Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 28 maj 2020 17:03


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 315 indlæg ]  Gå til side Foregående  1 ... 12, 13, 14, 15, 16
Forfatter besked
 Titel: Re: Digte
Indlæg: 26 apr 2017 21:09 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 24 apr 2017 23:17
Indlæg: 13
I går mødte jeg den nu genvundne stemning
Og gav den en intens velkomst
I dag lavede jeg benspænd for efterfølgende at fjerne dem
Og følte friheden kærtegne mine sanser
I dette øjeblik skriver jeg digtet med stjernestøv
Og kigger ud på den kosmiske vildmark
I morgen benytter jeg mig af bevægelse
Og regner blot tid for værende vejledende


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Digte
Indlæg: 27 apr 2017 05:23 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 27 feb 2009 19:21
Indlæg: 1379
imorgen står dagen på officiel diagnose, af helt andre grunde har jeg sat mig for at skrive en glose
indre barn skriger, med alkohol jeg fortier, på den anden side befrier, for så at forblive hvad jeg knap endnu kan beskrive
lys for enden, lang vej endnu, tanker om medbestemmelse bliver slået itu
den jeg er blevet, fortalt at jeg er, har ingen betydning, blot et forsvar for at skabe forskydning
alt der skal til, sker af sig selv, held, og at sætte styring på hæld, stå i gæld til sig selv, kvæl, bæl, tæl, til nul, bål, hul, jeg har gravet, forbrænding af kul
giv til din næste, den er for varm,
at holde selv, mor, far, fri bar til kram, og skam-mæ-culotte

_________________
Tilgiv Tilbliv


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Digte
Indlæg: 28 apr 2017 22:07 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 24 apr 2017 23:17
Indlæg: 13
Jeg sidder og lader tankerne overhale pøblen med astronomiske længder
Jeg oplever ordet progressiv behandlet negativt
Jeg støder på tiltagende folkelig verbal fjendtlighed
Jeg tager stor afstand fra inkompetente undervisere
Jeg står ved mit i andres øjne forskruede livssyn
Jeg står fast
Jeg står fast
Når jeg ikke stiller mig tilfreds med menneskelig passivitet
Når jeg modargumenterer perfide postulater
Når jeg modarbejder middelmådighedsdyrkelsen
Når jeg undlader at mærke inden i mig selv imens
Jeg sidder og lader tankerne overhale pøblen med astronomiske længder


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Digte
Indlæg: 29 apr 2017 04:02 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 29 mar 2006 02:27
Indlæg: 4883
Jeg oplever stædighed og arrogance
En ringeagt overfor mennesker jeg ikke forstår
Som jeg ikke prøver at forstå
Skyklapper der peger mod egen navle
Imens jeg panisk forer
Mit hårdtoppustede intellekt
Og tænker tanker en hver idiot har tænkt.


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Digte
Indlæg: 29 apr 2017 10:02 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 24 apr 2017 23:17
Indlæg: 13
En malciøs skabning med mindreværdskomplekser
Kanonerer komatøse verbale vådeskud
Imens idiotknappen eskalerer
Fra egen elendighed vedkommende forgæves prøver at abstrahere
Og føler sig truet som enhver opblæst idiot


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Digte
Indlæg: 29 apr 2017 13:45 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 29 mar 2006 02:27
Indlæg: 4883
:D Markant bedre digt end dit forrige.


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Digte
Indlæg: 29 apr 2017 14:45 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 21 mar 2013 19:34
Indlæg: 390
Plukker i skoven du ukendte svampe?
Lad da først lillebror smage derpå.
Dersom han dør under skrigen og krampe,
da bør du selv lade svampene stå.
Og sker der intet med den lille?
Tja så gik den portion svampe til spilde.

- Poul Sørensen

_________________
Lov og ret er et net
med så sære masker i,
at de små hænger på
og de svære slipper fri.


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Digte
Indlæg: 01 maj 2017 05:46 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 27 feb 2009 19:21
Indlæg: 1379
^Stille og rolig, pænt køligt.

_________________
Tilgiv Tilbliv


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Digte
Indlæg: 18 dec 2017 19:20 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 24 apr 2017 23:17
Indlæg: 13
Jeg vandrer ved det store verdenshav
Og nyder dets organiske penselstrøg
I udkanten af en psykedelisk skov
Der smiler med gulgrønne tangenter
Jeg fyldes med vitalitet
Og inhalerer intenst solens tentakler
I en symbiose af eufori samt undren
Som afspejler sig i Nordatlantiske visioner
Vi skal tilbage til mennesket
Vi skal tilbage til drømmene


Carsten R. L., 2017.


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Digte
Indlæg: 19 dec 2017 05:08 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 11 mar 2010 13:47
Indlæg: 2383
Geografisk sted: Kolding
Ikke så meget et digt, men nærmere en rap tekst jeg skrev for noget tid siden og har været for doven til at indspille.

det perfekte menneske, du ved jeg ender det,
jeg fixer natskygger for at trippe uendeligt,
(spilder) 029, ægte 7 12 10
feedback og støj, så kan ingen høre mig skrige,
AT jeg er et crackbaby kælderbarn, en uønsket frekvens,
uden form og fokus, 0 intelligens,
så nu ryster jeg og sveder, det er den sidste konsekvens,
når jeg spilder min eksistens, i den samme sekvens

hver time i mit døgn, har kun brug for en ting,
jeg ryster og jeg sveder, mit liv går i ring,
hver time i mit døgn, har kun brug for en ting,
jeg ryster og jeg leder, mit liv er ingenting

for stimulanser var mit kald så depressanter blev mit fald,
jeg flygtede fra en anstalt, så jeg ku spytte asfalt
ingen værdi, kun et halvt tal,
og stofferne de giver mig snart et krampeanfald,
så frekvenser og venner var mit eneste valg,
men der var ingen garanti, på menneskeligt affald,
så jeg må give afkald, tage noget afstand,
men jeg er alt for arrogant, til at kontakte min fucking bagmand,
men du fandt, det der bandt, så når vand er lig med sand,
er der ingen vej tilbage, jeg er spild af proviant

hver time i mit døgn, har kun brug for en ting,
jeg ryster og jeg sveder, mit liv går i ring,
hver time i mit døgn, har kun brug for en ting,
jeg ryster og jeg leder, mit liv er ingenting

_________________
Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 JEG HADER MIN FORSTAND, SÅ JEG SNIFFER HVAD JEG KAN Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Digte
Indlæg: 08 jan 2018 23:26 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 24 apr 2017 23:17
Indlæg: 13
Jeg svømmer i mit introspektive
Ocean
Ordene opsamles
Og opgraderer objektiviteten
Omfanget omdannes
Organisk
Imens den livsbekræftende brusen vibrerer
Jeg nyder synonymet for suppe
Kroppene
Konstruerer kulissen
Kosmiske kamille kys
Komponerer klitoris'
Knitren
Idet vi forenes i ekstase


Carsten R.L.


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Digte
Indlæg: 07 feb 2018 13:19 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 24 apr 2017 23:17
Indlæg: 13
Vild Som Vinden huserer
Havtorn lufttørres til højre
Evigheden er alle steder
For hjemmeboende Marsmænd forsinket


Carsten R. L.

-----------------------------

Portalen åbnes til faktionens verden
Din næse indånder øjeblikket
Frisk som nymalet kaffe
Differencen nærmer sig
Duften er nu pikant samt sensuel
Brændte mandler møder blomster

Destinationen er stadig ukendt
Endorfiner trives i naturen
Harmonisk som Casanovas harem
Euforisk oven på søgen efter sandhed
Smagen er blød og solfyldt
Blå vindruer på flaske

Revolution bliver skabt mentalt
Sanserne fodres med nuancer
Abstrakte som violet neonlys
Rav brændes i et lille rum
Med en meget stor tilstedeværelse
Beluga kaviar på æggemad


Carsten R. L.

----------------------

Genskabelse af genialiteten
Fundamentet fornyes
Processen med kompositionen
Galaktiske nuanceringer dannes
Filosofien bag fantasien
Landskabets symbolik udforskes
Bryd banale barrierer
Og nyd rejsen


Carsten R. L.

----------------

Ekspressionisme dyrkes excentrisk
En fortabt søn af fraktioner
Surrealisme sætter sine aftryk
Gravitation mod det ukendte
Hypotesen kan redegøres
Præmisserne er af fysisk-kemisk karakter
Rejsen gengives i disse fremtidige hieroglyffer
Fænomenet er udødeliggjort


Carsten R. L.

------------------------------

I vindueskarmen opflammer vægen
Som gradvist skærper sanserne
Da den fusionerer
Ildtungen danser flamboyant flamenco
Imens ”Made In Nepal” omfavner min overkrop
Energierne oplever samhørighed
Og indvilliger i en symbiose
Tilstanden jeg hensættes i er euforisk
Idet vinter vandrer mod forår


Carsten R. L.

------------------

Du har oplevet mig
I en kosmisk ursuppe
Da grundstofferne blev skabt

Jeg har opslugt dig
I et sort hul
Da en supernova hyperventilerede


Carsten R. L.


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Digte
Indlæg: 25 maj 2018 14:16 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 25 maj 2018 03:01
Indlæg: 1
Geografisk sted: pacing haste eternal escape, never looking back
dagbogsside skrevet til digt, fra korrespondance med penneven


Citat:
Went out last night into town, seeking out midnight mishaps, hoping to run into someone I might know to lure into a relapse. Anyone really - but there were no-one out and about, a huge disappointment leaving me feeling sad and then silly, having gone out a stimulant-induced nocturnal, looking for trouble after sundown. My inner animal now out aloud, with the inflated ego's esteem and a runaway drive, leaving me no-longer earthbound, but flying over the town, scanning the crowds for friends waiting to be found. Landing outside one of the many dive-bars around, to search for fellows relieving anxiety and memories with liquids ranging transparent gold to the darkest of brown. A taste of bitter leaving sensation of numbness, subtle pleasure, easily provoked feelings of aggression increasing round after round. A numbed frontal lobe making ethics and morals diminish, turning humans into cavemen by organic solvent-induced regression, grunting, pissing themselves, swinging out on impulse, now neanderthals incapable of any forward steps toward transcendence, invalid is now any previous evolutionary steps of progression. The lowest stage in the pyramid of surviving essentials; the unconscious psychological means ensuring functionality fundamentals, a premise for climbing further up a ladder to fulfillment leaving it perceivable; living for anything other than eating, fucking, sleeping and breating, a life attractive and now achievable. The bars per inhabitant ratio of my hometown is outright outrageous. They call this city "Paris of the North" - real talk from the observations of a child from the underground with a fond stimulation-bias . Danes being so withdrawn the pro-alcoholism mentality a real deal and the enablers unconsciously pressuring and flirtatious. Before entering I ask a someone smoking for a cigarette. Smoking over a pack a day since 13 and always running out in the early evening, I developed a valuable asset. Got the act of obtaining cigarettes from strangers down to a science of a low-life heathen, the request blatantly intrusive, shameless and without regret, not a single fuck given. It's a game and the highest return rate is by asking; "hi, can I smoke one of your cigarettes?" covering up your agenda with a masking, the tone of a poor addicted soul, wheezing, about to die and rasping. It works around 85% of the time, the data collected by I, the guy addicted to combustion and conversion of plant matter into ash. When it fails, the target usually go "sorry, only one left" faking the number of nails in his stash. Both the beggar and the rich man know it's bullshit, but it's said to avoid the awkwardness of plain regection, making the beggar feeling guilt for the request that harass. The resulting energy given the cheapskate, unwanted and long it lasts. The raised eyebrows induce in him, a shrug, a smug and making I the beggar lose hope in humanity, just for asking the upper class, leaving the beggar obvious he is the unwanted, unwashed and easily discarded human trash. Success of the beg, I obtain one in delight and sit myself in far back room of the bar alone and without buying a single thing. Having already used all my money on impulse inhibition, the dopamine medicine and a Tinder subscription. The four half-liter Monster's getting me up in the morning and the utility bill, as my roommates gave the final warning. Check the phone for people still up at this hour to call. All of the acquaintances reached out to, are either about to fall asleep or not responding at all. Sit there for a little while reading while awaiting replies. I look up and two chicks are entering the backroom I by myself is sitting in, giggling and whispering loudly as they approach, better get my act together or they are surely in for a surprise. They ask me my name and what I am doing in here alone, little do they know my agenda of seeking out the wildest personalities ever known, out in the town totally on my own. They are obviously intoxicated, guess they are high-school seniors, loud and to my surprise no-way intimidated. I can tell which of the high-schools in town they are from just from stereotyping their appearance. They tell me their friend - pointing toward a table in the other room - thinks I'm cute and they ask I want to go brighten her night with a warm smile, insight and empathetic tangibility, the wisdom naively evident in my verbally orchestrated coherence. While the request was surprising and flattering, I still can't grasp why the hell she would perceive me attracting at all. I'm not going to sugar-coat it though; I'm above average in the looks-department, were it not for my chronic use of fast, fly, dirty, now dry powdered go-go, from a never-ending fountain of supply. Used to look fine, functioning with a halo of healthy glow. Another time, another era where things were simple, I was innocent, beautiful and not fucked up beyond all repair. The feeling of waking up looking into the garden being suddenly aware - of grass covered in the winters first snow, birds feeding of your fathers show of heart year after year, walking out on the porch and feeling the cold, exhaling now visible air. But in the current state of affair? No way my dude. Look like death, if death was still alive, walking the earth in despair. With the great haste I have been travelling through the days and nights and days again. Has left its marks and clues for the other part to perceive and guess, the drug of choice ruining this poor bastard, leaving him a human less and less, the absence of his soul, wondering were it went, in a bar alone with no-one to relieve him of his distress. I was alright not long ago or at least it didn't shine out of me to show. An estimated 10 kilo lighter and 10 IQ points more slow. Unnaturally pale with contrasting dark circles from eyelids sagging below, obvious shining bright at one time, but that was a long long time ago. Without remorse for the consequences, the self-medication essential said to myself, hoping it would make me sleep at night. Comfortably on a reinforced web of self-directed lies, but kept awake hours to days at a time, not realizing the time growing wings and it away it flies. - Until visited by entities evident in the periphery of the eyes, before alone by myself in solitude of euphoria, now infiltrated by shadows triggering psychosis, reasoning now with irrational paranoia. Losing ability to differentiate between real and what products of the exhausted consciousness, the perceived notion of persistent observation by an unknown audience. Now to contemplate the plan to make haste and escape, the shadowpeople sharing the hidden truths of life, no one living was meant to hear, ideas not meant to digest, information so fragile and delicate, it requires protection from those out for my arrest. Needing to find the room broadcasting the transmission of my mind and body to the rest. Find to destroy audio and video of the trusted truths my mind was blessed, with the knowledge gifted me, the mission initiated with courage filling the heart residing in my chest, this will be the final test. Take whatever is left, a big one for the agility and strength, proceed to ingest, set out the quest, reaching the end of the street and feel something sharp in my breast, seems they got me finally got me, check my pulse then proceed to die from cadiac arrest


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Digte
Indlæg: 19 jun 2018 17:02 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 24 apr 2017 23:17
Indlæg: 13
Ved genkaldelsen af
psykedeliske sandslotte tage form
sitrende neonkys på øreflippen
en berusende ballet fortsættende ned ad ribbenene
forsvinder hendes glubske alter ego, midlertidigt

Hensat til ukendte solsystemer
plasmagrønne rumsøer med opadgående vandperler
kosmisk penetrering i metanregn
som en nymfe hungrende efter mere
lever hun livet i stedet for at simulere det, midlertidigt


Carsten Reenberg Lovmand, juni 2018


Top
 Profil  
 
 Titel: Re: Digte
Indlæg: 17 maj 2020 12:21 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 27 jan 2010 22:54
Indlæg: 167
Her er noget jeg skrev kl 03.37 på en søvnløs nat

Tænker tunge tanker
og bakker baglæns genem dårlige minder
mens mit hjerte banker så hårdt at jeg kan mærke pulsen slå i tindingen
og mens tid forsvinder, forsvinder jeg væk fra nuet og ind i hovedet


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 315 indlæg ]  Gå til side Foregående  1 ... 12, 13, 14, 15, 16

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team