Jeg har siden nytår sagt til mig selv, at jeg ville prøve om jeg kunne ligge hashrygningen lidt på hylden. Egentligt som et eksperiment, for at se, om jeg havde viljestyrke nok til det. Jeg er 23 år i skrivende stund, og har siden jeg var 17 år, røget ca. 3-5 gange i ugen.
Jeg må sige, at netop det med at have et "perfekt hashforbrug" tror jeg bliver svært for mig, fordi det har været en så inkorporeret del af hverdagen. Jeg kan dog allerede mærke nu, efter ca. 1 måned uden hashrygning, at jeg kan mærke mig selv meget mere, og jeg har ikke "lyst" til at falde tilbage i de gamle vaner. Det vil ikke sige, at jeg ikke har lyst til at ryge! For det har jeg, tit! Men der er gået så mange positive ting op for mig, glæden ved at more sig uden at være skæv, glæden ved at have en god dialog med gode venner, og egentlig kunne fordybe sig og være tilstede, uden at være skæv.
Hele den der; "Jeg kan klare mit job, jeg har styr på mine ting, så jeg kan godt ryge noget hash" har for mig bare været en undskyldning, for at det er OK at ryge sig skæv (er jeg kommet frem til nu). Jeg må derfor være enig med @DoYouSpeakWak??: "Når man først begynder at vælge andre ting fra for at pleje sit forbrug, så er den ved at være gal. Hvornår er forbrug bliver overforbrug eller misbrug er meget individuelt. "
Take care
