Jeg hører normalt alt, hvad jeg finder godt, indenfor alle genrer. Klassisk, elektronisk, rock, jazz, rap, pop, latin, heavy, folk osv. Jeg synes hver genre har meget forskellige ting at byde på. Det er ligesom med stofferne - de påvirker én på forskellige måder, det handler bare om at bruge dem på den bedste måde. (Dermed ikke sagt, at jeg synes, alt musik er godt. Jeg er meget kræsen og selektiv, og det er altid nogle meget klart definerede ting, jeg går efter i musikken - de ting, der passer ind i min definition af 'kvalitet', eller ting med et bestemt filosofisk indhold.)
Når det så handler om musik i forbindelse med stoffer, er der i mit hovede bestemte genrer, der passer bedre til bestemte stoffer end andre. Pop lyder tit meget indholdsløst på LSD (hvor f.eks. Spiritualized er bedre), men kan være vældig sjovt på ketamin. Osv.
Med hensyn til at ryge sig skæv og lytte til musik, tror jeg mest, jeg er til mindre krævende ting - gerne noget man kender i forvejen, og så kan føje en ekstra dimension til. Pink Floyd kan være fint sammen med tjald. Tror også, mange ville nævne reggae i den forbindelse.
Hyggemusik skal gerne være rart, og give god stemning, og det synes jeg ofte er det største problem...! Når jeg ser på min musiksamling, er 90 % af mere eller mindre melankolsk karaktér, og jeg tror, det er, fordi den dybde, jeg altid søger efter, kun rigtig kommer i de nedtrykte numre

Ellers kan det jo blive for lalleglad og poppet, og det bryder jeg mig ikke om.
Hvis jeg er lidt nede, og har brug for noget opmuntrende musik, leder jeg ofte meget længe. Rock er tit enten heavy eller klynkende sentimentalt og progressive er for koldt. Klassisk swinger ikke nok. Pop (som på The Voice...) har jeg ikke så meget af, og jeg bliver for det meste i dårligt humør af det, fordi jeg bliver mindet om alt det onde, kapitalistiske osv. Og så er der elektronisk. House er jo meget glad, men for ensformigt, trance er enten for mørkt eller for sært, og ting som Boards of Canada er bare... depri.
Den mest glade genre, jeg kender, er muligvis den populære del af jazz'en, som jeg også sætter pris på af og til, og ellers bliver det fjollede 'evergreens' indenfor poprock. Beatles er forresten ret gode i den sammenhæng, kommer jeg lige i tanker om. Bach kan også være ok

Men kunne det være, at nogle havde forslag til munter musik, som måske tilfældigvis kunne ramme ind i min definition af kvalitet??
