Det er anderledes med de heksesalver, man finder i retsakterne, der indeholder
plantestoffer, som man ved har en indvirkning på organismen. Specielt spændende
bliver det, når det viser sig, at det er de samme stoffer, der går igen i
heksenes bekendelser. Allerede heksenes samtid var opmærksom på dette. Således
nævner den berømte hekseforkæmper, den hollandske læge Johan Weyer, to
forskellige opskrifter på heksesalve i sin bog. Disse to opskrifter indeholder
en række planter, som vi ofte finder i en eller flere af retsakternes
heksesalver:

Den ene er blandt andet kogt med barnefedt, selleri, stormhat (aconitum
septentrionale) og blade af bævreasp (populus tremula).

Den anden med kalmusrod (aconus calamus), rød fingerbøl (digitalis purpurea),
flagermus blod, belladonna, også kaldet galnebær (atropa belladonna) og olie.

Alle disse urter er alle kendte urter fra den tidlige læge medicin og de har alle en
indvirkning på den menneskelige krop nogle på det psykiske plan og andre på der
funktionelle.

Atropa belladonna og bulmeurt er begge urter som har været brugt i folkemedicinen i
Norge, de indeholder begge atropin og hyoscyami og er begge kendte for at
indvirke på nervesystemet. I mindre doser kan de virke afslappende og fremkalde
svævende flugtlignende fornemmelser. De alkaloider, disse planter indeholder,
har den specielle egenskab, at de kan trænge ind i organismen gennem huden. Ve
ved at bulmeurt har været meget brugt i Norden mod tandsmerter.

Der er ingen tvivl om at men ved indsmøring af en salve, der indeholder hyoscyamin,
vil kunne opnå et "trip" af en eller anden art.