Psychedelia.dk
https://psychedelia.dk/forum/

Cannabis og afhængighed
https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=1&t=52672
Side 1 af 1

Forfatter:  420KekIt [ 12 nov 2016 21:31 ]
Titel:  Cannabis og afhængighed

Som følge af legaliseringen af medicinsk cannabis i Danmark (med nogle forbehold, vel at mærke), så har jeg overvejet både min egen og venners situationer angående brug af cannabis og hvordan det passer ind i dagligdagen
Jeg ville ikke betegne mig selv som én med et højt forbrug (jeg ryger nok mellem 3-1 gang på en uge, og det synes jeg faktisk er lidt i overkanten), men jeg har nogle venner, som ryger næsten hver dag.
Alligevel virker de til at have styr på sit liv, i hvert fald på overfladen. De har både jobs, forhold og et forholdsvis positiv tilgang til livet. Der er jo også mange eksempler på både kendisser, youtubere osv. som har et liv hvor deres cannabisbrug fylder meget, og alligevel har succes.
Men havde man samme forhold til f.eks. alkohol ville mange nok betegne det som alkoholisme.
Selvfølgelig kan jeg godt se, at der er forskel mellem de to substanser (Det er der jo mellem alle "stoffer", så at sige), men alligevel har jeg svært ved at se nogen situationer, hvor et dagligt forbrug kan retfærdiggøres i den forstand, at det ikke er et misbrug, men blot en del af personligheden

Hvad er jeres tanker om dette? Er det en retfærdig sammenligning, jeg laver?

Forfatter:  QuaZ [ 13 nov 2016 01:42 ]
Titel:  Re: Cannabis og afhængighed

420KekIt skrev:
men alligevel har jeg svært ved at se nogen situationer, hvor et dagligt forbrug kan retfærdiggøres i den forstand, at det ikke er et misbrug, men blot en del af personligheden


Hvordan med kaffe som mange bruger til at vinde lidt mental og fysisk friskhed/energi og måske til at styrke koncentrationen? Eller de som er »diagnosticeret« med ADHD og som oplever positive effekter ved f.eks. ritalin, strattera eller adderall? Brugere af gigtmedicin, epilepsimedicin eller anden medicin?

Personligt brugte jeg cannabis dagligt i en lang periode, delvist som "selvmedicinering" fordi jeg oplevede en bedre evne til at koncentrere mig, målrette min energi, have større mentalt og fysisk overskud og generelt større dagligt velbefindende end når jeg ikke indtog cannabis. Fraværet af cannabis var imidlertid ikke forbundet med noget "negativt" udover en tilbagevenden til en eller anden "norm" hvor at jeg havde svært ved at koncentrere mig osv. osv.

Jeg tror vi skal være lidt mindre hurtige til at bedømme folks forbrug af forskellige substanser og hvorvidt at det udgør et misbrug eller om det er et bevidst valg om at påvirke normalt bevidstheden med henblik på at opnå noget bestemt. Jeg synes i hvert fald at vi skal være lidt påpasselige med om vi bare kører videre på den kulturelle opfattelse af »stoffer« som vi er blevet indoktrineret med fra barns ben.

Cannabis KAN mange ting. Det kan både være sløvende og være med til at stjæle motivationen væk fra folk, men det kan også være alt det modsatte. Og uanset hvordan det virker for den enkelte, så er der helt sikkert nogle andre psykosociale eller socioøkonomiske faktorer der er værd at kigge på inden at vi skyder skylden for en bestemt adfærd på en sagesløs plante ;-)

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/