Psychedelia.dk

Skrevet: 12 aug 2007 23:19 Emne: Sensommer og frygt for "de fremmede"

--------------------------------------------------------------------------------

Ser sommerfuglen slå med sine vinger
Ved dette prægtige syn vækkes minder
Dens løfte om sommeren smillet bringer
Slap nu af ... måske vi hinanden finder

Næsten positivt, men smutter ved måsket'et i sidste linje, men en eller anden dag, så lykkes det vel.



-------------------------



Dæmoner

De kommer jagende
ud af intet
alt åndede fred
roen lå som et beskyttende lag af nyfalden sne

ORD MØRKERØDE AF GALDE
FLYDER OVER
FLÆSER DIN SJÆL
JEG BIDER EFTER SPØGELSER
DER FORLÆNGST ER BORTE
MINE TÆNDER ISTEDET DIN SJÆL FLÆNSER

Mørkets floder drukner mit sind
sort - hvid
mørkerødt blod drypper fra den blege hånd
hånden som engang svang leen
er nu faldet for den samme
tiden går itu
solen bliver
stille



-------------------------


Spejlet


Når månen skinner
ofte jeg mig ved mit spejl finder
ansigtet der i er for mig fremmed
mon det er en maske jeg har lånt?
Med tiden opdager jeg
spejlbilledet er mit eget.
Finder ud af ....
jeg har været væk en tid
udenfor egoets kotrol
bare flydt med strømmen
ukritisk og selvvittig.
Står ved spejlet
aner den undertrykte smerte
de spilte chancer
den tabe tid.
forlader spejlet
mister mig selv
Mister kontrollen
Flyder langsomt ud i natten
uden nogen tanke om dagen som kommer.


------------------------



Kernen



Jeg søger
Famlende er blind
Hjælpeløs
Forvirret
Altvidende
Uden egen mening
Fællesskabet blænder
Alene ser jeg en siluet mod månen
Er det kernen?
Magien brydes
Ensomheden forstyrres
Kernen spaltes
Et uendeligt antal af facetter
Gamle masker
Nye kompinationer
Silueten glemmes til næste gang magien tager over
Gang for gang blever den tydligere
Måske alligevel jeg
er et menneske .......


--------------------------


Drøm eller virkelighed ..........



Ulven den kalder
Lokkene toner stiger mod månen
Fuld og rød som blod fra uskyldige
Mod flokken jeg drages
Ser på fra mit skjul - tvivlen rammer
Vil jeg løbe med flokken?
Ulv er jeg ikke
Menneske var jeg

Nu er jeg todelt
Månen befaler
Slip dyret løs
Dræb dine fjender, stemmen hvisker
Lokker
Lover
Under månens blege ansigt
Smurt ind i blod fra aftens ofre
hyler jeg med flokken

I et nu er jeg tilbage
Drømmen forsvundet
Ofret er mig selv
Kender ikke spillets regler
Bundet på hænder og fødder
Taber jeg igen
Jeg kæmper mod drager
Som engang én gjorde mod møller





--------------------------------------------------------------------------------

Under jorden (hviler lars - in loving memory)
(1972-2002)


Smadret og begravet
Lukket kiste
Ormene kan intet stoppe
Regnen fra sensommerens ansigt
Kisten kolapser
Endelig
Lakke sættes fri

Jeg mærker jorden synker sammen
Det kan ikke være virkelighed
Et mareridt i solen
Fire år er gået
Sjældent har vi været tættere
Et tegn?

Overvældes af skyld
Længes efter musikken
Intet kan stoppe regnen
Syndernes forladelse
Evig løgn
Bliver til en syndeflod af tårer

Tanker strejfer bevidstheden
Billig kiste?
En knust krop
Svinder den mon hurtigere?
Flytter mit hjerte og stenene omkring det
Fortiden indhenter mig - husker hullet

------------------------


Av


Levede lykkelig indtil livet løb fra os
Døden knuste sig vej ind i vores verden
Intet kunne omgøre det der skete
Den sorte rytter havde budt til dans
Tilfældighedernes dominans herskede
Terningerne var kastet
Slangens øjne så blind ud i mørket
En sjæl skulle med
Med den sorte rytter som passager
Leen blev svunget
Blodet isnede
Livet frøs fast i et lydløst skrig
HVORFOR HAM?

-----------------------


Farvel


Stille stille i en sten
bliver mit navn ridset ind
tankemyldret forstummer
min opfattelse af verden forsvinder
jeg bliver til minder


----------------------


nu

Intens tomhed alene oplever jeg drømmen om og om igen
Hjernen sat på autopilot styret af kaos
Amok går jeg hjem fra følelsernes land
Blir livet aldrig andet end nu?
Hvad nu hvis døden er nu?
Jeg trænger til at efterlade mig selv lige nu
Gå en cirkel og se om den er blevet rund
I zigzag jeg falder i søvn
Drømmens ovale form opsluger mig


-----------------------------



Bevidsthed


Jeg rejser mig hurtigt
for mine øjne danser stjerneregnen
fryser fokuser koncentrere fastholder mig i nuet
et støvkorn lander
det er over
jeg forblev
lidt fortumlet står jeg går jeg

Tænker på gangen jeg faldt og opvågningen
som at blive født på ny
mystisk skræmmende forunderligt
at blive slukket i en regn af stjerner
genstartet med sorte huller dansene foran øjnene
genfødt famlene i mørke
døden følte ikke slem




Endnu en det var to

--------------------------------------------------------------------------------

Det kolde sus fra leen har igen høstet en sjæl
En biologisk motor er skrottet
Tyngdekraften føles nu anderledes
Kan knap stå op
bryder sammen
spejlet splintres
Vender langsomt tilbage
Den sviende følelse af tomhed viger for sorgen
De sidste ord viskede tavlen ren
For helvede der er ingen gud


Mojn Carl - Jeg skal nok gøre hvad jeg kan for farmor. Jeg er ked af det skulle ende sådan tiden forsvandt for mig og nu er du væk.
Carl var en stor og stolt mand som aldrig klagede sin nød, mavesåret som desværre var kræft åd ham op på under et halvt år.
Jeg har tændt to lys.
Et for ham så han ikke bliver væk hvis han skulle vente.
Og et for mormor du er heller ikke glemt håber du venter.

tudefjæs...




Ondskab



Verden bløder
Verden brænder
Svinger min hammer
Knuser de hæmmende rammer
Omkring mig
Ligger lig i bunker
Ler højt
Døden kommer
Høj og lav
Alle står for skud
Nåde et ord glemt endog af gud
Tiden stopper
For hver levende sjæl
Jeg tvinges til at bruge min hammer
Ler højt
Ler af mig selv
Ingen kan høre det
Alle er døde
I mine øjne flammer det røde
Jeg svinger min hammer
Mine indre dæmoner ej jeg rammer
Sidder fast i mine tanker
Bliver ond
Mine omgivelser jeg skader
Selvom jeg godt ved at det er mig selv jeg hader
Ondskaben tager over
Kærlighed er ikke mere
Livet er slut
Nu tager mørket over





Emne: Virkeligheds flugten eller frygten for at blive voksen.

--------------------------------------------------------------------------------

Selvglad overfyldt med selvhad
Urimlig overfor mine nære
Stødder dem fra mig
Forstår dem ikke
Deres kærlighed er ægte
Min jeg vil dem nægte
Er blevet kold
Ønsker deres opmærsomhed
Vil ikke selv være med
Fællesskabets lænker jeg vil springe
Har mistet min menneskelighed

For inderst inde ved jeg det godt
Det er mig, som skaber mine problemmer
Giver dem videre til dem som er bunde til mig
Bruger fortiden som en undskyldning
For at være et møgsvin
En dæknings manøver
For alt det lort jeg har lavet





Skrevet: 05 maj 2007 16:01 Emne: 7-03-2007 klokken 3-4 om natten

--------------------------------------------------------------------------------

Bøn

Søvnen kalder
ja, faktisk så råber den krævende
Krop og sjæl vil bades af mørket
renses af søvnens turbulens

Jeg kæmper imod
vil ikke slippe kontrollen
Frygten for den nye dags lys
holder mig oppe
indtil horisonten rødmer

Jeg lader det fare
slukker for mit legme
på standby jeg natten klare
lyset det røde giver mig kraften
jeg er stadig mig selv i morgen

Gir slip nu
godnat måne og stjerner
vi ses såmænd inden længe
Tak fordi I lyser for mig når solen er hjemme
og det er blevet nat
vis vejen til sengen
sove sødt og sageligt
sjælefred er mig til evighed givet
ihvertfald resten af livet
og derefter
smiler venter den lange søvn sov sov
søde søvn
drømmens skue venter
sov sjæl sov krop
Fred er jer givet til hanen galer






Håb


Som et insekt
drages jeg mod
pærens skarpe lys
et splidt sekund
og det er over

Det var alt værd

Jeg griber efter drømmen
selvom jeg er ved og vågne
ved godt du ikke er her

Men du er det værd

..

Det her kan jeg rigtig godt lide.

Håb


Som et insekt
drages jeg mod
pærens skarpe lys
et splidt sekund
og det er over

Det var alt værd

Jeg griber efter drømmen
selvom jeg er ved og vågne
ved godt du ikke er her

Men du er det værd

Jeg springer ud i mørket
forventningsfuld og bange
sikkert du griber mig i din favn
jeg håbede du var der

For du er livet værd.

Tanker fra en svunden tid


Døden er blevet mere en følelse end blot et ord
Ser du i mit øje der hvor det siges at sjælen bor?
Verden daglige udfordringer syntes kvælende stor.
Enden bliver nok at når jeg finder et stærkt stykke snor.
Den dag hvor jeg i affekt begår et overvejet mord.
Da bliver ofret betydning ikke særligt stort.


-------------------------


Tårer


De sidder dér
små
perfekte
krystaller af smerte

jeg venter
på lyset
på solens kys
på regnbuen
så vi kan gå hjem

Jeg håber på nyt liv i morgen
lige nu den grå syntes nær
hvis han mig finder - jeg intet fik lært
jaget er mit sind
af jagten på de materielle ting.




--------------------------------------------------------------------------------


Nattens yngel


Lever i lyset
Lyset fra byen
Byen som sover
sover så stille

Ingen kender mig
Jeg eksister nu
Fordi jeg er her
Sidder og stener

Drømmer om lyset
Livet i byen
Levene døde
Går gennem byen

Frygten stopper mig
Mit mod forsvinder
tvivlen den vinder
Jeg stille svinder



-----------------------------------



"Strange days" i grænselandet



Langsomt døden mig finder
Livet stille forsvinder
Dørene jeg blot lukker
Dybt i min sjæl jeg sukker
Dengang i de tabte år
Ord dræbte mig uden sår

Jeg er en levende død
livets smerte er bittersød
Glæde er ikke en mulig
Gråzonen virker bruglig

Sortest ser mørket ud under jorden
Desværre spildte tiden på fjorden

Min ven med leen kommer snart forbi
Mit ønske er jeg bliver smuk som lig

En ond tanke opstår
Hvem skal med på rejsen?
Ideen stjæler min søvn
Dem som fortalte løgn?



---------------------------



Skyggedans


Danse danse livet lang
Danser til min indre sang
Lyden af tavse stemmer
Mit jeg - til kanten bringer

Ingen andre høre dem
Vnteren især er slem
Kulden stæler sjælens ild
Hvilket giver hjernen tilt

Min dans stopper i kulden
Stivner i et split sekund
Hjertets slag nu stoppes brat
Kroppen giver op er træt

Men jeg vil ikke det pis
Jeg vil heller blive firs
Mit liv er i dansens magt
selvskabt er mit livs foragt



------------------------------------



Musik (mikropsykose)


Musik som spiller
fanget er jeg
tabt mellem før og nu
mistede mit fokus
tiden går videre
jeg lytter
fortryllet og forstenet

Livet er glemt
kæmper mod fortidens drager
lever i mørke
bliver til en skygge af mig selv

manden med leen
står ved min side

et glimt
vi smelter sammen


------------------------------


Ilden


Ilden som brænder
Mine nervebaner
Jeg oplyses
I et glimt
Falder min maske
Mit panser bliver synligt

Nej det var ikke mig
du så i morgensolen
Jeg er ingens ven
kender knap mig selv

Grænserne bliver utydelige
Jeg flyder
De gør vi alle
Herinde hersker kaos


-----------------------


Lyd


Lad mig være
Stille og alene
Tomhed er min ven
Tanker forbandede skrig fra gået tid
Lad mig blive is

Krystalklar

Gennemsigtig

Lydfri

Is


---------------------



Tiden


Jeg lever i tiden
levende med viden

Om verdens vrangside
Folk vil altid lide




--------------------------------------------------------------------------------


BBB

Mig

Jeg har en maske på
Ingen ser det
Udvendig ler jeg
Indvendig dør jeg
Jeg sover med min maske på
Ingen skal se mig
Jeg smiler til dig
Og raser mod mig
Jeg ville gerne smide min maske
Men tør ikke
Og hvad gør det ?
For jeg har en maske på
Og ingen kan røre mig.



-----------------------------





Gråzonen


Det snurre i min krop
Prikkerne de danser
Monotomt med hinanden
Sorte - hvide
Bliver gråt.
Jeg er i en anden verden.
Kan ingen se den?
Jeg ser
Jeg ser igennem de grå
Er ved fuld bevidsthed
Står foran ovnen
Et ben i hver verden
Ude af balance
Uden en chance
Griber efter drømmen
Forsvinder ind i stormen.
Ikke borte - bare de forstår det


--------------------------------

Ligeglad

Ligeglad skabt til selvhad
Ligeglad skabt af selvhad
Ligeglad tabt af selvhad
Ligeglad foragt for selvhad

Foragt for mig selv


-------------------------


Døden
Rest In Pain (1974- ) MBB aka BBB


Grå tavs skygge
sløre mit syn
rammer min psyke
måske jeg bare er træt.

Træt af livet
og de døre jeg aldrig fik åbnet
sidder jeg i min lyse sofa
føler tidens åg.

Bære jeg nag?
Slæber alt med
intet kan omgøre fortiden
kan jeg tilgive?
Med tiden tilgiver jeg andre
aldig mig selv.

Født til vandvid
burde være storhed
i går var jeg mange
idag ikke engang mig selv.

I morgen er det slut
jeg ender som en sten
med tiden forgår den
sammen med mange andre
på vejen mod byen i bjergene
byen som kun er set i glimt
jeg glæder mig til i morgen






--------------------------------------------------------------------------------

Nu II

Langsomt tager jeg smerten ind
smager den
rører den
forsigtigt glider en dråbe på min ene kind
Jeg trækker vejret dygt
smager på luften

Intet kan erstatte tabte erindringer
borte er gået for evigt
men smerten smager stadigt
kraftfuld og sødmende
eller bitter som mit sind
fysisk smerte giver liv
psykisk smerte udvikler det

jeg tænker
mon det er hovedet mit
der er blevet fuldt med skidt
eller er det bare slået



-----------------


Badblindboy
-------------------------


Møgsvin.


Jeg er ikke som de andre - spiralens midte

Klamme Klaus klamme Klaus
hvorfor spøger du i mit hovede?
kunne jo ikke vide
du blev bare gal
da jeg så dig
stå og te sig mærkeligt
lurende ind i lægens have
jeg var kun et barn
flugten
fanget
rusket
Kan stadig mærke dine klistede hænder
lugten fremmed - fugtig - ny - skræmmende

Truslen
jeg var ikke som de andre
mit liv du kunne ødelægge

Det gjorde du ikke
du har ingen magt over mig mere
frygten er blevet til foragt
Jeg burde føle had
men er ligeglad

...

Du er lidt Strunge agtig, på en lidt mere afdæmpet måde, hehe..
Det kan jeg meget godt li!

Jeg må da også indrømme at jeg har læst lidt af hans digte og en tyv af alt hvad der er flygtigt har jeg altid været.
Kan godt lide hans måde og sætte ordene sammen på, men hans stadie blir aldrig mit, ønsker det heller ikke, men inspiration er jo altid velkommen.

Afdæmpet?

Ja hans ord er meget udfarende, min personlighed er mere afdæmpet - et godt ord - jeg tror jeg skal arbejde lidt med området for ikke og blive "ham nede i skoven".

..

Bizart, men godt!

Så må vi bare håbe at ham her ikke springer ud af et vindue

..

Lilleso skrev
"Så må vi bare håbe at ham her ikke springer ud af et vindue "

Det sker der såmænd ikke så meget ved, jeg bor i en villa og det værste der kunne ske var at jeg ramte en af roserne.

Spøg til side jeg har en aftale med en ven om den eneste gyldige måde , hvorpå at man kan begå selvmord på. Og det handler ikke om højder.
Det handler om de langer kabelstribs, og et enkelt hårdt ryk således at lufttilførslen stopper efter kort tid og døden indtræffer med sine kølende hænder.

..

..

..

..

Tiden


Jeg lever i tiden
levende med viden

Om verdens vrangside
Folk vil altid lide

NOGET GANSKE SÆRLIGT
.

..

..