Jeg sad og røg sammen med en ven igår, og vores hjerner med tanker og billeder kom faktisk overraskende meget på overarbejde. Jeg fik så utrolig meget ud af det trip, IMO, selvom det kun er religion vi sad og diskuterede.
Jeg kan ikke huske hvordan vi kom ind på det, men min ven mente absolut ikke jeg havde forladt Islam (Se topic Islam: Mig og min religion).
Han sad og tænkte over det, og så sagde han, at jeg havde forladt traditionerne og reglerne, men ikke Gud. Så gik det op for mig: Gud eksisterer!
Vi mente at Gud engang havde lavet alle folk lige - altså vi (dyr, mennesker) var én celle engang, som er gået videre til noget større pga vores grådighed. Lad mig forklare:
Vi var alle én celle. Vi udviklede os og begyndte at tænke selv, og vi anerkendte Guds eksistens på dette tidspunkt. Gud havde ikke sat os nogle regler, bortset fra de ti bud, som vi kender idag (Du må ikke stjæle, etc). Det giver da utrolig meget mening, at man ikke må stjæle fra andre. Ellers ville alle være onde ved hinanden.
Mennesket var egentlig grådigere, og blev ved med at følge sig selv. Vi ville have mere, vi ville finde ud af mere, og vi trodsede Gud fordi vi mente, at det ikke kunne passe at han ikke satte flere regler op, som folk kunne bruge til at lære deres børn efter dem.
Mennesket kunne ikke styre sig... vi var utrolig grådige, især pga vores intelligens og evnen til at handle. Hvis man tager dyrene, så har de gået i igennem fuldstændig samme udvikling, men da deres intelligens er meget mindre end vores, så har de nået grænsen: De slås kun mod hinanden og æder hinanden. Længere er den ikke, og de har efterhånden passet sig utrolig meget ind i naturen, mens mennesket fortsatte grådigheden.
Religionerne blev så dannet, fordi folk mente at Gud ikke kunne være bekendt at lave så få regler. Folk ville have ritualer og regler, som de kunne støtte sig til. Så de lavede "religionen" og overfortolkede Gud. Før i tiden kom mennesket i kontakt med gud via præsterne og profeterne, men de havde det allesammen med at overfortolke guds ord og lave dem om, til egen fornøjelse. De endte galt til sidst, og religionerne blev skilt ad, fordi man VIDSTE at det var menneskeskabt den gang - dvs at hvis de skilte religionerne ad, ville Gud ikke blive sur på os (som de siges i religionerne idag). Derfor lavede man egne religioner med egne regler, som er nogenlunde tilsvarende til hinanden.
Det er gået så godt til idag, at religionerne rent faktisk bliver brugt til magt over andre mennesker og overfor hinanden. Præsterne og profeterne løg om guds ord, og vi havde ikke nogen der kunne støtte sig til Gud længere, da man var i tvivl om man skulle tro på præsternes ord eller ej, og om hvis man ikke gjorde, om gud så ville blive sur på en.
Jeg tror at det hele er menneskeskabt for at kunne styre hinanden og beskytte os fra andre. Men i virkeligheden er Gud i blandt os, set af få, og han har givet os én mirakel: Jorden. Vi har naturen, himlen og mange andre utrolig smukke ting, og det afspejler de fleste religioner idag ikke.
Jeg tåger lidt i det her indlæg, er lidt efterskæv
Jeg retter lige i mit indlæg senere, når jeg er kommet til mig selv.
Men kunne det ikke tænkes at det var sådan? Det er rent faktisk op til den enkelte at definere Gud, men ikke andre mennesker. Vi behøver ikke at dyrke Gud, men hvis vi gerne vil opleve det guddommelige, så kan vi dyrke ham. Og dette KAN gøres vha. meditation og hallucinogener, da vi desværre er så forbundede til mennesket, at vi er nødt til at have noget der kan rive os ud af den rytme, som mennesket har skabt. For så længe det er menneskeskabte regler, så er det en forhindring i at nå sandheden til gud.
Håber det giver mening. Jeg mener selv at jeg er ved at få nogle af de ting på plads, og er ved at finde ud af hvad jeg egentlig skal stille op med min religion, Islam. Forvirrende verden vi lever i
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
