Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 19 jul 2025 01:51

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 8 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 01 maj 2008 15:28 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 14 apr 2008 02:49
Indlæg: 3
Til alle, der med begejstring har set ”Kampen om Hampen” (Jf. http://www.youtube.com/watch?v=CypGGL8BBBc )
Hvori der bliver gjort rede for, at hashrygning ikke umiddelbart har nogle negative pulmonale konsekvenser, udover dem man får ved inhalation af tobaksrøgen.

Dette lille skrift, skal kun opfattes som en reminder, da jeg selv ryger hash på dagligt basis :)
Jeg synes dog, det er væsentligt, at oplyse folk om mulige konsekvenser :)

Here we go..!

Effekter af hashrygning på luftvejene

Ved et langtidsbrug af marihuana er der for nyligt blevet påvist en række skadelige effekter. Det drejer sig først og fremmest om en høj prævalens af irritative luftvejssymtomer. I flere større studier kunne man påvise, at personer med dagligt marihuanaforbrug har en øget forekomst af hoste, opspyt, pibende vejrtrækning og natlige opvågninger på grund af trykken i brystet. Disse symptomer svarer til den øgede forekomst af bronkitissymptomer hos tobaksrygere sammenlignet med hos ikkerygere. I det ene amerikanske studie kunne forfatterne påvise en synergistisk effekt af hash- og tobaksrygning på forekomsten af symptomerne [Kilde: #1 og #2]

Lungefunktion

I en større amerikansk undersøgelse, blev det ligeledes for nyligt bevist, at vedrørende kroniske effekter af hashrygning på lungefunktionsmål, såsom forceret eksspiratorisk volumen i 1. sekund (FEV 1) forekommer i langt hyppige grad en først antaget. I undersøgelsen observerede man et accelereret fald i FEV 1 - det vil sige fund, som tyder på, at hashrygning kan være en risikofaktor for udvikling af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)
Ligeledes kunne der i en otteårs undersøgelse af 1.037 yngre voksne rygere kunne der påvises et faldende FEV 1 med stigende cannabisforbrug. [Kilde: #3 og #4]

Lungeinfektioner

Man har i flere undersøgelser påvist, at hashrygning har en negativ effekt på slimtransporten i luftvejene. Da det drejer sig om vigtige infektionsforebyggende mekanismer, kunne man frygte, at hashrygning disponerede for lungeinfektioner.
Hashrygning i sociale sammenhænge kan indebære, at man deler hashpiben med andre. I en nyere undersøgelse fra Australien har man beskrevet en mindre epidemi af lungetuberkulose hos unge mænd, som delte en vandpibe (bong), hvori der blev røget hash. [Kilde: #5]

Hash og lungekræft
Resultater af kemiske analyser har vist, at røgen, som opstår, når hash forbrændes, indeholder adskillige karcinogene stoffer, ligesom røg fra almindelige cigaretter gør. Imidlertid forekommer der aromatiske kulbrinter (PAH) i betydelig højere koncentration i hashrøg end i almindelig tobaksrøg . I overensstemmelse med dette har man i eksperimentelle studier af kondensat fra marihuanarøg påvist mutagene effekter i bakterier og i mus. Oveni kommer, at hashrygere er mere eksponerede end tobaksrygere på grund af manglende brug af filtre og det specielle rygemønster med den relativt lange holden vejret efter inhalationen. [Kilde: #6, #7 og #8]

Konklusion
Rygning af hash har en række helbredsmæssige konsekvenser for lungerne. Det er velunderbygget, at det kan føre til påvirkning af slimhinden i de store luftveje med udvikling af kronisk bronkitis (hoste og opspyt) til følge, mens det er mindre afklaret, om hashrygning også fører til permanent nedsættelse af lungefunktionen og dermed til KOL. Da røgkondensat fra hashpiber og hashcigaretter indeholder kendte karcinogener, er det overordentlig sandsynligt, at hashrygere har en øget risiko for at få kræft i lunger og øvre luftveje. Den specielle rygeteknik, hvor rygeren efter inhalation holder vejret længe og foretager en Valsalvas manøvre, øger risikoen for at der udvikles bulløs lungesygdom. Da hash ofte er forurenet med mikroorganismer, især svampe, kan rygning hos immunssvækkede personer føre til lungeinfektioner, og det er beskrevet, at fællesbrug af hashpiber kan medvirke til overførsel af tuberkulosesmitte.




#1 Bloom JW, Kaltenborn WT, Paoletti P et al. Respiratory effects of non-tobacco cigarettes. Br Med J 1987;295:1516-8.

#2 Tashkin DP, Coulson AH, Clark VA et al. Respiratory symptoms and lung function in habitual, heavy smokers of marijuana alone, smokers of marijuana and tobacco, smokers of tobacco alone, and nonsmokers. Am Rev Respir Dis 1987;135:209-16.

#3 Sherrill DL, Krzyzanowski M, Bloom JW et al. Respiratory effects of non-tobacco cigarettes: a longitudinal study in general population. Int J Epidemiol 1991;20:132-7.

#4 Tashkin DP, Simmons MS, Sherrill D et al. Heavy habitual marijuana smoking does not cause an accelerated decline in FEV1 with age: a longitudinal study. Am J Respir Crit Care Med 1997;155:141-8.

#5Gong Jr, H Fligiel S, Tashkin DP et al. Tracheobronchial changes in habitual, heavy smokers of marijuana with and without tobacco. Am Rev Respir Dis 1987;136:142-9

#6 Lee ML, Novotny M, Bartle KD. Gas chromatography/mass spectrometric and nuclear magnetic resonance spectrometric studies of carcinogenic polynuclear aromatic hydrocarbons in tobacco and marijuana smoke condensates. Anal Chem 1976;48:405-16.

#7 Wehner FC, van Rensburg SJ, Thiel PG. Mutagenicity of marihuana and Transkei tobacco smoke condensates in the Salmonella/microsome assay. Mutat Res 1980;77:135-42.

#8 Cottrell JS, Sohn SS, Vogel WH. Toxic effects of marihuana tager on mouse skin. Arch Environ Health 1973;26:277-8.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 01 maj 2008 17:03 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 12 feb 2003 02:01
Indlæg: 2902
Geografisk sted: Et brostenskast fra Staden
Lækkert nok, tak for det

Hvis man vil undgå disse skader kan man jo vælge en anden indtagelsesvej, f.eks. oralt. Ingen tvivl om at rygning af et hvilket som helst materiale er skadeligt, men det gør jo ikke hashen fysisk farlig i sig selv, kun den måde det bliver indtaget på


Top
 Profil  
 
Indlæg: 01 maj 2008 19:58 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 09 feb 2006 20:35
Indlæg: 2194
Geografisk sted: Island of Wak-Wak
Velkommen til. Og tak for rapporten,kilder osv. skønt at se. <

Mvh Mikkel


Top
 Profil  
 
Indlæg: 01 maj 2008 21:11 
Offline
Psychedelia Sponsor
Brugeravatar

Tilmeldt: 29 maj 2002 01:01
Indlæg: 501
Geografisk sted: Århus
Super indlæg. Kunne godt ligne et summary af denne artikel:

Pulmonale konsekvenser af hashrygning
OVERSIGTSARTIKEL
Reservelæge Andreas Klaus Pfeifer & ledende overlæge Peter Lange H:S Hvidovre Hospital, Hjerte-Lungemedicinsk Afdeling
pdf-udgave

På baggrund af litteraturstudier beskrives pulmonale konsekvenser af hashrygning. Rygning af hash er signifikant korreleret til udvikling af kronisk bronkitis (hoste og opspyt), mens det er uklart, om hashrygning på længere sigt også fører til permanent nedsættelse af lungefunktionen. Resultaterne af epidemiologiske undersøgelser og kasuistikker tyder på, at hashrygere har en øget forekomst af maligne sygdomme i de øvre og nedre luftveje. Hashrygning er beskrevet som årsag til lungeinfektioner med Aspergillus hos immunsvækkede patienter, og fælles brug af vandpiber til hashrygning har været medvirkende årsag til smitte med tuberkulose.

Hash har i flere år været det mest udbredte illegale rusmiddel i Danmark [1]. Totalt har forbruget af hash har været nogenlunde stabilt igennem de seneste 10-15 år, men de nyeste undersøgelser tyder på, at især flere og flere unge ryger hash. Af en nyligt publiceret undersøgelse af brugen af rusmidler blandt 16-20-årige fremgår det, at næsten 40% af drengene og 30% af pigerne har prøvet at ryge hash, og det skønnes, at op mod 0,5% af de unge i 9.-10.-klasserne har et fast forbrug [2] defineret som rygning flere gange ugentlig. Rygning af hash er også blevet anvendt som behandling af smerter og spasticitet hos patienter med dissimineret multipel sklerose, selv om det er omdiskuteret, om hashrygning har fordele frem for de mere etablerede behandlinger [3].

Sammenlignet med alkohol og andre rusmidler som f.eks. morfika er de fysiske helbredsskadelige effekter af hashrygning mindre. På grund af den specielle inhalationsteknik resulterer hashrygning imidlertid i, at også relativt store mængder af tjære, skadelige gasarter og andre forbrændingsbiprodukter foruden selve det psykostimulerende delta9-tetrahydrocannabinol (THC) aflejres i lungerne [4]. Sammenlignet med cigaretrygerne inhalerer hashrygere dybere og har røgen i længere tid i lungerne for at fremme absorption af THC.

Hashrygere er mere tilbøjelige til at ryge cigaretten helt ned, og da hashcigaretter ikke indeholder filtre, er der gode muligheder for, at lungedeponering af eventuelle skadelige substanser er større for hver hashcigaret end for vanlige cigaretter.

I denne artikel gennemgår vi på baggrund af litteraturstudier pulmonale effekter af hashrygning, idet vi fokuserer på de kliniske aspekter.

Metode

Artiklen er baseret på en litteratursøgning i PubMed i perioden fra 1970 til første halvdel af 2005 med søgeordene marihuana og cannabis og på referencer fundet i artiklerne. Under litteraturgennemgangen fandt vi enkelte gode og omfattende engelsksprogede oversigtsartikler, og vi kan specielt anbefale [5] til de af Ugeskriftets læsere, som ønsker at læse mere.

Effekter af hashrygning på luftvejene
Akutte effekter

Man har i flere studier kunnet påvise, at hashrygning, oral indtagelse af hash og inhalation af THC fra en inhalationsaerosol resulterer i bronkodilatation, som for inhalationens vedkommende ses efter ganske få minutter [6, 7] Mekanismen bag denne bronkodilaterende effekt er ikke endelig afklaret, men der indgår formentlig en virkning på specifikke cannabinoidreceptorer. Disse receptorer er blevet påvist i cellemembranen i aksonerne fra parasympatiske luftvejsnerver, som ligger i tæt kontakt med den glatte bronkiemuskulatur [8]. Den bronkodilaterende effekt ses både hos raske og hos astmatikere, og man har i 1970'erne gennemført en række undersøgelser for at belyse, om den gavnlige bronkodilaterende effekt kan udnyttes terapeutisk ved astma. I de fleste undersøgelser har man tilstræbt en THC-dosis, som er for lav til at fremkalde den stimulerende effekt på centralnervesystemet.

I nogle af disse studier fandt man klinisk gavnlige effekter, mens man i andre studier, hvor man har anvendt en højere dosis, har observeret akut bronkospasme hos hos nogle af patienterne [9]. Selv om der foregår en del forskning i både endogene cannabinoider og i cannabinoidreceptorer, har der i de seneste år ikke været rapporteret om studier af effekter af THC hos astmatikere [10].

Kroniske effekter

Modsat den tilsyneladende gavnlige akutte bronkodilaterende effekt af THC på luftvejene har man i studier af langtidsbrug af marihuana påvist en række skadelige effekter. Det drejer sig først og fremmest om en høj prævalens af irritative luftvejssymtomer.

I flere større studier kunne man påvise, at personer med dagligt marihuanaforbrug har en øget forekomst af hoste, opspyt, pibende vejrtrækning og natlige opvågninger på grund af trykken i brystet (Tabel 1 ) [11, 12, 15]. Disse symptomer svarer til den øgede forekomst af bronkitissymptomer hos tobaksrygere sammenlignet med hos ikkerygere. I det ene amerikanske studie kunne forfatterne påvise en synergistisk effekt af hash- og tobaksrygning på forekomsten af symptomerne [11].

Hashrygning og lungefunktion

Resultater vedrørende kroniske effekter af hashrygning på lungefunktionsmål, såsom forceret eksspiratorisk volumen i 1. sekund (FEV 1 ), forceret vitalkapacitet (FVC) og diffusionskapacitet er noget divergerende. I en af de større undersøgelser kunne forfatterne påvise, at mariuanarygning var korreleret til signifikant nedsat FEV 1 /FVC- og FEV 1 -niveau [11]. I opfølgningsundersøgelsen af denne amerikanske kohorte observerede man et accelereret fald i FEV 1 - det vil sige fund, som tyder på, at hashrygning kan være en risikofaktor for udvikling af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) [13]. I en otteårs longitudinel undersøgelse af 1.037 yngre voksne rygere kunne Taylor et al påvise et faldende FEV 1 /VC-ratio med stigende cannabisforbrug. Påvirkningen fra cannabis var dog mindre udtalt end effekten af tobak, men forfatterne kunne påvise en additiv effekt af begge substanser [16].

Modsat disse fund har man i en anden amerikansk undersøgelse, som omfattede 237 hashrygere med et relativt stort og langvarigt forbrug, ikke kunnet påvise nogen sammenhæng mellem hashrygning og nedsat FEV 1 , FVC, diffusionskapacitet og andre sensitive lungefunktionsmål [12]. I samme kohorte så man en klar sammenhæng mellem disse variable og tobaksrygning. I en longitudinel undersøgelse, der forløb over otte år og omfattede 87 hashrygere og 63 personer, som både røg hash og tobak daglig, 42 tobaksrygere og 63 ikkerygere, kunne man heller ikke påvise nogen sammenhæng mellem et stort dagligt forbrug (tre joints om dagen) og et accelereret fald i lungefunktionen over tid (14).

Lungeinfektioner

Man har i flere undersøgelser påvist, at hashrygning har en negativ effekt på den mukociliære clearance (slimtransporten i luftvejene) og på funktionen af de alveolære makrofager [17-19]. Da det drejer sig om vigtige infektionsforebyggende mekanismer, kunne man frygte, at hashrygning disponerede for lungeinfektioner.

Der er også i litteraturen en del kasuistiske meddelelser om øget forekomst af pulmonale infektioner blandt hashrygere. Det drejer sig især om infektioner med opportuniske bakterier og svampe hos personer med svækket immunforsvar [5, 20, 21].

Hashrygning i sociale sammenhænge kan indebære, at man deler hashpiben med andre. I en nyere undersøgelse fra Australien har man beskrevet en mindre epidemi af lungetuberkulose hos unge mænd, som delte en vandpibe (bong), hvori der blev røget hash [22]. Ved at genbestemme tuberkulosebakterien og beskrive forekomsten af klinisk sygdom og af sensibilisering kunne forfatterne sandsynliggøre, at vandpiben fungerede som vehikel for smitten.

Karcinogene effekter af hashrygning

Mistanken om, at hashrygningen kan spille en ætiologisk rolle for udvikling af kræftsygdomme, har eksisteret i mange år og hviler på flere typer af observationer. Disse spænder fra kasuistiske meddelelser om forekomst af maligne neoplasmer hos yngre hashrygere, epidemiologiske observationer, kemiske studier af hashrøgens bestanddele og laboratoriestudier, hvor man har anvendt celle- og dyremodeller til at belyse karcinogeniteten af kondensat fra hashrøg [5].

Resultater af kemiske analyser har vist, at røgen, som opstår, når hash forbrændes, indeholder adskillige karcinogene stoffer, ligesom røg fra almindelige cigaretter gør. Imidlertid forekommer der aromatiske kulbrinter (PAH) i betydelig højere koncentration i hashrøg end i almindelig tobaksrøg [23]. I overensstemmelse med dette har man i eksperimentelle studier af kondensat fra marihuanarøg påvist mutagene effekter i bakterier og i mus [24, 25]. Oveni kommer, at hashrygere er mere eksponerede end tobaksrygere på grund af manglende brug af filtre og det specielle rygemønster med den relativt lange holden vejret efter inhalationen [26].

Kræft i lunger og luftveje er forholdsvis sjældent hos mennesker under 45 år. Der er dog i talrige kasuistikker og i flere små undersøgelser fundet et uforholdsmæssigt højt antal luftvejstumorer hos unge patienter, der havde et fast hashforbrug [27-29]. Der er imidlertid relativt få store epidemiologiske studier, hvori der fokuseres på mulige karcinogene effekter af hash. I en stor kohorteundersøgelse af næsten 65.000 personer, som blev fulgt i op til 14 år, kunne man ikke påvise nogen sammenhæng mellem kumuleret hashforbrug og risikoen for at få lungekræft og andre tobaksrelaterede cancerformer [30]. Denne undersøgelse er imidlertid blevet kritiseret for kun at medtage unge personer (gennemsnitsalderen var 43 år), idet alderssammensætningen kunne være medvirkende til, at man ikke havde store chancer for at vise en eventuel karcinogen effekt, da de fleste tobaksrelaterede cancere opstår langt senere i livet.

I et case-kontrol-studie har man sammenlignet 173 patienter med planocellulært karcinom i hoved- og halsregionen med en gruppe af 176 raske personer, som blev matchet efter alder og køn. I en regressionsanalyse, hvor man inddrog tobaksrygning, alkoholforbrug, passiv rygning, uddannelse m.m. kunne man påvise, at rygning af hash var korreleret med en ca. 2,5 gange højere statistisk signifikant risiko for at få kræft [31]. Der var en vis dosis-respons mellem forbrugets størrelse og risikoen for at få kræft og en meget stærk synergi mellem hashrygning og tobaksrygning, idet rygere af begge substanser havde en risikoøgning på 36 gange i forhold til ikkerygere. Disse resultater er dog i en vis modstrid med resultaterne fra en helt ny case-kontrol-undersøgelse, der omfattede 405 personer med mundhulecancer og 615 kontrolpersoner. I denne undersøgelse kunne der ikke påvises nogen sikker korrelation mellem hashrygning og cancerforekomst i mundslimhinden [32].

Man må således konkludere, at selv om det ud fra biologiske og mekanistiske overvejelser må anses for at være endog meget sandsynligt, at hashrygning kan føre til øget forekomst af kræft i mund, hals og luftveje, har dette været svært at påvise i epidemiologiske sammenhænge, måske fordi man overvejende har studeret yngre personer.

Andre effekter af hashrygning

Spontan pneumothorax og pneumomediastinum er blevet kasuistisk beskrevet blandt hashrygere [33, 34]. Man forestiller sig, at rygeren på grund af selve rygemåden, hvor man efter inhalation af røgen holder vejret og udøver en Valsalvas manøvre med lukket glottis (for at øge passagen af THC over alveolemembranen), kan påføre sine egne lunger disse »barotraumer« på grund af trykstigningen i alveolerne. Denne rygemåde er formentlig også årsag til udvikling af bulløs lungesygdom i overlapperne hos hashrygere [35].

Konklusion

Rygning af hash har en række helbredsmæssige konsekvenser for lungerne. Det er velunderbygget, at det kan føre til påvirkning af slimhinden i de store luftveje med udvikling af kronisk bronkitis (hoste og opspyt) til følge, mens det er mindre afklaret, om hashrygning også fører til permanent nedsættelse af lungefunktionen og dermed til KOL. Da røgkondensat fra hashpiber og hashcigaretter indeholder kendte karcinogener, er det overordentlig sandsynligt, at hashrygere har en øget risiko for at få kræft i lunger og øvre luftveje. Den specielle rygeteknik, hvor rygeren efter inhalation holder vejret længe og foretager en Valsalvas manøvre, øger risikoen for at der udvikles bulløs lungesygdom. Da hash ofte er forurenet med mikroorganismer, især svampe, kan rygning hos immunssvækkede personer føre til lungeinfektioner, og det er beskrevet, at fællesbrug af hashpiber kan medvirke til overførsel af tuberkulosesmitte.

Summary

Pulmonary consequences of marijuana smoking

Ugeskr Læger 2006;168(18):1743-1746

Based on previously published studies, this review describes the pulmonary consequences of marijuana smoking. Smoking of marijuana is significantly associated with chronic bronchitis (cough and phlegm), but it has not been firmly established whether it also leads to a reduction in lung function. Both epidemiological studies and case reports suggest that regular smokers of marijuana have a higher risk of developing malignancies in both the upper and lower airways. Smoking of marijuana contaminated with fungus spores has been reported to lead to pulmonary aspergillus infections in immunocompromised patients, and sharing of marijuana water pipes has been associated with transmission of tuberculosis.


Peter Lange , Hjerte-Lungemedicinsk Afdeling, H:S Hvidovre Hospital, DK-2650 Hvidovre. E-mail: peter.lange@hh.hosp.dk

Antaget: 29. august 2005

Interessekonflikter: Ingen angivet
Litteratur

1. Alkohol og Narkotikamisbruget 1996. Forebyggelse og sundhedsfremme, nr. 9, 1997.
2. MULD undersøgelsen, 2201. http://www.cancer.dk/resources/muldrapport /juli 2005.
3. Smith PF. Cannabinoids in the treatment of pain and spasticity in multiple sclerosis. Curr Opin Invest Drugs 2002;6:859-64.
4. Wu TC, Taskin DP, Djahed B et al. Pulmonary hazards of smoking marihuana as compared with tobacco. N Engl J Med 1988;318:347-51.
5. Taskkin DP. Airway effects of marijuana, cocaine, and other inhaled illicit agents. Curr Opin Pulm Med 2001;7:43-61.
6. Vachon L, Fitzgerald MX, Solliday NH et al. Single-dose effect of marihuana smoke. N Engl J Med 1973;288:985-9.
7. Tashkin DP, Shapiro BJ, Frank IM. Acute effects of smoked marijuana and oral [DELTA]9-tetrahydrocannabinol on specific airway conductance in subjects with asthma. Am Rev Respir Dis 1974;109:420-8.
8. Matsuda LA, Lolait SJ, Brownstein MJ et al. Structure of a cannabinoid receptor and functional expression of the cloned cDNA. Nature 1990;346: 561-4.
9. Tashkin DP, Reiss S, Shapiro BJ et al. Bronchial effects of aerosolized [DELTA]9-tetrahydrocannabinol in healthy and subjects with asthma. Am Rev Respir Dis 1977;115:57-65.
10. Palmer SL, Khanolkar AD, Makriyannis A. Natural and synthetic endocannabinoids and their structure-activity relationships. Curr Pharm Design 2000;6: 1381-97.
11. Bloom JW, Kaltenborn WT, Paoletti P et al. Respiratory effects of non-tobacco cigarettes. Br Med J 1987;295:1516-8.
12. Tashkin DP, Coulson AH, Clark VA et al. Respiratory symptoms and lung function in habitual, heavy smokers of marijuana alone, smokers of marijuana and tobacco, smokers of tobacco alone, and nonsmokers. Am Rev Respir Dis 1987;135:209-16.
13. Sherrill DL, Krzyzanowski M, Bloom JW et al. Respiratory effects of non-tobacco cigarettes: a longitudinal study in general population. Int J Epidemiol 1991;20:132-7.
14. Tashkin DP, Simmons MS, Sherrill D et al. Heavy habitual marijuana smoking does not cause an accelerated decline in FEV1 with age: a longitudinal study. Am J Respir Crit Care Med 1997;155:141-8.
15. Taylor DR, Poulton R, Moffitt TE et al. The respiratory effects of cannabis dependence in young adults. Addiction 2000;95:1669-77.
16. Taylor RD, Fergusson DM, Milne BJ et al. A longitudinal study of the effects of tobacco and cannabis exposure on lung function in young adults. Addiction 2002;97:1055-61.
17. Gong Jr, H Fligiel S, Tashkin DP et al. Tracheobronchial changes in habitual, heavy smokers of marijuana with and without tobacco. Am Rev Respir Dis 1987;136:142-9.
18. Roth MD, Arora A, Barsky SH et al. Visual and pathologic evidence of injury to the airway of young marijuana smokers. Am J Respir Crit Care Med 1998;157:928-37.
19. Roth MD, Whittaker K, Salehi K et al. Mechanisms for impaired effector function in alveolar macrophages from marihuana and cocaine smokers. J Neuroimminol 2004;147:82-6.
20. Hamadeh R, Ardehali A, Locksley RM et al. Fatal aspergillosis associated with smoking contaminated marihuana, in a marrow transplant recipient. Chest 1988;94:432-3.
21. Sutton S, Lum BL, Torti FM. Possible risk of invasive pulmonary aspergillosis with marihuana use during chemotherapy for small cell lung cancer. Drug Intell Clin Pharm 1986;20:289-91.
22. Munckhof WJ, Konstantinos A, Wamsley M et al. A cluster of tuberculosis associated with use of a marijuana water pipe. Int J Tuberc Lung Dis 2003;7: 860-5.
23. Lee ML, Novotny M, Bartle KD. Gas chromatography/mass spectrometric and nuclear magnetic resonance spectrometric studies of carcinogenic polynuclear aromatic hydrocarbons in tobacco and marijuana smoke condensates. Anal Chem 1976;48:405-16.
24. Wehner FC, van Rensburg SJ, Thiel PG. Mutagenicity of marihuana and Transkei tobacco smoke condensates in the Salmonella/microsome assay. Mutat Res 1980;77:135-42.
25. Cottrell JS, Sohn SS, Vogel WH. Toxic effects of marihuana tager on mouse skin. Arch Environ Health 1973;26:277-8.
26. Tashkin DP, Gliederer F, Rose J et al. Effects of varying marijuana smoking profile on deposition of tar and absorption of CO and delta-9-THC. Pharmacol Biochem Behav 1991;40:651-6.
27. Taylor FM. Marijuana as a potential respiratory tract carcinogen: a retrospective analysis of a community hospital population. South Med J 1988;81: 1213-6.
28. Donald PJ. Advanced malignancy in the young marijuana smoker. Adv Exp Med Biol 1991;288:33-56.
29. Fung M, Gallagher C, Machtay M. Lung and aero-digestive cancers in young marijuana smokers. Tumori 1999;85:140-2.
30. Sidney S, Beck JE, Tekawa IS et al. Marijuana use and mortality. Am J Pub Health 1997;87:585-90.
31. Zhang Z-F, Morgenstern H, Spitz MR et al. Marijuana use and increased risk of squamous cell carcinoma of the head and neck. Can Epidemiol Biomarker Prev 1999;8:1071-9.
32. Rosenblatt KA, Daling JR, Chen C et al. Marijuana use and risk of oral squamous cell carcinoma. Cancer research 2004;64:4049-54.
33. Feldman AL, Sullivan JT, Passero MA et al. Pneumothorax in polysubstance abusing marijuana and tobacco smokers: 3 cases. J Subst Abuse 1993;5: 183-6.
34. Mattox KL. Pneumomediastinum in heroin and marijuana users. JACEP 1976;5:26-8.
35. Johnson MK, Smith RP, Morrison D et al. Large lung bullae in marijuana smokers. Thorax 2000;55:340-2.



Man kan se artiklen her, hvor der også er et en statistik under kildeangivelsen:
http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEGER/TIDLIGERE_NUMRE/2006/UFL_EKCMA_2006_18/UFL_EKCMA_2006_18_47797


Top
 Profil  
 
Indlæg: 01 maj 2008 22:03 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 14 apr 2008 02:49
Indlæg: 3
Jeps, er det også.

Skrev den bare om til forståeligt dansk, og rettede hist og her.

thanks:)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 02 maj 2008 14:59 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 22 maj 2007 23:49
Indlæg: 792
Fedt skrevet :)

Tænkte på om det ikke er muligt at minimere disse skader/risici ved at bruge en vaporizer? Derved må man i det mindste undgå den synergiske effekt ved tobak + hash/pot.

Desuden indånder man også minimalt med røg, men hovedsagligt vaporiseret THC.

_________________
Once you get locked into a serious drug collection, the tendency is to push it as hard as you can.
Gør dig selv en tjeneste, og lad være med at starte en samling.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 02 maj 2008 16:21 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 29 mar 2006 02:27
Indlæg: 5100
Electric, Jo det er der helt sikkert, mange (hvis ikke alle hvis ikke jeg har overset nogen) af de skadelsesrisici der beskrives her skyldes forbrændingen af plantematerialet, Vaporizer fordamper jo det aktive materiale, så kulilte undgår man f.eks. (ud over de 21 % der er i luften) plus tjære og meget andet stas.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 02 maj 2008 21:31 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 03 aug 2005 09:17
Indlæg: 1752
Clemovie skrev:
Hash og lungekræft


De seneste studier af Tashkin, der udmærker sig ved at være blandt de største i verden, banker overraskende nok en pæl igennem disse mistanker. Altså: ja, der ER carcinogener i cannabisrøg (flere end i cigaretrøg), NEJ, de giver mystisk nok ikke kræft. Indtil dato har forskerne med garanti brugt en simpel "cigaret-model" til deres forudsigelser, men de har overset betydningen af forskellen mellem cannabis og tobak (herunder nikotinrester i røgen), mængderne af røg og andre forbrugsmønstre blandt cannabisrygerne.

Citat:
Despite popular belief, a new study shows that people who smoke marijuana do not appear to be at increased risk of developing lung cancer.

It seems even heavy, long-term marijuana users do not appear to increase the risk of head and neck cancers, such as cancer of the tongue, mouth, throat, or esophagus.

Senior researcher, Donald Tashkin, M.D., Professor of Medicine at the David Geffen School of Medicine at UCLA in Los Angeles says the findings were a surprise as they expected to find that a history of heavy marijuana use would increase the risk of cancer from several years to decades after exposure to marijuana.

The study looked at people in Los Angeles County - 611 who developed lung cancer, 601 who developed cancer of the head or neck regions, and 1,040 people without cancer who were matched on age, gender and neighborhood.

The researchers used the University of Southern California Tumor Registry, which is notified as soon as a patient in Los Angeles County receives a diagnosis of cancer.

The study was limited to people under age 60 as those born prior to 1940, were unlikely to be exposed to marijuana use during their teens and 20s - the time of peak marijuana use.

Dr. Tashkin says people who were exposed to marijuana use in their youth are only now getting to the age when cancer typically starts to develop.

The participants were questioned about lifetime use of marijuana, tobacco and alcohol, as well as other drugs, their diet, occupation, family history of cancer and socioeconomic status.

Dr. Tashkin says the subjects' reported use of marijuana was similar to that found in other surveys.

The heaviest smokers in the study had smoked more than 22,000 marijuana cigarettes, or joints, while moderately heavy smokers had smoked between 11,000 to 22,000 joints.

Even these smokers did not have an increased risk of developing cancer and people who smoked more marijuana were not at any increased risk compared with those who smoked less marijuana or none at all.

The study found that 80% of lung cancer patients and 70% of patients with head and neck cancer had smoked tobacco, while only about half of patients with both types of cancer smoked marijuana.

A clear association was seen between smoking tobacco and cancer.

The study found a 20-fold increased risk of lung cancer in people who smoked two or more packs of cigarettes a day and the more tobacco a person smoked, the greater the risk of developing both lung cancer and head and neck cancers.

The findings support many previous studies.

Dr. Tashkin say the new findings are surprising for several reasons; previous studies have shown that marijuana tar contains about 50% higher concentrations of chemicals linked to lung cancer, compared with tobacco tar, and smoking marijuana cigarettes deposits four times more tar in the lungs than smoking an equivalent amount of tobacco.

Apparently marijuana is packed more loosely than tobacco, so less filtration takes place through the rod of the cigarette, so more particles are inhaled.

Dr. Tashkin says also that marijuana smokers hold their breath about four times longer than tobacco smokers, allowing more time for extra fine particles to be deposited in the lungs.

Tashkin does offer one possible explanation in that tetrahydrocannabinol (THC), a chemical in marijuana smoke, may encourage aging cells to die earlier and therefore be less likely to undergo cancerous transformation.

Dr. Tashkin says, the next step is to study the DNA samples of the subjects, to see whether there are some heavy marijuana users who may be at increased risk of developing cancer if they have a genetic susceptibility for cancer.

Other experts are warning that the study should not be viewed as a green light to smoke pot, as smoking marijuana has been associated with problems such as cognitive impairment and chronic bronchitis.


Desuden er der alternative måder at indtage cannabis på (spise det, vaporize), og så er også rigtig godt med meget stærke cannabisprodukter som god hash, nol, ice, bubble og skunk, for jo stærkere jo mindre forbrændingsproduktet i lungerne.

Og så kunne de europæiske cannabisrygere spare sig selv meget røg ved at holde tobakken ude af deres rygning.

De andre risici vurderer jeg dog til at være realistiske. Der kommer trods alt noget røg i lungerne.


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 8 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 3 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team