Jeg er en ung mand fra Hillerød der lige er blevet 18 år for en måneds tid siden, og har røget en del tjald de sidste par år. Jeg har skrevet min personlige historie om hashrygningen ned - der er nok ikke særligt mange der ville læse den, men det giver nok mig selv et bedre billede på hvordan det har udviklet sig gennem årene, og er desuden relevant for tråden. Anyways, jeg startede med hashrygningen på min efterskole 9-klasse, hvor jeg havde haft en del gode og sjove oplevelser med det, og fortsatte så min rygning på min almindelige 10-klasse, hvor der gik meget mere sport i rygningen - lidt oftere og lidt mere hele tiden.
I løbet af denne periode skabte mig og en ven en ryger-side på facebook kaldt "Kakaofuglen", hvor vi sørgede for at samle byens rygere, holde større og større ryger-events, og en masse andre sjove ting. Det var i løbet af 10-klassen og Kakaofuglens storhedstid at jeg indså at hashrygning var blevet min hobby, hvilket jeg intet havde imod på det tidspunkt. Men da jeg i sommerferien mellem min 10-klasse og mit første år på gymnasie, snakkede med min omkring 10 år ældre fætter, som selv havde været ud i et heavy hashmisbrug i min alder, fik han mig til at indse at jeg egentlig måske var på vej ud på et sidespor. Ikke grundet rygningen, fordi han og jeg vidste at jeg var i stand til at styre det og var langt fra nogen afhængighed, men fordi at jeg bevægede mig i samme bane som ham, ved at have placeret hash-rygningen som min ypperste, og med tiden næsten eneste, hobby. Dette ville muligvis ødelægge mine chancer for en simpel nedtrapning, da jeg ikke længere havde andet jeg interesserede mig for, som jeg kunne fylde tiden ud med, isetedet for hash-rygningen.
Jeg tænkte dog ikke at det var nødvendigt at trappe ned, da jeg nemt nok havde klaret mig igennem min 9- og 10-klasser som ryger, men et efterskoleår og et 10-klasse år kan selvfølgelig ikke sammenlignes meget med et gymnasie år. Jeg startede ikke ud særligt entusiastisk, da jeg vidste at rygning på gymnasiet var et tabu. Dette resulterede i at jeg udviklede en indelukket, deprimeret og outsider-gymnasiepersonlighedsfacade da jeg allerede fra starten af skoleåret mistede det sociale bånd med min nye klasse. Til gengæld, som min fætter måske kunne have forudset, forstærkedes mit bånd med gruppen fra Kakaofuglen, og derfor steg hverdagsrygningen, tanken om gymnasiets ligegyldighed (Pjækkede fra stort set alle timer og lavede aldrig lektier) og, ikke særligt overraskende, en kæmpe stor depression da jeg indså at jeg var ude hvor jeg ikke kunne bunde i alle situationer.
Jeg fik også det, jeg tror man kalder for en social angst, da jeg blev overbevist om at jeg ikke fungerede socialt sammen med andre mennesker - hverken i ædru eller skæv tilstand. Min depression resulterede i at jeg ikke længere kunne nyde tjalden - den forværrede bare alle mine depressive tanker, hvilket jeg i dag både er rigtigt glad for og ked af det over, fordi jeg i virkeligheden helt mistede lysten til at ryge, som jeg havde elsket mere end noget andet i to år. Alligevel blev jeg ved med at fortælle mig selv at jeg burde ryge, både af egen lyst og savn på gode gamle oplevelser, men også grundet min selvplacerede stilling som leder af Kakaofuglen, men da jeg gang på gang opdagede de samme depressive tanker i min skæve tilstand, besluttede jeg at der måtte gøres noget.
Jeg snakkede med skolepsykologen, og vi blev enige om at en hjælpende løsning ville være et klasseskift, da det ville fjerne nogen af de problemer jeg havde - Hverdagsbekymringerne om andres syn på mig som klassens associale bonghoved, og jeg ville derudover kunne forsøge at ignorere min sociale angst og genopbygge en selvtillid i en ny klasse. Jeg kom i en rigtig dejlig klasse, med en del personer jeg kendte godt i forvejen, både rygere og ikke-rygere. Jeg besluttede at jeg endeligt skulle passe min skole, så hashrygningen blev rykket tilbage til weekenderne, og blev med tiden mindre og mindre, da jeg begyndte at indrømme overfor folk at jeg ikke længere kunne nyde rusen, og overraskende nok, så hoppede flere andre på vognen, og faktisk også begyndte at ryge mindre, hvilket også gjorde det nemmere for mig. Jeg fik lavet mig en aftale med nogen venner om at vi kun skulle ryge til specielle begivenheder, hvilket betyder fødselsdage, Kakaofugl events, Roskilde festival eller lignende.
Jeg røg sidste gang i onsdags, hvor jeg igen fik en dårlig oplevelse ud af det - også selvom min depression er på vej ud af verden nu. Jeg ved at det ikke bliver noget problem for mig at lade være med at ryge mere, grundet de dårlige oplevelser. Jeg er begyndt at tage til fester igen, så jeg har andet at fylde min tid ud med, men dog er jeg stadig forpligtet til at ryge til Kakaofuglen events - jeg har faktisk overvejet at videregive Kakaofuglen til nye rygere, da jeg helst ikke selv vil være i spidsen for gruppen mere, og samtidigt ikke vil se alt mit hårde arbejde gå spildt.
Men jeg håber da at jeg en dag vil kunne ryge igen, ikke tit, men en gang imellem i weekenderne, uden at få en dårlig oplevelse.
|