af cannabis, frem for for folk der drak hjernen ud hver fredag og lørdag, men i løbet af de seneste par uger, er det for alvor gået op for mig, hvilket konsekvenser cannabis har haft for mig. Først og fremmest har jeg erkendt, at jeg er misbruger. Jeg kan på ingen måde styre mit cannabis-forbrug og det har påvirket mit liv i en meget negativ retning. Da jeg begyndte at ryge regelmæssigt som 17-årig, var det hele meget uskyldigt. Det var skide sjovt og alle gjorde det. Men det var som om, at denne uskyld overfor cannabis blev hængende for mit vedkomme. Jeg var overbevist om, at jeg kunne stoppe når jeg ville, og at jeg ikke behøvede cannabis i mit liv, og at det bare var noget jeg valgte som et ekstra krydderi. Jeg bildte mig selv ind, at jeg ville stoppe når det blev nødvendigt. Men når det så virkelig var, fattede jeg det aldrig før det var for sent. Jeg var generelt ligeglad når folk fortalte at jeg røg for meget. Nu mange år senere, må jeg erkende at jeg har betalt en meget høj pris for mit misbrug.
Jeg har mistet en meget dejlig kæreste som jeg elskede, fordi jeg hellere ville ryge end at bruge tid med hende. Jeg er droppet ud af universitet, selvom jeg fik gode karakterer og godt kunne lide mit studie, men cannabis havde bare for høj prioritet, til at jeg kunne jonglere begge dele på samme tid. Jeg har gået på højskole (som jeg selv havde sparet op til og selv betalte for), men jeg var totalt fraværende fordi jeg røg cannabis hverdag på højskolen, og jeg fik intet ud af det, selvom det var planen at jeg skulle stoppe med at ryge joints på højskolen. Jeg er blevet taget af panserne flere gange, og skylder det offentlige en god sjat penge. Jeg har været fraværende for min familie, og brændt dem af utallige gange fordi jeg var skæv (selv juleaften dukkede jeg op pisse skæv). Jeg har løjet for dem der står mig nærmest for at ryge i fred, lånt penge til røg og nægtet min familie adgang til min lejlighed fordi jeg dyrkede weed. Jeg har brugt tusinder og atter tusinder af kr. på røg. Jeg har mistet kontakt til mange mennesker, fordi folk vidste, at jeg altid var skæv. Men mest af alt, har jeg spildt utroligt mange timer på at være skæv. Tid jeg aldrig får igen. Det gør ondt at tænke på. Det gør også ondt at se mine på mine venner, og se hvor meget de har udrettet, og hvor langt de er nået, imens at jeg sidder her og forsøger at redde mig ud af den lort jeg selv har trådt i.
Nu har jeg lagt kortene på bordet overfor alle jeg kender, fortalt alle hvordan det er, og ja, erkendt at jeg er en fucking cannabis-misbruger. Denne gang skal det fandme være slut. Jeg ønsker ikke at blive 40, og indse at jeg har spildt halvdelen af mit liv på at lave ingenting pga. en fucking plante. Som en ægte alkoholiker, må jeg erkende, at jeg nok aldrig kan ryge igen. Hver gang jeg har taget bare et enkelt hvæs af en joint, resulterer det i, at mit misbrug blusser på igen med fuld kraft. Det må være enten eller for mig. Jeg føler mig motiveret til at stoppe nu. Jeg har en god psykolog, en god misbrugskonsulent, et godt arbejde, gode hobbyer, god familie, gode venner, truxal til rådighed, melathonin til rådighed og massere af rødvin til de sene timer

. Men jeg mangler stadig at bygge min fritid op omkring noget andet end cannabis. Jeg mangler også stadig at tage mig en uddannelse, men uden cannabis, tror jeg på at det er muligt. Jeg mangler at lære at leve uden cannabis.
Vil lige smide dette link, da det var indlæggende i tråden her, der fik mig til at fatte at jeg må stoppe. Det er nogle seriøse folk der snakker her, og de ved hvad de taler om. (Jeg læste alle 20 sider i min high, og det fik fandme tankerne i gang)
http://www.steadyhealth.com/Recommendations_on_how_to_stop_smoking_marijuana_and_what_symptoms_to_watch_for_t136761.htmlSorry for wall-of-tekst, jeg er stiv og havde brug for at komme ud med det. Ønsk mig hel og lykke fellow smokers. Held og lykke til jer andre der forsøger at sige farvel vores trofaste ven MaryJ.