Jeg oplever ikke at karma virker sådan at hvis du gør noget slemt/ondt/ligegyldigt/godt, så vil der på et senere tidspunkt ske dig noget tilsvarende slemt/ondt/ligegyldigt/godt. Derimod virker såkaldt "instant karma" på mig som den rigtige forklaring.
Det hænger sammen med at vi alle dybest set er ét med den dybeste sandhed i universet, og i vores inderste er ren kærlighed. Når vi tilsyneladende mister/glemmer kontakten til disse aspekter af os selv, er det ikke længere muligt for os at handle i harmoni med os selv. Det kan vi vel være ligeglade med, hvis vi alligevel ikke ved/husker det, kunne man tænke. Men det forholder sig sådan at vores mest grundlæggende ønske er et liv helt og fuldt i overensstemmelse med os selv, der er altså ingen som dybest set ønsker at være et dumt svin, eftersom det ikke er særligt sjovt, og strider imod vores egne naturlige tendenser...
Ovenstående er nok lidt rodet, og ganske sikkert svært at godtage for folk der ikke deler min oplevelse af tingene, eftersom det bygger på nogle forudsætninger som ikke alle er enige i. Men fra mit lige nu ret spacede tankeunivers giver det ret god mening, så jeg håber at nogle andre vil få glæde af det, på den ene eller anden måde.
Nå, nu er det vist sengetid...
