#OPDATERES IKKE LÆNGERE#
De fleste af mine planter er døde, da personlige forhold gjorde at jeg ikke var opmærksom nok på dem. Og dem der ikke døde er i fosterpleje hos en ven.
Jeg har valgt ikke at slette hele dette skriv, da det måske kan komme andre til gode i fremtiden.
Senest opdateret d. 11 Februar - 2017Nyt grow! Erythroxylum Coca var. Coca 25 frø fra Holland plantet d. 29/10-2016
Erythroxylum Coca var. Coca er den art af koka planten der har det højeste indhold af kokain alkaloider. Disse frø er købt hos en meget pålidelig forhandler i Holland, og der er i min verden ingen tvivl om autenciteten.
I forhold til dyrkning er de vigtigste ting:
-Brug ALTID demineraliseret vand eller omvendt osmose vand
-En temperatur imellem 20 og 30 grader
-Høj luftfugtighed (+50%)
-Valg af jord
-Plant ALTID frøet med den spidse enden lodret nedad.
-Plant ikke frøet dybere, end 0,5 cm fra frøets top til jordoverfladen.
-MAX 14 timers lys pr døgn. En koka busk har ikke godt af mere end 14 timer.
Hvis man ikke ønsker at gå "ALL IN" på jord kvalitet, kan en ganske almindelig pose "Middelhavs jord" som er rig på ler og jern, hvilket er vigtigt + en lav pH værdi bruges. I realiteten kan en hvilken som helst jord med en pH på under 5 bruges. Den blandes op med perlit i forholdet 80/20.
På nettet er de mange steder hvor de anbefaler "Amazonian remix soil" til koka planter. DENNE JORDBLANDING VIL JEG IKKE ANBEFALE. Dette skyldes at den holder for godt på vandet, og derfor ender planten med at stå med våde rødder, og det er en af de ting som absolut ikke må ske!
MEN! hvis du alligevel vil forsøge dig med denne jord er opskriften her:
Sådan laves "Amazonian Remix Soil":
Alt afmåles pr. volumen, altså f.eks. med et liter mål. Afmåles IKKE efter vægt!
-40% Løs kokos jord fra pose. uden de lange fibre
-30% Akadama 2-5mm. (kan KUN købes i bonsai butikker)
-10% Kiryu 2-5mm. (kan KUN købes i bonsai butikker)
-10% tørvesmos / tørvstrøelse eller spagnummos, som klipppes ud i ca 2cm stykker. IKKE den variant der er presset sammen til en hård plade
-5% Kanuma 2-5mm. (kan KUN købes i bonsai butikker)
-3% Vfg kompost. Alternertivt kan Worm Humus/ Worm Castings kan også bruges
-2% Lavasten eller pimsten 2-5mm.
Alt dette blandes grundigt sammen, og nu er du klar til at plante dine frø!
D. 29/10-2016:

25 Erythroxylum Coca var. Coca frø, vacuumpakket med ris.


Småsten ligges i bunden som dræn

Potterne fyldes med jord optil ca 2cm fra toppen

Frøene placeres med den spidse ende nedad

Frøene dækkes til med 1-1,5cm jord, og oversprøjtes med omvendt osmosevand eller demineraliseret vand, indtil vand kommer ud i bunden af potterne. (1-1,5cm jord har senere vist sig at være for meget. Fremadrettet anbefales 0,5cm)




Lys er ikke nødvendigt i denne fase, så i mit tilfælde er de stillet ind på en hylde
En varmemåtte ligges under drivhuset og indstilles med en timer, sådan at temperaturen konstant er på 23-25 grader
OPDATERET D. 22/11:
Jeg frygter at frøene er døde, og derfor har jeg pillet 2 frø op. Der er ingen tegne på spiring. Jeg tager de 2 frø og maser ud for at se indmaden, som gerne skulle være grønlig. Indmaden er hvid, som et vådt korn. Alt tyder på at frøene er døde..
Jeg lader frøene stå 1 måned mere, inden jeg smider dem ud, bare for at være sikker.
OPDATERET D. 24/11:
Endelig er der sket noget!!

2 frø er kommet op efter næsten en måned

OPDATERET D. 11/12:
Kort efter min sidste opdatering kontaktede jeg den person jeg har købt frøene af, og brokkede mig lidt over at der ikke var kommet flere op. Han forbarmede sig over mig og tilsendte mig 11 forspirede frø kvit og frit, som jeg modtog 3 dage efter med posten, og straks plantede. De blav plantet d. 26/11-2016. 5 af dem blev plantet i såkaldte jiffy pellets, og 6 af dem plantede jeg på samme måde som de første 25 frø, dog med strenge instrukser fra sælger om at gøre jordblandingen våd INDEN frøene plantes, da Amazonian Remix jordblandingen har en tendens til at "pakke" sig selv meget hårdt hvis den vandes efterfølgende. Og da Coca frø er meget skrøbelige og vokser omvendt af mange andre frø, ved at skyde frøskallen op igennem jordskorpen, skal der ikke meget modstand til, før at frøet ikke bliver til noget.
I mellemtiden har jeg også valgt at tage en gammel akvarie lampe med et sylvana grolux rør i og ligge oven på drivhuset. Lysstofrøret er forbundet med timeren til varmemåtten, på en måde sådan at temperaturen konstant holder sig imellem 23 og 25 grader inden i drivhuset.






Som det ses på de 3 ovenstående billeder, kan de skrøbelige coca frø have besvær med at komme op igennem selv noget så blødt som en jiffy, hvis de er plantet lidt for langt nede.
Konklusionen er fremad at det derfor er vigtigt ALTID at plante frøet med den spidse ende nedad og med ikke mere en 0,5 cm fra frøets top, til jordoverfladen, da dette burde sikre optimal spirrings mulighed. Derudover vil jeg i fremtiden forspirre alle mine frø i jiffy pellets og derefter plante dem om i urtepotter.

OPDATERET D. 15/12:

OPDATERET D. 6/1-2017:
Ud af de 25 frø jeg startede med, er kun 3 blevet til noget. Dette skyldes forkert spirrings teknik fra min side. Og de 11 forspirrede frø jeg fik tilsendt gratis, er alle kommet op og har det godt

Derudover har min største E. Coca var coca, som jeg i sin tid byttede mig til hos en ven, fået sin første blomst!



Smider også lige nogle billeder af mit setup som det er nu:


OPDATERET D. 11/2-2017:

Det er nu tid til at plante om i en potte
Jeg er blevet rådet af flere til at skifte over til noget nyt jord, da amazonian remix jord har det med at blive for tung og fast i det lange løb. Med tiden vil en sammenligning vise om denne nye jordblanding er bedre end Amazonian Remix

1 Liter perlit, 5 liter Pokon kaktus jord, 5 liter Pokon bonsai jord og 200ml Plagron Supermix. Som udgangspunkt bruger jeg kun denne jord fremadrettet.


Derudover har jeg rykket lidt rundt på tingene, så der er mere plads inde i teltet
OPDATERET D. 16/2:

19 Blomster

Jeg har krydsbestøvet alle blomsterne med hinanden ved hjælp af en lille pensel. Jeg er ikke klar over om en Koka busk er selvbestøvende, eller om der skal bruges minimum 2 buske. Men jeg krydser fingre
