TheBo skrev:
Det er som om, du sætter lighedstegn mellem 'faglig dygtighed og stræben efter samme' og 'social inkompetence'
Nej det var så ikke ligefrem meningen

Det er ekstremiteten jeg tænkte på; altså når man kalder de mest kloge børn for 'vidunder-børn', som om deres situation var det højest opnåelige og noget ethvert barn burde efter-stræbe. Vidunderbørn er jo super-kloge, og ka' alt-muligt fantastisk, på bekostning af lykken (ikke altid selvfølgelig, men jvf astral's tråd om ham gutten der var social inkompetent)
Det er den skæve glorificering af bogligheden alene, og under-fokusering på menneskelige egenskaber. Der er selvfølgelig ikke noget galt i at efterstræbe viden

TheBo skrev:
først og fremmest skal vi huske, at det ikke er op til lærerne at opdrage børn. Det er forældrenes ansvar at fortælle deres børn om vigtigheden af solidaritet, og at solidaritet sagtens kan kombineres med boglig intelligens
Nja, men er det realistisk at børnene ka' undgå at blive påvirkede af det miljø skolen udsætter dem for? Det jo skolen's opgave at stoppe viden i hovederne på dem, og det er jo også en slags opdragelse. Skolen modellerer børnene i høj grad, ville jeg mene (hvilket er 1 meget vigtig grund til at sørge for at skolen er a-politisk, så den ikke skaber en ny generation VK-vælgere (eller det modsatte for den sags skyld), hehe. Men istedet skaber voksne der har lært _selv_ at tænke)
Hvis barnet dag efter dag, år efter år (hvor de jo trods alt bruger en 5 til 8 timer om dagen sammen med skolen's lærere), oplever at det er bedst at vinde diverse tests (hvis dét at vinde altid gi'r mere ros fra lærer og forældre), så vil man jo ha' introduceret et incitament i den retning. Og ethvert barn med bare en smule intellekt, vil jo hurtigt ku' regne ud at det er lettere at vinde hvis de andre ikke hjælpes. Og de fleste børn der starter i skole ka' jo ikke gennemskue de lang-sigtede konsekvenser af den slags opførsel og lærdom, men vil bare forsøge at få læreren's og forældrene's ros i nuet.
Lidt kynisk sagt ka' man jo godt sige at skolen gør det samme ved børn, som en hunde-opdrætter gør ved hunde; nemlig lærer dem at de får en kiks hver gang de gør hvad de får besked på. Derfor er det jo væsentligt at skolen ikke lærer dem (selvom intentionerne måske er nok så vel-mente) 'dårlige' tricks, hvis man ka' sige det sådan

TheBo skrev:
jeg mener i øvrigt, at stræben efter boglig intelligens er vigtig, for jo mere viden, man har, desto flere sammenhænge vil man kunne forstå - og i min verden er oplysning kilden til solidaritet (i hvert fald én af kilderne).
Jo selvfølgelig. Men jeg mener bare man ska' være opmærksom på ikke at ekstremisere fokus på det boglige. For vidunderbørnene, de socialt inkompetente men super-kloge, ka' jo fatte langt flere sammenhænge end os almindelige idioter _uden_ at det gør dem i stand til at opnå lykke i et menneskeligt fællesskab (igen; ingen regel uden undtagelser). Deres enormt høje boglige kompetencer er jo reelt værdi-løse for dem, hvis de ikke synes livet er godt.
TheBo skrev:
I øvrigt kan lærerne jo også sagtens gøre opmærksom på, at testen ikke handler om at vinde men om at bedømme eleven, så læreren kan tilpasse undervisningen til elevens færdigheder.
Så jo, testene er et lidt dårligt signal, eftersom børn har det med at konkurrere, men med ordentlig kommunikation, behøver det ikke gøre skade.
Jeg tror det er mere sublimt end som så desværre. Læreren ka' sagtens forklare børnene at de ikke må ditten eller datten, men det gør børn jo tit alligevel. At forklare børn ting rykker vist ikke så meget som hvis de oplever ting, og derfor tror jeg at testen i sig selv, Uanset hvordan man ellers præparerer børnene om at de ikke må tænke alt for konkurrence-minded, vil forme børnene's tanke-gang.
Du ka' stå ved tavlen og lære børnene at social tankegang er godt og positivt. Men hvis daglig-dagen viser at børnene får mere ros når de _ikke_ er sociale, så vil dén anti-sociale side formentlig vinde. Hvis lille jensine kun får klap på skulderen når hun vinder tests, og ikke når hun deler ud af sin pose slik, så vil hun blive test-fanatiker (sådan lidt firkantet sagt). Jeg mener det på engelsk kaldes 'positive re-affirment' (er ikke lige helt sikker), og er koblet til belønnings-adfærd (selvom det er mere ovre i det psykologiske end jeg ska' gøre mig klog på). Men altså noget med at dét børn får ros for at gøre, vil forstærke deres adfærd i dén retning (hvor reelt det er eller hvor stærkt det former individder ved jeg ikke)
Men igen; det er selvfølgelig ekstremiseringen af boglig viden jeg mener måske er mere negativ end positiv. Ikke at være nysgerrig efter viden som sådan

The Rocketmann skrev:
Der er vel i sagens natur folkeskolens opgave at udvikle den intelligens børnene hver i sær er udstyret med, så de er i stand til både at håndtere en række udfordringer på en konstruktiv facon, herunder både faglige problemstillinger og sociale situationer... Derfor er boglige tests i yderste konsekvens udtryk for en ensporet filosofi hvor eleverne kun bør lære at levere i en dimension af de mange et velfungerende begavet individ skal kunne begå sig i....
Ja, sådan ser jeg også på det.
Det hjælper ikke noget med et samfund fuld af ensporede boglige genier, hvis de ikke ka' finde ud af at opretholde samfundet.