Mht. de fysiske skader, er der jo visse metabolitter, som sætter sig i hjernen (fordi de som bekendt binder sig til fedtvæv), hvis effekt man ikke har dokumenteret. Jeg tror vist det bl.a. er nedbrudte cannabinoider som ihvertfald binder sig til fedtvæv. Langvarigt misbrug betyder kæmpe ophobninger af disse, som bliver i systemet i meget lang tid. Dette påvirker på mange måder kraftigt de psykiske aspekter af at stoppe sit misbrug, eller bare de psykiske eftervirkninger, fordi nogle nedbrudte cannabinoider er psykoaktive, nogle er endda stærkere end de fleste du får gennem planten (delta-8-tetrahydrocannabinol f.eks.). Andre er bare ikke researchede og derfor har man ikke dokumenteret virkningen.
Hvis man ikke har noget imod cannabis, altså ikke anser sig selv for misbruger, betyder det nok ikke nær så meget, men hvis man er misbruger og stoppet, kan man jo frygte for virkningen - f.eks. kan det betyde, at der kan være en slags hangover forbundet med det, som du ikke kan mærke ret meget af, fordi du er vant til den kroniske misbrugs-tilstand.
Det betyder b.la. at dine kognitive funktioner kan være påvirkede i meget lang tid før metabolitterne er ude af systemet, mange af de samme virkninger som en ummidelbar cannabis-hangover, som består af hæmmet indlæring og andres ikke-ønskede virkninger (jo længere tid man ryger hver dag, jo længere tid taler vi om).
Det kan f.eks. 6 måneder til flere år, afhængende af forbrugslængde og hastigheden af din egen metabolisering. Langsomt går det væk, og du vil nok ikke mærke det ret meget, netop fordi det vil være der i så lang tid, og at du i forvejen er tilvant, men måske dine omgivelser kan mærke det (eller måske de også er vant til den efterhånden kroniske eftervirkning). Dette lyder muligvis plat, men det er faktisk tit derfor, man ikke selv mærker noget (siger det ud fra egen erfaring, og ikke sundheds-propaganda). Det betyder, at skadesvirkningerne godt kan være der, men at du nok ikke selv kan mærke det særlig intensivt.
Dette er selvfølgelig ikke godt, men nogle er mere immune end andre overfor det. Jeg har f.eks. røget hver dag i mange år, men scorer stadig top-karakter, og har lige fået en IQ-test, hvor jeg testede meget højt.
Beviser det dog noget? Nej - måske ville mit potentiale være endnu højere hvis jeg ikke røg så meget, men det scenarie vælger jeg at ignore, fordi jeg synes det er risikoen værd, at være skæv.
Jeg har ikke selv haft noget jeg selv ville kalde et usundt misbrug (det ville mange læger og politikere sikkert), men har haft venner der har. De psykiske eftervirkninger varierer fra person til person, men hvis du selv føler, at du klarer dig godt eller bedre uden at være skæv, tror jeg ikke du skal bekymre dig. Andre vil måske blive chokerede over, hvor kedelig eller anderledes hverdagen uden deres galar er. Men vent og se, alt kan ske

Mvh. Jim