Phellodendron skrev:
Zarathustra: Det med tvivlen, faktisk er der et lille aspekt hvor tvivlen skal ryttes af vejen, i emnet om uforbeholden sandfærdighed over for sig selv og andre. Den er svær =] Jeg er igang med den face nu. Ingen men'er, kun en konstatering af en selv uden nogen værdi i de sandheder man erkender. Giver det nogen mening for dig som filosof? - Peace.
Jeg synes det er for kort, indforstået og catch-phrase-agtigt den måde du skriver dine pointer/tanker/argumenter på.
Jeg kan ikke rigtig sætte mig ind i hvad du mener, udfra de korte sætninger og begreber du kaster ud dér.
Prøv evt. at skrive noget lidt mere uddybende, hvor du prøver at forklare det, så folk der IKKE i forvejen kender til de ord/begreber du bruger osv. også vil kunne forstå det fuldstændig. (tak

)
Jeg synes det er svært at tro på, at man fuldstændig kan undgå at "lyve for sig selv" eller "tvivle på sig selv". Det synes jeg Freud, Nietzsche og en del andre (måske også Foucault?) har medvirket til at besværliggøre. De har gjort subjektet "u-gennemsigtigt" og "fremmed for sig selv". (jeg ved godt at jeg også selv "kaster nogle begreber ud" hér - men hvis du ikke forstår hvad jeg mener, så bare skriv og bed om en uddybelse, så prøver jeg at forklare det)