Hej synthaiz. Jeg vover at tilføje mig koret her i tråden.
Citat:
Jeg er jo ikke helt sikker på, at det nødvendigvis var et angstanfald, selvom det nok højest sandsynligt var det
Ud fra det du beskriver vil jeg så godt som garantere for, at det var et angstanfald. Det er et arketypisk eksempel. Men du kan bare beskrive oplevelsen uden at nævne stofindtag, masser af folk oplever det samme i ædru tilstand og render til lægen med det, på daglig basis vil være mit sjus.
synthaiz skrev:
I har nok ret i at det var et angstanfald.
Jeg vidste bare intet om det og især ikke at det kunne være så voldsomt.
Dét med at jeg ikke havde kendskab til sådan et anfald, var nok også med til at gøre jeg gik endnu mere i panik, hvilket gjorde min situation endnu mere ubehagelig.
Jeg har lidt af angstanfald i nogle år nu, og jeg kan sagtens huske min første panikangst, da jeg ikke anede, hvad det var. Jeg troede også 1) at jeg enten var blevet sindssyg, eller 2) at jeg var ved at få hjerteanfald eller slagtilfælde. Når man får en bevidsthed om, hvad det er der sker, bliver det noget lettere at håndtere. Men angst er som nævnt i tråden en meget irrationel tilstand, og det er så godt som umuligt at stoppe det dødt, når man først er oppe i spidsen. Man må vente til det stilner af sig selv (og det gør det, kroppen kan kun skyde så meget adrenalin/stresshormoner ud).
Man lærer dog med tiden de små signaler, der leder op til, så man kan 'stoppe det' før det udvikler sig. Men det er meget subtile signaler man lærer, når man bliver fortrolig med det, og de første man får angst ser man det nok højest sandsynligt ikke komme og har en oplevelse af at blive kørt over af et tog. Lad os håbe, at det var et enkeltstående tilfælde, og at du ikke kommer til at skulle blive så fortrolig med det her.
Mit bedste råd til dig lige nu, er at holde en lang pause fra rygeren. Mine første angstanfald var i forbindelse med stoffer, og jeg var ungdum og naiv og blev ved med at tage mere og mere, indtil jeg ikke kunne tage et sug af en pind uden at få pulsen til at gallopere.
Får du sovet nok, går du og føler dig stresset for tiden, spiser du næringsrigt? Det er alle sammen faktorer der spiller ind ifht angst. Det er jo mere eller mindre en landeplage (fra studinen til håndværkeren og kontorchefen) og ud fra min erfaring er det især en stressfyldt hverdag og en halvskæv døgnrytme, der er syndere i forhold til at nære en sovende angst.