Mit Fængsel Mit Jeg
Bag denne skal af øjne - gemmer jeg mig Altseende vender jeg mig i min vugge, lyset Observerer en verden, bygget op af sten, skabt til liv Stenen inde i os - stenen omkring os - urokkelig
Kæderne fra mit hjerte, spændes op, strammes til Kan jeg føle hvad det er, kan jeg vide hvad det er? En illusion, frygt, kærlighed - intet, ligegyldigt. Er jeg født til at dø, født til at leve, død for at skabe?
Forsøger at glemme hvad jeg er, hvad jeg blev!! En evig rejse, imod mit indre - en rytme - et håb.... Skyerne over mig - et frosset billede - et andet sted. Denne skal af øjne - gemmer mig - glemmer mig!
-
Til Tiden, Dengang
Samlet, forskellige, flyvende, forfaldende, forsvindene Ser samlet på tingene, svingende, melankolsk tvingende Bombet med neuroner, psykotiske æoner - dræbende positroner Kedsomhedens elektroner, skudt ud af sympatiens syndromer
Trampet til døde, landet ligger øde, et vådeskud, til den døende Ligegyldigt lykkelig - frygteligt, vil tilbage, for at smage, snage Snakke - Tage til takke, med minder som svinder, fra dengang Underdrevet overdrev, tiden drev, lad os lide, ude at skide....
Lad os se hvad du kan se, imellen denne kroniske LSD, lad det ske. Måske det hele, det samme, tidens klamme ramme, nedtur - optur. Rus - Konfus, direktørens hus - stjerneskudet måler mit sus....! Statisk synkronitet det er for sent, lad mig glemme hvad vi har set.
Optur - Nedtur, Tag med på trampe-tivoli tur, se på dit ur - DIN tur Giv mig et alternativ, skrevet i kursiv, et led i menneskets stativ. Banalt - direkte MDMA kanaliseret, eksorseret, kultiveret. Gå ned med et brag, tag det bravt - om tiden dengang, siger det endnu engang
-
Levende Død
Fanget udenfor, blødene indeni! Eksistens, fanget i mit hjem, sammen med hvem? Få hva du kan tage, ender med du sidder alene, mørke dage! Som kapitler i en bog, føler sig fanget af sort sorg.
Føles levende udenpå, døende indeni Smerte, fanget i mit hjem, pågrund af hvem? Lyt efter hva du kan tage, så du ikke sidder alene, på mørke dage. Indeni mit hjerte, tåles der ikke mere smerte.
Føltes rigtigt udenpå, født forkert, indeni! Karma, fanget i mit hjem, stolte på hvem? Tro på hva du kan tage, måske du ikke ender alene, mørke dage. Som tanker i min hjerne, føler jeg mig væk fra min kerne.
Fanger mig selv udenfor, efterlader mig indeni. Levende, fanget i mine tanker, hvor lang tid mer? Fik hvad jeg ku tage, sidder alligevel alene, på mørke dage. Som en motor, sætter jeg i gear - gider snart ikke mer!
|