|
Altså, jeg beklager, hvis det virker, som om jeg ikke kan få åbnet emner nok; det er bare, at jeg er så inspireret, og mener, at de ting, jeg skriver, hører til under kategorien 'Psykedelisk filosofi' - hvis de da ikke hører til i 'Fuck-forum', hvad de udmærket kan gøre, men dér er jo også så mange emner i ét virvar.
Her er "det uendelige emne", der iøvrigt tematiserer kunsten at smede en magisk ring.
Jeg har fundet det nødvendigt at krydre med diverse sensuelle scenarier, uden forbindelse med den egentlige filosofiske tekst, der har et markant mytologisk præg, vil jeg mene.
Tilføjet: Dette er en form for MUSIK.
Hovedteksten er skrevet/komponeret på Christiania, som mange af mine seneste tekster, der så stilles til debat her, dvs. udsættes for kritik, kommentarer og andres påfund, og andre har friheden til med deres påfund at ændre det samlede perspektiv ...
Først selvfølgelig en appetitvækker - hvad skal jeg kalde hende? Lad mig kalde hende - jeg ved det ikke. Møder hende i toget, vi taler ikke sammen, og dog. Hun får et brev, og jeg forlader kupéen.
(tilføjet note: okay, der var ikke meget krop over hende...men det kommer)
Medens vi ser frem til filmatiseret del II af J.R.R. Tolkiens fantasy klassiker, 'Ringenes Herre', forefindes i tre bind med respektive titler, er det værd at overveje en 'Ringenes Herre II' i absolut forstand, nemlig som en anden og alternativ historie om den magiske ring og de mange skæbner i tilknytning til denne.
Den Store Pige i Hvidt træder ind i Nouetoypian-Rummet - da bliver hun af naturlig størrelse, og også i gråt, foruden sort. Om halsen har hun en kæde af sølv.
I en alternativ version af hele historien - er alt, som vi kender det, lige til nær slutningen på bind 1, hvor der i stedet kan ske det, at Sarumans hær får fat i Herskerringen og forsyner Frodo med en 'falsk', ganske vist af ægte guld, men uden kraft, blot en guldring, som umiddelbart ligner den magiske til forveksling.
Hun sidder i den brede vindueskarm - trusseløs, naturligvis.
Hvornår opdager Frodo, at der er noget galt? Se, Frodo forfølges jo af Gollum, fordi Gollum tiltrækkes af den ring, han har haft i 500 år. I den nye version har Gollum intet instinkt for at forfølge en ringbærer, der bærer en almindelig ring - så det mærkelige væsen er på vej til Isengard, altså til Sarumans bastion, diskret forfølgende de ork/uruk-hai-hære, som også har kidnappet de to hobitter, ligesom i første version, denne gang for at give det udseende af, at de handler i blinde og altså ikke har fundet, hvad de søger, men det har de.
Saruman får Kraftens Ring.
Pigen i vindueskarmen får et nyt par trusser kastet til sig af fotografen - nu vil han have, at hun har dém på...
Hvad sker der videre?
Frodo og Sam undrer sig over, hvad der blev af Gollum, for ifølge Gandalf tiltrækkes Gollum af ringen. Og Frodo drømmer om elverdronningen Galadriel, der anstiller en tvivlsom mine, men Frodo skal selv opdage, hvad der er galt.
Og de tester ringen og opdager, at den er ganske ordinær!
- Hvad nu?, spørger hun og hopper ned på gulvet.
- Du skal tage dem af.
- Tage dem af? Hvilke?
- Som du lige har taget på.
- Hvad? Hvorfor? Hvorfor skal jeg tage dem på, hvis jeg skal tage dem af igen bagefter?
- Fordi jeg skal fotografere dig, medens du tager dem af.
...ja, sådan er de jo... [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img]
Saruman er tilbageholdende med at bruge ringen - den kraftfulde magiske - fordi han derved tiltrækker sig Øjets opmærksomhed, og Saurons styrker...Saruman studerer ringen, udsætter den for forskellige kemikalier, læser over den, lytter til den...
Gollum huserer ved Sarumans tårn og prøver at se sit snit til at stjæle ringen.
Alt i historien udvikler sig anderledes: At Saruman venter med at bruge ringen - med hans evner og kræfter kan der virkelig blive ballade - breder sig som en ånd over ganske Midgård, nemlig den for os så velbekendte 'stenerånd'.
- og fyre den fede imedens...
- ej, hva'? Hel ærlig, jeg gør ikke sådan noget, Viggo!
Der er så det nye, igen, ved den måde historien udvikler sig på, at Saruman selv har været med på togtet med sine orker - for personligt at fratage Frodo, efter bedøvet, the Ring of Power, som den ofte kaldes - hvorpå gives ham en almindelig guldring, der umiddelbart ligner den magiske, behørigt placeret på kæden om halsen.
"Hun waed' i wandet" (Eddie Skoller) - og der var endnu et stykke - hendes fulde skikkelse spejlede sig, og meget var i det hele taget symmetrisk, både på og udenfor øen, både i rum, og i tid.
Hvad med konfrontationen mellem Boromir og Frodo?, - hvor han smider brændet, - "I just ask for help to defend my people!" - for derpå at forsøge at fravriste hobitten den magiske ring, og hobitten får den på fingeren og bliver usynlig og undslipper... - ?
Han havde givet den søde pige brevet og forlod kupéen. De skulle nu ankomme til Hovedbanegården - men, så lød der følgende meddelelse:
Det kan vi vel lige vende tilbage til.
Saruman bringer ringen til tårnet i Isengard, hvor han i første omgang blot gemmer den godt.
VI GØR OPMÆRKSOMHED, AT TOGET IKKE STANDSER, JEG GENTAGER - IKKE STANDSER VED HOVEDBANEGÅRDEN, MEN FORTSÆTTER, PÅ GRUND AF SOCIALE UROLIGHEDER PÅ OG OMKRING SAMME.
VI OPFORDRER ALLE PASSAGERER TIL AT FORHOLDE SIG ROLIGT OG AFVENTE NÆRMERE BESKED.
Aragorn, Gimli og Legolas...og Boromir??! - jager flokken af orker, der stadig har kidnappet hobitterne Mery og Pippin, og Frodo og Sam er stadig på vej mod Mordor.
- dog denne gang - uden følgeskab af Gollum - hvad der også skal undre dem snart.
- Undskyld, men hvor stopper vi næste gang?
- Det kan jeg desværre ikke umiddelbart svare på.
Gollum har haft ringen i 500 år og forfølger den, altså den rigtige...dette tilsynladende meget primitive og nærmest reptilagtige væsen følger intuitivt efter den rigtige ring, og væsenet drages således til Isengard, hvor jo den rigtige ring i denne version nu befinder sig, i Sarumans, den forræderiske troldmands varetægt.
Saruman har, trods 'stenerånden', ligesom i den konventionelle version travlt med at ligge i krig mod diverse riger i umiddelbar nærhed - "he feels the power" - "der skal ske noget"...
Gandalf vender forvandlet tilbage, igen, og opklarer forbindelser mellem Isengard og Gondor, eller hvad det andet hedder, balladen med 'Slangetunge', Aragorns mærkelige vej til Mordor...der sker så meget, noget af dette i den nye version også.
Men desuden sker der helt andre og afgørende ting med denne hersens iøvrigt puritanske historie, ja, vi kunne måske være så fræk at sige, at den puritanske skæbneånd udvikler en kontrasterende sådan, som så må være en vulgær ånd af en art. Skal oprøret mod historiens skæbneånd have klasse, bør den kontrasterende ånd manifesteres specielt, koncentreret, endvidere i nogen grad sublimeret (da der i sublimeringen ligger en koncentrering).
Hvad sker der videre?
Hvor lang er historien nu?
Vi går nu til litteratur- og moral-eksperten Carsten Jensen, for som således at kigge i krystalkuglen via samtales bud...
- Hallo. Det er fra Syrenet, hvad mener du om den alternative version af Ringenes Herre, hvis referat du netop har fået tilsendt per email?
(Tøven. Efter nogen tøven lyder det roligt [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img]
- Der gives en Større Historie
Omhandlende Liv såvel som Død,
Og Hvilken er tilfældigvis Denne,
Der Tjener til Mit Daglige Brød.
- Okay, okay, Carsten Jensen, vi tror på, at du ér vågnet, og vi takker for din som sædvanligt velklingende formulerede kommentar.
- Var der ellers noget?
"Var der ellers noget" lyder det forkølet fra den sande litteraturs berejste prædikant...så er begreber som "stil" og "klasse" ligesom pludselig en saga blot...
- Næppe andet; farvel, Hr. Forfatter! (klik)
Øhm...måske skulle jeg spørge en mere okkultistisk orienteret af slagsen. Hm. Men hvem tænker jeg på? Selvfølgelig. Jeg ringer til Ulven, og jeg gør det sgu fucking nu!
- Hallo, Ærede Ulff, det er fra SYREN NR.ÉT, og vi har hørt, at De er en spøgs fætter, der har rimelig sans for livets ironi på lykke og fromme...?
ULVEN: "Hvem, jeg? Næ, jeg er skam en alvorlig Herre."
Lur ham: Det er ironisk. Han tager pis på os - igen!
- Nåe? Så kan De måske alvorligt fortælle os, hvordan den alternative version af Ringenes Herre, hvorefter Saruman personligt ombytter og erhverver sig ringen ved floden - udvikler sig?
(Pause. Lyde. Puslen. Nynnen...)
ULVEN: "Hallo, hvad drejer det sig om?"
- Det drejer sig om dét, jeg netop har gjort rede for!
ULVEN: "Ha-haa...hvad? What's the point?"
Jeg tror, at vi selv må finde på noget.
Jeg tror, vi er potentielle guder, uanset hvad.
Jeg tror, at Verdenstræet altid kan videreføres via væsener som os.
So - it can all be real.
Hvis 1000 i 1000 år tror på, at Rådhustårnet er trekantet, så ender det nok også med at blive tilfældet, at det er, ikke sandt.
Fornuften fremmer troen - fornuften brugt intuitivt tjenende. Fornuften kan påvise, at forvandlinger kan finde sted, når man gør og agerer og forholder sig sådan og sådan.
If we can read symbols - we can decode them to real.
We just call it "decode" - there actually are no origin 'basis-code' - comming to or from.
And so it can all be real.
That's actually what Sauron does: Brings together languages, which's are strange to each other, and that on a very 'saying' way - oh, in danish: Bringer sprogene sammen på en sigende måde.
Inskriptionen i ringen, der længe efter at være båret af Sauron ej længere ses flammefarvet lysende, udgør et ganske væsentligt element i det kraft-koncept, denne er en del af.
Sprogene krydses i to vidt forskellige sætninger, der er korrekte sætninger på respektive sprog, og - der er én manifesteret sætning for dem begge.
Dette definerer Ringens kraft helt principielt.
Hvad som definerer Ringens kraft mere karakterfænomenologisk specifikt, er så, hvad disse forende sætninger egentlig siger, og hvad det betyder.
Tolkiens postulat om, hvad én af Ringens forende sætninger siger, in english, please, er netop - Tolkiens postulat. Det er en primitiv erklæring, og vi undrer os lidt over, om da ikke Mørkets Fyrste kunne have fundet på noget smartere med mere hviskende-antydningsvist intuitivt smæld i, f.eks. ...
- f.eks.? Hvad er det, jeg er igang med?
VIGTIG MEDDELELSE TIL ALLE PASSAGERER: TOGET ER I ØJEBLIKKET I EN UNDTAGELSES-TILSTAND, SOM VI MENER RELATERER TIL EN PÅVIRKNING FRA EN NÆRVÆRENDE KOSMISK INTELLIGENS...FOR NU AT VÆRE ÆRLIG...
Jo: Jeg skaber Ringen i Vulkanen.
Men hvilken af dem? Hvorledes lyder det mere spirituelt kompetente postulat om den refererede inskriptions betydning? F.eks. som følger:
NÅR FRENDERS ROYALE FRØ HUSERER ATTER, DA KOMMER DEN STORE PIGE I HVIDT TILBAGE EFTER SIN DATTER ¤
Se, dette er klar tale, dog gådefuldt. Frøen er måske Mogens Glistrup - den Store Pige i Hvidt? - Alt væsengøres i det karakteristisk karakter-fænomenologiske sprog.
Herefter siger jeg: Sætningen "Når Frenders Royale Frø osv." kan betyde noget helt andet på en alternativt korrekt måde i et alternativt sprog, hvis lydformer tilfældigvis er akkurat fælles med "Når Frenders Royale Frø osv."
"Når" kan betyde "Jeg"
"Frenders" kan betyder "Efterspørger"
"Royale" kan betyde "..."
- hvad jeg nu efterspørger...
- og sådan kan sætningen have en ganske anden overført ordlyds betydning på et eller andet alternativt sprog.
Okay. Vi Føler Kraften og Skaber Ringen: Et helt sprog bygges op med udgangspunkt i én sætning, f.eks. denne...
Når Frenders Royale Frø Huserer Atter, Da Kommer den Store Pige i Hvidt Tilbage Efter sin Datter ¤
Ja - men digtet kunne være længere...
Emnet ligeså. Værsgo' at fortsætte...
[img]images/smiles/icon_biggrin.gif[/img] [img]images/smiles/icon_biggrin.gif[/img] [img]images/smiles/icon_biggrin.gif[/img]
[ 29 Oktober 2002: Besked ændret af: Zannioy ]
|
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
