Psychedelia.dk

Et digt er kunst. Også selvom skaberen af det er opdigtet og beskrevet som værende bindegal og a-social, med en trang til at gø efter folk han finder generende. Nundleberg, the Barking Poet of Feckleton. Nundleberg blev, tre dage efter han skrev digtet, ramt i hovedet af hvad man mener var en mindre meteor.

Det burde nævnes, at det var under én af mine absinthe-perioder jeg fandt digtet. Jeg fandt det uhyre morsomt og fascinerende og gemte det med det samme for at senere tage det op til diskution i en engelsk lektion på Center for Medie og Kommunikation i Roskilde. Det var gået mig rent forbi, at det var skrevet af en opdigtet figur fra en fantasi verden, men heldigvis kendte ingen til denne, og hoveddelen af klassen var generelt ikke på noget tidspunkt interesseret i diskutioner eller undervisningen.

Digtet, 'The Flying Rock'
Flying rock up in the air.
Flying high without a care.
I see the rock and I ask why.
I do not believe that rocks can fly.

The flying rock, he heard me too.
Thought a bit and said, 'OH POO!'.
'Cause rocks can sit but never fly.
So the flying rock fell from the sky.

The flying rock fell to the ground.
Like a missile it fell down.
The flying rock fell on my head.
Which really sucks, 'cause now I'm dead.

Vi fik en nogenlunde diskution ud af det (min lærer og jeg har før diskuteret spådomme), men jeg har endnu ikke informeret ham om den frygtelige sandhed.

'Failure is unimportant. It takes courage to make a fool of yourself.'
-Charlie Chaplin