Kære plantebrødre og søstre.
Så er vinterlyset ved at være over os, og min debut som kaktusgrower er, hvis jeg selv skal sige det, gået bedre end forventet.
Det startede med en lille L.W. ….
Jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre, men fandt PSY ret hurtigt, og så gik det stærkt med ny viden, flere kaktusser, venlige og gode råd fra med-growere og en pokkers masse gode indlæg som jeg har læst og lært af.
Jeg er sågar stødt på et medlem herindefra, ved et tilfældigt besøg i en ”kaktusbutik”.
Jeg har de sidste par uger gået med blikket rettet mod jorden, for måske at finde et par af de spidse nøgenhatte.. dog uden held.
Ja, faktisk har jeg været på rigtig rigtig mange marker, enge og indhegninger med disse firbenede sataner der ikke mente at jeg skulle trænge mig på…
-Snakker vi om ”trip” nåede jeg et punkt hvor jeg ikke mente at min krop kunne klare mere: - det var denne her mark, hvor en sort han-ko ret hurtigt slog fast at det var hans hood, det betød at jeg kom op på en hastighed jeg ikke har opnået i over 20 år! Samt et flyvehop over et el-hegn som ville gå over i historien, hvis der var nogen der havde set det.
Skal man undersøge hemmelighederne omkring hvor smukt livet kan blive, kan jeg anbefale en rasende tyr kombineret med en puls på lidt over 220… - Det var en stærk oplevelse!
Jeg har læst bøger om svampebiologi, støvsuget nettet omkring kaktus-habitater og fået kæmpe mængder frisk luft i min søgen. Alt i alt, har de sidste par måneder givet mig et nyt perspektiv af livet. Kulturen omkring ”Peyote”, og den måde man i tusinder af år har anvendt psykoaktive stoffer på. Emner som menneskelig evolution, shamanisme, kulturudvikling og vores måde at behandle hinanden på.
Tak til alle for jeres indlæg og svar, pas godt på jer selv og god vinter!
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
