Nuvel, jeg vil ihvertfald forsøge
Jeg tror at hvis det er ens første gang i sydamerika, og endnu mere hvis du ikke har drukket ayahuasca før, er templet en forholdsvist sikker mulighed, ikke mindst fordi der ikke bliver anvendt natskygge og at alle de lokale behandlere er erfarne og engagerede mennesker med gode hjerter. Dermed risikerer du ikke at dø eller blive traumatiseret for livet. Nice.
Når du først lander i iquitos, kan det godt føles lidt skørt, din taxachauffør har en fætter som er shaman, og du kan bare komme hjem til dem og drikke en masse aya for en halvtredser, etc.
Det giver god mening at passe på dig selv derovre. I mine øjne er templets største plus at de har forbindelser til folk som ikke er charlataner.
Nu har jeg ikke været nogle af de andre steder der er nævnt. I sidste ende er det noget man må overveje nøje, både rationelt og følelsesmæssigt med sig selv.Det føltes rigtigt at besøge temple of the way of light for mit vedkommende (måske på grund af deres meget flotte website?) xD
Kan også se på deres hjemmeside at de har skiftet mange af deres healere ud, ihvertfald alle mændende. Det gør måske min pointe mindre gyldig, selvom jeg stadig genkender mange af kvinderne og mindes med smil
Derudover mødte jeg en hel masse andre rigtig dejlige folk derovre. Jeg har på fornemmelsen at der er en masse overordentlige dejlige mennesker der tiltrækkes dertil. Det var ihvertfald min oplevelse da jeg var der.
Det bekymrer mig at stedet bliver dyrere og dyrere. Jeg syntes sku det var dyrt nok for to år siden, men kan se at det er ved at blive (i mine øjne) helt urimeligt dyrt.
Derudover oplevede jeg et par rimelig tvivlsomme ting fra facilitatorene da jeg var der.
På deres hjemmeside står der at de er åbne for alle trosretninger og det ikke er en religiøs organisation. Alligevel oplevede jeg f.eks at en af facilitatorene spurgte mig om hvordan det gik, jeg begyndte at tale om hvordan jeg havde det ret ulideligt og ikke havde sådan specielt meget lyst til at være et menneske lige her og nu, hvorefter vedkommende formanende fortalte mig at det ville tage mig mange "liv" at bryde ud af død og genfødsels cyklussen. Nå. Tak
Jeg kan godt forstå at vedkommende syntes mantraer og yoga er the shit, jeg kan da også selv se charmen, men vedkommendes job var at hjælpe og vise forståelse overfor gæsterne, ikke udføre buddhistisk indoktrinering.
Endnu mere problematisk var det da en anden gæst blev meget syg.
Facilitatorene mente at hans symptomer blot var et tegn på at han var ved at ryste noget baggage af sig (the purge, med andre ord)
Nu er det sådan at det at få det enormt ubehageligt en gang imellem, fysisk såvel som psykisk, er ret normalt (og ligefrem ønskværdigt i nogle situationer) når du sidder ude i junglen og drikker ayahuasca lejlighedsvist.
Men i det her tilfælde havde ham fyren altså fået malaria. Og de ansvarlige ventede i over en uge hvor vedkommende ikke havde været i stand til at komme ud af sengen, før de fik ham testet, og dernæst sendt ind til iquitos for at blive behandlet.
Det var sådan lidt new age på den dårlige måde, det der forsimplede "everything happens for a reason, just trust in the universe, bla bla"
Derudover var jeg uartig og mødte en pige mens jeg var dernede. Altså, bare det at holde i hånd er et kæmpe no no, traditionelt set.
Det kan jeg på en måde godt forstå i retro perspektiv af forskellige grunde.
Ironien opstod da de truede hende (ikke mig, af uransagelig årsager) med øjeblikkelig udsmidning, på omkring samme tidspunkt som en af yoga instruktørene mødte en fyr og de flyttede ind på samme værelse.
Det lyder måske lidt småligt, jeg syntes bare det var ret mærkeligt at der var så megen forskelsbehandling.
Nu tror jeg også jeg har brokket mig nok
Det kunne have været MEGET værre, det synes jeg også er fair at bide mærke i.
Det var i sidste ende en dejlig oplevelse, og selvom jeg nok aldrig ville tage lige netop derned igen, så er jeg glad for at jeg gjorde det i sin tid, det har ændret mit liv på nogle underfundige måder
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
