Ifølge forskellige pålidelige kilder (beklager, gider ikke lige lede efter et link nu), skulle Mimosa hostilis være omtrent den reneste naturlige kilde til N,N-DMT. De andre DMT-holdige planter (også den i DK ret udbredte Phalaris arundicae, en slags tag-græs) indeholder forskellige andre tryptaminer / indolalkaloider, oftest 5-MeO-DMT, som vanskeligt adskilles fra N,N-DMT, og i mange anvendte planter forekommer i mængder der må formodes at påvirke effekten ganske betragteligt. Jeg skal ikke kunne sige om blandingen af de to eller N,N-DMT rent giver den mest behagelige effekt, da jeg i ayahuasca-sammenhæng kun har prøvet M. hostilis.
Jeg købte for en del år siden noget "yopo"-snus i Soma. Det er pulveriseret Anadenanthera colubrina-frø, blandet med en smule af et basisk calcium-salt som gør optagelsen over mucus-membranen meget mere effektiv. Så vidt jeg husker var anbefalet dosis omkring 2 g - og det var noget sort, snasket pulver, ikke helt ulig ephedra-ekstrakt. Ved traditionel anvendelse af yopo, indgives det ved at en anden person puster det ret hårdt op i næsen gennem et langt rør.
Efter hvad jeg har set i diverse dokumentarer, ser det ud til at gøre PÆNT nas! Vi ville dog ikke gå så voldsomt til værks; en kammerat og jeg sniffede istedet hver 1,5 g HÅRDT op i næsen.
Det var absolut ubehageligt nok for næsen! For det første er det noget af en dynge pulver at sniffe på én gang, og for det andet var det ikke helt opløseligt, så det gjorde RET ondt et godt stykke tid - og næsen ville samtidig gerne udskille det i form af sort snot - hvilket mildt sagt ikke ser specielt charmerende ud! Alt i alt var oplevelsen ikke lidelsen værd; efter ca. 20 minutter er vi begge uden tvivl lettere påvirkede, men det bliver aldrig til mere end meget lette visuelle effekter, og en lille snert af DMT-følelsen. Allerede efter lidt over en time er vi enige om at vi er ved at være helt tilbage på baseline igen.
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
