Psychedelia.dk

Jeg kan tilbyde:
1.evigt liv
2.et godt langt liv
3.lækkert udseende
4.sund krop
5.Diverse talenter
6.god samvittighed
7.Den rette vej til gud og himlene
8.og guddommelighed til sidste

Ulemperne ved min religion:
Jeg har lige tre regler der skal overholdes. Men så længe man prøver på at overholde disse tre regler kan det kun gå i den rigtige retning:

1. Du må ikke gøre dine medmennesker ondt på nogen måde
2.Du skal opdrage dine børn så godt som muligt
3.Du skal lære at elske gud.

Det er nye regler til den nye verden. De gamle regler var forældede. tænk på hvor god en verden vi kunne leve i hvis alle overholdte disse 3 regler.

Det er buddhisterne der har mest ret i hvad der sker når man dør. Så min religion minder om buddhisme men jeg mener nu livet er en nydelse og ikke en lidelse, det er fundet på af en munk der ikke havde fået sex i lang tid vil jeg tro.

Venlig hilsen
Fråder
ps.
Både Jesus, Mohammed og Buddha var ægte profeter ligesom mig

[VÆK]

nope, jeg vil heller ikke mene at man kan lære at elske.

Og punkt 1 og 2 er egentlig to modsætninger. Først lover du et evigt liv, og så lover du et LANGT liv som er godt (med langt forstås, at der findes en ende).

Desuden, så er jeg efterhånden blevet usikker på om Gud findes. Jeg går rundt i mine egne teorier om, at en eller anden idiot har siddet og skrevet koranen, bibelen, osv., og at denne person har præsenteret det for venner og bekendte, som er gået videre.

"Religionerne", som man kalder dem, er så blevet tilpasset menneskerne rundt omkring i verden, og det er efterhånden blevet så ekstremt, at man ser ned på folk der ikke tilhører ens egen religion, hvilket absolut ikke er meningen med en religion.

Jeg tror at religion er noget opreklameret noget, som bare er kommet frem og dyrket efterhånden. Du er faktisk et godt eksempel - hvem ved ikke, om der ikke har siddet en som dig og skrevet koranen og bibelen? Ingen kan bevise noget, og så længe ingen kan bevise det, så kan jeg ikke overbevises - og kan jeg ikke overbevises, så må jeg erklære mig selv for en person uden en religion; en objektiv ateist.

_________________
"I don't know if God exists, but it would be better for his reputation if He didn't." -Jules Renard
"Then there was LSD, which was supposed to make you think you could fly. I remember it made you think you couldn't stand up, and mostly it was right.“ -P. J. O'Rourk

Ali,
bibelen er skrevet af mange forskellige mennesker. Der er ingen der påstår den er skrevet ned af Gud. Koranen derimod, er Guds ord i følge islam.

Du er ikke ateist, for det kan heller ikke bevises at Gud ikke eksisterer, så den korrekte benævnelse må vel være agnostiker?

Jeg er ikke selv religiøs, men at mene at religion pr. se er noget dårligt er efter min mening forkert. De fleste mennesker trives med deres religion og bruger den til at leve fredeligt. Og her i vesten var vi f.eks. ikke så frie uden kristendommen, da den ligger til grund for vores frihedsidealer.

Det er ikke så dårligt endda.

Mvh

Ali: punkt et gælder kun for vores bevidshed og sjæl. punkt 2 for den krop man lever midlertidig i. Jeg vil give jer ret i at religion for ofte er blevet brugt mere som et magtredskab, end som et verdensbillede. Jeg ser mig selv som en profet der skal "give" gud tilbage til mennesket, for vi er alle guder. Dvs. menneskerne skal blive bevidste om det guddommelige de har i sig, for det har alle mennesker.

Og Det er lige netop når folk har det som jeg har det at religioner bliver startet. Jeg har tænkt mig at åbne en hjemmeside her i starten af det nye år, der handler om min religion, og så kan folk tro på gud eller ej, alt efter hvad de nu har lyst til. Det vigtige er faktisk ikke om man tror på gud, men at man elsker at leve, og man behandler sine medmennesker(guder) ordentligt.

Venlig hilsen
Fråder

Det er netop dét der er det irriterende! I Islam siger man, at Koranen, Bibelen (og en bog til - kan ikke lige huske navnet på den) blev udgivet af Gud - jeg ved at folk siger, at den er skrevet af forskellige folk, og andre siger den er fra gud, såvel som Koranen. Men sålænge der ikke er et bevis for, at det er Gud der har sendt dem ned, så kan jeg ikke tage religionen seriøst... så er det netop en påstand.



Der var ordet, som jeg ikke lige kunne huske brugte lige Objektiv ateist istedet.

@Fråder: Er det ikke det Buddhismen går ud på?

_________________
"I don't know if God exists, but it would be better for his reputation if He didn't." -Jules Renard
"Then there was LSD, which was supposed to make you think you could fly. I remember it made you think you couldn't stand up, and mostly it was right.“ -P. J. O'Rourk

Men der er ingen der siger at Bibelen er skrevet af Gud. Men det er klart at den indeholder Guds ord, og at man ikke bare kan sortere i hvad der står som kristen, men må forholde sig til det hele. Hvordan man så tolker det, er en anden sag.

Hmm det er du ikke den først herinde fra!

kk jeg er nede med din religion... blir jeg så dicipel?

_________________
"Det hendte paa et Theater, at der gik Ild i Coulisserne. Bajads kom for at underrette Publicum derom. Man troede, det var en Vittighed og applauderede; han gjentog det; man jublede endnu mere. Saaledes tænker jeg, at Verden vil gaae til Grunde under almindelig Jubel af vittige Hoveder, der troer, at det er en Witz." - Søren Kirkegaard

Jeg ser en stor forskel mellem at være religiøs og være spirituel. Det første handler om at underkaste sig og tro på en bestemt nedskrevet verdensorden, som udråber sig selv som en eviggyldig sandhed og som man derfor ikke kan forholde sig kritisk til. Udøverne af religioner (præster, missionerer og profeter) ser deres kald i at frelse og omvende mennesker, men den virkelige grund, tror jeg, er den tilfredsttillelse de oplever ved at vække ærefrygten og vinde tilbedelsen fra andre. Kort sagt: det handler om simpel magt.
At være spirituel betyder ikke nødvendigvis, at man er underlagt en religion. Vi har alle evnen til at åbne vores bevidsthed og mærke de guddommelige kræfter selv, uden at andre skal fortælle os hvad det er vi oplever. Jeg tror der findes mange forskellige sandheder til forskellige mennesker, og jeg vil hellere nyde denne mangfoldighed frem for at ensrette den.

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller

Jeg er desværre røget en tur ind på den lukkede, så det er derfor der godt kan gå nogle dage imellem mine svar- de tror jeg har en hash psykose. Jeg regner med at komme ud inden længe så jeg kan koncentrere mig om min kommende hjemmeside.

Vi har teknologien og resurserne til at gøre verdenen et godt sted for os alle. Nu mangler vi kun viljen og modet til at gøre det!

venlig hilsen
Fråder

Hvordan kan du give nogen, der overholder dine tre bud eksempelvis "lækkert udseende"? Jeg kan s'gu nævne en del herre grimme kristne, som sikkert lever mere eller mindre efter dine bud.

Jann Sjursen... *Grrrr*

Det er underforstået at det bliver i dine næste liv. for et lækkert udseende er en gave fra gud, hvis man fortjener det, og det er ikke kun udseendet, men også genialitet og andre talenter, som man får af gud hvis man da har været "artig". Jeg tror på gud er ultra retfærdig, der altid giver en lige nøjagtigt det man fortjener, om det så er opdragelse eller gaver.

venlig hilsen
Fråder

Kan det ikke være fucking lige meget om man får et godt udseende, hvis man alligevel får alle sine ønsker opfyldt i himlen?

Jeg kan jo f.eks. ende som at være dødgrim (Moses Hansen og grimmere endnu) og ønske at være sammen med babes (Jennifer Lopez, Helena Christensen, jennifer Love Hewitt, Sandra Bullock, Jennifer Aniston, Angelina Jolie, Katja Kean, Cindy Crawford og Julia Roberts)... alle sammen på én gang.

Man FÅR alle sine ønsker opfyldt i himlen, og derfor betyder udseendet INTET, IMO.

_________________
"I don't know if God exists, but it would be better for his reputation if He didn't." -Jules Renard
"Then there was LSD, which was supposed to make you think you could fly. I remember it made you think you couldn't stand up, and mostly it was right.“ -P. J. O'Rourk

Jeg tror ikke på himmel og helvede som adskilte verdener. Der er mange mennesker der lever i både himmel eller helvede her på jorden, alt efter om ens liv er pinefuldt, eller en dans på roser. Du lyder som om du er sikker på at komme i himlen, men jeg mener ikke man ryger i himlen, men simpelthen at man bliver reincarneret her på jorden, til et bedre liv end det sidste, hvis man da har behandlet sine medmennesker godt.

venlig hilsen
Fråder

å ta en religion seriøst. vell, er det noe moro? Er det en annen grund en frykt som gjør at noen tar noe seriøst? vist all frykt var borte, ville noen ha interesse i å være seriøs?

Tar man ikke livet seriøst fordi man er redd for å miste det?
Og er man ikke redd for å miste det, hvorfor ta det seriøst?

Og angående beviser, er det noen vitenskaplig måte å bevise at sinnet/bevistheten finnes? Kan man peke på den og si, "der er den", "dette er bevisthet"?

Alle levende vesner har også kraften til å helbrede seg selv, og kraften til å vite hva ein er for noe. Ingen teorier i det hele er nødvendig for dette.

Om verden er spirituell, eller materisk, eller religiøs etc, vel det er jo bare filosofiske konsepter. om verden er spirituel, er et filosofisk konsept, om den er materiel er et filosofisk konsept, og verden er ikke et filosofisk konsept. det filosofiske konseptet representerer verden på samme måte som ein meny representerer maten, men du blir aldre mett av å spise ein meny..

Vist du vil leve med gud, må du oppgi alle konsepter. (i det øyeblikket du erfarer det). Nå konsepter er nyttige ting å ha for å overleve, det gir oss mye, men når det gjelder å erfare noe direkte så vil de bare være i veien.

Vist du skulle erfare den erfaringen igjen, vil du finne at i det øyeblikket du sier "ahh, eg har forstått det" så mistet du kontakten. Det er ingenting å forstå, det er ein ting å erfare. Erfaringen er for stor til å forstå, men den kan være så overbevisende at du vet du ikke trenger å forstå det, du bare stoler på alt. Der man stoler på alt er det ikke plass for frykt, eller lidelse. frygt kommer av at man ikke stoler på det som skjer rundt en, det har ingenting med tro å gjøre, for vist man tror sier man at det kan finnes tvil, og i tvil ligger fryt. Når man bare stoler på det hele, at det ikke finnes et feil plasert støv fnugg i hele universet, finnes det heller ingen problem.

Eg liker å si det slik; det eneste problem som finnes er at man tror det finnes problem. Den eneste tabben ein kan gjøre er å tro at man kan gjøre ein tabbe. Den eneste feil ein kan ha, er å tro at ein kan ha ein feil.

I ein slik situasjon, hva trenger man noen religion til?

eg glømte å si noe, angåend pent utseende, er ikke det relativt, kan ikke ein persone virke pen for en og stygg for en annen? Er det ikke øyet som ser som dømmer om noen er pen eller stygg?

en quote eg hørte en plass.
"Eg elsker deg ikke fordi du er pen, du er pen fordi eg elsker deg.."

Når man tager en religion seriøs, tager man så ikke også selve indholdet af denne religion for seriøs?
Det væsentlige inhold må jo netop derfor også være Gud og tager man ikke Gud seriøst, ja så har man et problem



Man tar livet seriøst, fordi at de valg man foretager sig i livet, vil få kosekvens, enten i dette liv eller i det næste, derudover, hvis der ikke eksisterede frygt, så ville der ikke eksistere had, fandtes der ingen had, så var der ingen lidelse, var der ingen lidelse så var der ingen ondskab, var der ingen ondskab, så ville vi mennesker ikke have samme mulighed for at føle medlidenhed og derigennem forståelse og tilgivelse, alt i alt ville der ikke være frihed og kærligheden gror i frihed og vokser sig stor deraf.



Men ikke alle ved hvordan, derfor er det nødvendigt at nogen viser dem det, ligesom det er nødvendigt for udvalgte velgører af menneskeheden at vidne om det Gudommelige og værne om at de lovbud som er os påbudt fra de højere verdener bliver overholdt og det kan de, når de gøres kendte. Vi er således alle afhængige af hinanden og vi eksister side om side og vi bør derfor også erkende hvores medansvar.



De behøver vel næppe at være modsætningsfyldte, de kan vel også supplere og hvem vil påstå at sandheden er et valg imellem enten begreb eller objekt, de to tilsammen danner vel netop en enhed, et fænomen adskilt fra iagtager er vel absurd overhoved at antage og/eller verbalisere



Hvis man ser nuet med fortidens øjne så ser man ikke virkeligheden som den er... Jeg tror lige her at vi er enige...



Jeg kan ikke lade være med at studse over at meget af det du skriver, i stor stil minder om et eller andet jeg har læst, jeg går således også udfra at du selv læser en del, måske ligefrem Krishnamurti?



Der er massere af problemer... At vi selv skaber dem er så en anden side, men problemer er der massere af, vi har selv skabt en masse problemer og vi kan således også selv vikle os ud af dem, ved at følge den rette fremgangsmåde og en af disse er netop religion

Problemerne som jeg ser dem, vi kunne også kalde problemer for noget helt andet, men så vil det bare være ordkløveri...

Jeg håber ikke at vi er så uenige igen, for jeg tror meget at det skrevne blot beror på den drejning som vi selv har valgt og at de er kompatible på en lang række punkter, jeg debatere ikke for at være uenig med nogen, men fordi jeg VED at jeg kan bidrage med noget til mine medmennesker...

ahh. astral, liker deg

joda, har nokk lest Krishnamurti, har dog også lest MYE mer en det, men ord uten handling er som verdens størse bål uten fyrstikker, eller den raskeste bil uten besin, duger bare ikke..



man kan være høyest oppriktig og samtidig ikke vere seriøs. Det vil altid være frygt, hat, ondskap, lidelse, medlidenhed, forståelse, tilgivelse, og en sund person elsker dem alle.

I det man innser at alt er et felt av handling blir man litt blyg , hvordan kan du hate det som er deg selv, eller frykte det, eller ver ond mot det? Det ville jo være rimelig tåpeligt. Medlidenhed og forståelse ville selfølgelig blomstre siden du direkte føler at det er deg. Si det sånn, du vil vel ikke kappe av din egen hand? eller bli sint på den fordi den ikke oppfører seg...



enig, ritualer er for dem som ikke vet hva de driver med..
Og eg hadde vel ikke skrivet noe vist eg ikke hadde følt at det hadde vert til noe nytte.

Men angående problemer, at dem er selvskapte er hele problemet, det finnes egentlig ikke noen feil på verden. Feil er din projektering på den fordi du er missfornøyd. La meg si det anerledes. Verden går opp og ned, opp og ned, heletiden, hadde det ikke vert for nedgangene hadde du aldri vist når den gikk opp. Vi kan bare forstå ting ut av kontraster.

eksempel, for noen dager siden gikk eg meg vill opp i et fjeld i sny storm, da eg lette etter en liten hytte eg skulle til. Nå eg hadde for lite klær og begynte å få en generel nedfrysning, og lurte på om dette var ein god dag å dø. vel, langt utpå natten kjende eg meg tilslutt igjen og klarte å finne hytta. Da eg kom inn, fyrte i ovnen og lagde te. hehe, det er den BESTE te'en eg noen gang har drukket. Eg drikker te nå, men den er langt fra så god.

Dette er også sant den andre veien, vist man har det veldig bra veldig lenge, begynner en å ta det for gitt, og veldig lite skal til for at vi har det jevlig. Men vi trenger begge sidene for at en av dem skal eksistere. Hadde ikke "feila" vert der, hadde vi ikke hatt noe å gjøre, verden ville blitt kjedelig, ingenting å skrive hjem om.

Så, vel, verden er perfekt, ingen problem, ingen feil, eg synest den er akkuratt slik den skal være, opp og ned, hit og dit, la ikke venstre handen vite hva høyre handen gjør og spillet er i gang..