Freakaling skrev:
Det vel ret simpelt... Hvis du intet elsker ved dig selv, så de ting du elsker ved andre er de kvaliteter du savner i dig selv - hvis du derimod elsker dig selv så vil de kvaliteter/værdier du kigger efter i andre, være værdier/kvaliteter som komplementerer dig, i stedet for bare at give dig øget selvværd og/eller selvtillid
Håber du forstår hvad jeg mener..
P.L.U.R
Så kan man jo også godt elske andre, uden at elske sig selv. Du siger jo bare, at det er mere hensigtsmæssigt, at elske sig selv, inden man elsker andre. Men du siger ikke, att man kun kan elske andre, forudsat at man elsker sig selv, hvilket er påstanden TS vil diskutere.
Og til trådstarter: Jeg tror nu bare, det er bullshit. For man "elsker" ikke sig selv, sådan som man elsker en anden. Jeg tror faktisk, den post jeg kritiserede, har ret, for det er den eneste måde man kan give påstanden lidt mening, uden helt at omforme den til ukendelighed. Selvom jeg nok ville omformulere det sådan:
Hvis du ikke har det godt med dig selv, hvordan skal du så have overskud til et andet menneske? For at have sunde relationer (herunder kærlighedsrelationer), så forudsætter det at du kan hvile i dig selv.