Jeg elsker LSA-trippet og jeg elsker svampe-trippet. Det er to helt forskellige triptyper.
Når jeg er påvirket af LSA er jeg meget mere forbundet med alt. Jeg tænker stort og værdsætter alt.
Ved svampe er alt bare mærkeligt og de er jo også en hel del mere visuelle. Det er ikke lige så intenst, men bare mystisk, synes jeg.
Hvad angår om du skal starte med HBWR, så synes jeg da det er en god idé

Det første jeg overhovedet prøvede, var en lille ekstrakt af HBWR. 2cl af den snaps.
Det gav en meget dejlig afslappende følelse. Jeg var meget opstemt og glad. Man kunne værdsætte selv hvordan græs var formet, hvordan sten bliver formet af vand der skyller op imod dem gentagende gange osv.
Det var ikke intenst overhovedet, bare ganske afslappende. Vi gik nogle lange ture langs den lokale strand og ud i skoven. Om aftenen sluttede vi det hele af med at sidde og se nogle film hos den ene af os.
Næste gang jeg prøvede psykedelika, var 7 HWBR-frø.
Jeg var lidt nervøs, for de to jeg tog det med, havde prøvet det en del gange, de havde også prøvet svampe og spist morning glory forrige år til Roskilde. Så de var lidt mere erfarne. Jeg vidste jo slet ikke hvad der ventede mig.
Til gengæld stoler jeg på dem. Og det er dødvigtigt.
Jeg vidste, at hvis jeg fik det skidt eller noget, ville de gøre alt i deres magt for at få mig på ret køl igen. Det bånd vi har, gør at jeg ikke har lyst til at tage psykedeliske stoffer sammen med andre end de to.
Nå, men vi var igen hjemme hos den ene af os og der var stillet godt op med en fed lyskanon der havde en plade foran, med olie i, der snurrede rundt og projicerede de oliedråber og pletter op på væggen, i alskens gule og røde farver. Pisse flot og effektiv trip-belysning!
Vi havde 4 UV-rør og et stroboskoblys også.
Og så var der ellers låst for døren og gang i frøene.
Vi startede trippet med at gå en tur op til købmanden for at købe nogle vigtige ting. Da vi stod i kø fik min ene ven det skidt og gik ud for at knække sig. Da vi kom hjem igen, fulgte min anden ven trop og jeg fik det selv ganske skidt.
Det gik dog pludselig over og wham, så var man i gang med trippet.
Det var super-intenst, men absolut ikke skræmmende. Jeg elskede det.
Det jeg nok bedst kan lide ved LSA-trippet er de adskillige faser det er bygget op af. Og at det varer i så lang tid.
Jeg synes i hvert fald du roligt kan starte med LSA. Men ikke 10 frø. Maks. 7 vil jeg sige.
Og det lyder jo til du har styr på set og setting, så det går jeg ikke ind på. Bare bliv i et rum eller en lejlighed og så lad være med at have kontakt til andre folk. Og sluk telefonerne

Se mystiske film og sæt en masse syret spacer-musik på. Så får I en oplevelse!
Jeg kan også foreslå dig at tage et bad. Det er en sindssygt fed og livsbekræftende oplevelse!
Gi' den gas
