Hej Psychedelia!
Jeg har forgæves browset Psychedelia igennem for, at få svar på min nuværende udfordring efter hash stop - håber nogle har erfaringer med lignende og kan være behjælpelige.
Siden d. 23. december har jeg ikke røget hash, og har forinden været storforbruger og røget mellem 3-9 joints (1,5-4,5g) om dagen, afhængig af om jeg har været på arbejde eller ej. Det har så været lagt på hylden siden da, eftersom jeg har købt min første bil og ikke ønsker at miste mit kørekort (IGEN), eller bilen for den sags skyld - selvom der vist skal mere til end at blive knaldet i en hashrus.
Utallige gange (+10) har jeg forsøgt at ligge rygningen på hylden igennem de sidste 5 år, og hver eneste gang har jeg, efter en uges tid når svedturerne og den manglende evne til at falde nogenlunde hurtigt i søvn er forduftet, haft ryggen mod muren mht. stabil søvnrytme. Efter omkring en uges tid uden rygning oplever jeg, at jeg vågner et par timer efter jeg er faldet i søvn af drømme - ikke nødvendigvis mareridt - men drømme der centrerer sig om mig, og som kan være irriterende at være i, og som jeg bare ønsker at komme ud af. Jeg tænker ikke jeg behøver komme inde på konkrette scenarier, men det er altså sjældent deciderede mareridt.
Ligger jeg mig til at sove lige efter jeg er vågnet, finder jeg mig ofte i den samme drøm igen lige efter, så derfor er jeg begyndt at rejse mig og ryge en smøg, også kan jeg sove igen. MEN, så efter en time eller to ryger jeg ind i en ny "irriterende" drøm, og det forstyrrer min søvnrytme så afsindigt meget, at jeg efter at have sovet sammenlagt 8-9-10 timer, er så kvæstet når jeg vågner og dagen starter, at jeg går og gaber en 1-2 timer efter jeg er vågnet og føler mig fuldstændig udmattet og træt i øjnene, som havde jeg røget dagen inden. Det er især en udfordring på arbejdet.
Mit spørgsmål lyder på, om nogle har lignende erfaringer og et eventuelt estimat på hvor længe, at denne karrusel vil fortsætte? Man har jo næsten mest af alt bare lyst til at ryge igen, men det går jo heller ikke.
Snakker vi 3-4 uger eller kan det fortsætte flere måneder - får det en ende :O? Håber på at høre fra nogle der har haft lignende oplevelser og har en idé om hvor længe man er i dette.
På forhånd tak!
|