Psychedelia.dk

Psykisk smerte er et livsvilkår og bør opfattes som normen snarere end undtagelsen, lyder det fra seneste knopskud på den adfærdspsykologiske forskning. Det handler om at finde sine livsværdier og om at udvikle psykisk fleksibilitet - for lykken er ikke normal

‘Tænk positivt.’ Sådan har det gennem de senere år lydt fra lykkeforskere og psykologer, der med afsæt i positiv tænkning har jagtet lykken sammen med deres klienter. Og mens hylderne bugner af selvhjælpsbøger, der skal føre os mod det lykkelige liv, viser undersøgelser, at vi bliver mere og mere syge i sindet. En amerikansk undersøgelse viser, at hver tredje af os i løbet af et liv vil leve op til kriterierne for en psykiatrisk diagnose, og ifølge WHO vil depression om få år være den mest bekostelige sygdom i verden. Det paradoks har ført til udviklingen af den såkaldte ACT-terapi Acceptance and Commitment Therapy (udtales i et ord, red.), som har til formål at få os til at acceptere smerte frem for at flygte fra den. For flugten fra ubehag er det vestlige menneskes egentlige lidelse:

»Der kommer mere og mere psykisk sygdom, og samtidig har vi skabt et samfund, der ikke accepterer nogen former for ubehag.

Det er blevet helt almindeligt, at hvis man oplever den mindste form for tristhed eller ubehag ved sin krop, stress eller en krise, er det noget, der skal kureres. Senest med forskning i en vaccine mod stress,« siger Susan Møller Rasmussen, medstifter af Dansk Selskab for ACT, som sammen med kollegaen Ole Taggaard har skrevet bogen Introduktion til ACT.

Bestemt til lidelse
Men til trods for at der aldrig før har været så mange behandlere, som har lagt deres kræfter i at kurere stress, angst og depression, ser det ikke ud til at virke synderlig godt på det stigende samfundsproblem.

Derfor har en række psykologer kastet sig over denne nye tilgang, der har vist lovende resultater inden for behandlingen af en række lidelser.

Det centrale aspekt af ACT er accepten af ubehaget, som for mange af os forekommer naturstridigt:

»Evolutionen har fordret, at mennesker kunne forudse potentielle farer og flygte. I den moderne tid er det ikke så meget løver og sabeltigre, vi flygter fra, men andre farer som farlige sygdomme eller at blive afvist fra gruppen. Og der kan vi flygte ved at drikke, arbejde meget, shoppe eller gøre skade på os selv. Strategier, der dulmer her og nu, men som på sigt kan forringe vores livskvalitet. Men de ubehagelige følelser har traditionelt en funktion - nemlig at hjælpe os til at overleve. Derfor kan man ikke fjerne dem. Det drejer sig om at lære at rumme dem,« siger Susan Møller Rasmussen.

I bogen Lykkefælden beskriver den britiske læge, terapeut og stressekspert Russ Harris hvordan målet for en stenaldermand var at få mere og mere: Flere våben, mere mad, bedre husly - alt sammen for at sikre sig sin egen og sine børns overlevelse.

»Derfor er det heller ikke så mærkeligt, at vores moderne bevidsthed også stræber efter ‘jo mere, des bedre’: flere penge, mere status, en bedre krop, mere kærlighed, en bedre partner … På denne måde har evolutionen formet vores bevidsthed, sådan at vi næsten er bestemt til at komme til at lide rent mentalt …«

Ifølge Harris er måden, vi jagter lykken på, med til at gøde jorden for stress og depression. Susan Møller Rasmussen henviser til, at titlen på den mest kendte amerikanske selvhjælpsbog er Feel Good.

»Inden for ACT opererer man med et begreb, der hedder feelgoodism - at man dyrker den kultur, at det skal være lykkeligt, og at der er nultolerance over for ubehag. Vi bruger vores fantastiske evne til problemløsning, når vi oplever ubehag som grublerier, negative følelser eller kropsligt ubehag. Men det har jo ikke reduceret antallet af lidelser.«

Ifølge Susan Møller Rasmussen kan diverse psykiatriske diagnoser være et eksempel på, hvordan man finder tryghed i at sætte etiketter på tilstande.

»Så har vi de virkeligt lykkelige i en bås og de andre i en anden,« siger hun og understreger, at ACT ikke er imod diagnoser, de anses som et nyttigt redskab.

»Men forskningen i de sproglige processer, forstået som vores tanker, følelser og kropslige fornemmelser, tyder på en form for destruktiv normalitet, som gør psykisk smerte til et menneskeligt livsvilkår. Måske er det mere normalt at være unormal, end vi tidligere har antaget,« siger Susan Møller Rasmussen.

Livsværdier
Mennesket bør således søge efter den lykke, der handler om at leve et rigt, alsidigt og meningsfyldt liv - ikke den lykke, der betyder konstant at have det rart.

En af ophavsmændene til ACT, den amerikanske psykologiprofessor Steven C. Hayes, har formuleret det således:

»Livet er et valg. Psykisk smerte er ikke et valg. Du vil opleve smerte og have problemer, lige meget hvad du gør. Dit valg består derfor ikke i, om du vil føle smerte eller ej. Det består i, om du vil leve et meningsfyldt liv eller ej.«

Indledningsvis handler det om at udpege sine livsværdier - og dernæst om at handle, så man bringer sig tættere dem, også selv om man undervejs møder smerte.

»… værdier er en livsretning, som du skal gennemleve igen og igen hver eneste dag i dine handlinger, store som små. Værdier er kort sagt det samlede resultat af det, som du bruger din tid på, og ikke det, som du tænker og føler om dine handlinger,« som det påpeges i ACT-bogen Slip vreden, hvori det også siges om det at klargøre sine livsværdier:

»Hvis du kun ved, hvad du ikke skal gøre, er du lige så langt væk fra livet som en død mand.«

En kort - om end lidt makaber - måde at klarlægge sine værdier på er ved at skrive sin egen nekrolog.

JoAnne Dahl er lektor, docent og ph.d. på Institut for Psykologi ved Uppsala Universitet og har forsket i ACT igennem 10 år. Hun anses for at være blandt de fremmeste forskere på området og har skrevet flere bøger om ACT. Senest har hun forsket i, hvordan også kroniske smertepatienter kan få gavn af ACT-tilgangen. Også her er livsværdierne afgørende for at få sporet mennesker ind på, hvordan de kan leve et meningsfyldt liv.

Nyt syn på stress
»Imens traditionel kognitiv terapi fokuserer på at ændre folks tankegang, har ACT til formål at acceptere tankerne, som de er, og at være bevidst om sine værdier. I den vestlige verdens kapitalistiske og materialistiske samfund har mennesket for vane at værdsætte ting uden for sig selv. Opgaven er at få dem gjort bevidst om deres egentlige værdier,« >siger JoAnne Dahl og tilføjer, at disse basalt set er de samme for alle mennesker - nemlig at være god ved deres børn og at få gode relationer til andre mennesker.

»Det kan lyde banalt, men ofte glemmer vi det og fokuserer på, hvad der er galt med vores liv.« >

JoAnne Dahl forsker i ACT på verdensplan. Hun er i øjeblikket i gang med et projekt om, hvordan korttidsbehandling med ACT kan hjælpe ofre for vold i hjemmet blandt australske aboriginer. En bemærkelsesværdig undersøgelse af ACT’s indvirken på psykotiske patienter har vist, at man kunne reducere antallet af hospitalskrævende tilbagefald med 50 procent, og der er lovende resultater i behandlingen af stofmisbrug. Terapien tegner dermed til at kunne mere end at lindre depression, angst og stress. Sidstnævnte opfattes i modsætning til den gængse forståelse ikke udelukkende som en overbelastningssygdom, påpeger Susan Møller Rasmussen:

»Inden for ACT opfattes stress snarere som behovet for at få afklaret nogle værdier. Der er undersøgelser, der viser, at ACT har rigtig god effekt i behandling af stress på arbejdspladsen. Mange oplever, at de får mere kontrol over deres arbejde, fordi de bliver klare over, hvilken slags ansat de gerne vil være, og hvad der er vigtigt for dem i deres arbejde,« siger hun.

De sande tanker
Mens psykisk sygdom er afsæt for de fleste terapiformer, tager ACT udgangspunkt i psykisk sundhed forstået som psykologisk fleksibilitet. Det handler ifølge Russ Harris om at kunne tilpasse sig en situation med åbenhed, opmærksomhed og koncentration og om evnen til at handle konstruktivt i overensstemmelse med sine værdinormer. I den forbindelse kan mindfulness-øvelser med fordel indgå i ACT-terapien, hvor psykologens funktion også er anderledes end den traditionelle behandlerrolle. I ACT optræder terapeuten snarere som en træner, der kan ruste klienten til en mere fleksibel tilgang til tilværelsen.

»Forskningen viser, at hvis du forsøger ikke at tænke på noget, er der en tendens til at det er præcis, hvad du gør. Og uanset om det lykkes i den periode, vil tankerne dukke op igen. Det handler om at blive bedre til at forholde sig til det direkte oplevede, i stedet for at knytte sig til tanker og forestillinger, som trækker dig væk fra det, der er vigtigt for dig.« siger Susan Møller Rasmussen.

Det smager lidt af en kopi af noget buddhisme og meditation?

»Fuldstændig rigtigt. Det er et ydmygt forsøg på at sætte teori på den buddhistiske filosofi.«

Men skal vi så alle sammen sætte os ned og drikke urtete?

»Nej, men måske har vi brug for en retning. At finde en mening i livet, som kan være svært, hvis man forsøger at leve op til tanken om at være perfekt. Så vil man ofte komme væk fra det, der egentlig er meningsfuldt, som eksempelvis nærheden til dem, du holder af. Mange religiøse vil nok have en mening med livet, men inden for ACT handler det om at finde sine personlige livsværdier og søge at leve efter dem,« siger Susan Møller Rasmussen.

Russ Harris gør i sin bog villighed til et centralt punkt for, hvordan man opnår livskvalitet.

»Du er villig til at udholde ubehaget, ikke fordi du har lyst eller nyder det, men fordi det er dét, der skal til, for at du kan opnå det, du vil.«

Susan Møller Rasmussen betoner dog, at ACT-behandlere ikke dyrker smerten:

»Men en ACT-behandler kan være en god træner i at udvikle den psykiske fleksibilitet, der gør os mere robuste i forhold til smerten,« siger hun og henviser til det såkaldte pragmatiske sandhedskriterium:

»Tanker og følelser er sande, hvis de fører dig i retning af det liv, der er værdifuldt for dig.«

interessant. jeg sidder med en følelse af at det vidste jeg egentlig godt i forvejen, men har ikke lige udtrykt det i de termer

Jeg får lige mere tid til at læse det senere... Men lige nu vil jeg erkende, at jeg synes "psykedelisk filosofi" er en åndssvag term.

Jeg får lige mere tid til at læse det senere... Men lige nu vil jeg erkende, at jeg synes "psykedelisk filosofi" er en åndssvag term.

Psykisk smerte er et livsvilkår og bør opfattes som normen snarere end undtagelsen ... lykken er ikke normal...

‘Tænk positivt.’ Sådan har det gennem de senere år lydt fra lykkeforskere og psykologer ... og ifølge WHO vil depression om få år være den mest bekostelige sygdom i verden. Det paradoks har ført til udviklingen af den såkaldte ACT-terapi Acceptance and Commitment Therapy (udtales i et ord, red.), som har til formål at få os til at acceptere smerte frem for at flygte fra den. For flugten fra ubehag er det vestlige menneskes egentlige lidelse...

Nu siger buddhister jo som sådan heller ikke at alting er lidelse.. Det er kun hvis en person er tilknyttet noget, grundet en oplevelse af et ego, at der opstår lidelse i personen.... som er en illusion...

Jah? Jeg bryder mig stadig ikke om navnet på det her forum?

Sig nu bare sandheden, du er ligeglad med navnet, du bryder dig bare ikke om alle de idioter der tror, at de kan ramble alt de har lyst til om livet herinde, fordi de har haft psykedelisk oplevelse

Nu siger buddhister jo som sådan heller ikke at alting er lidelse.. Det er kun hvis en person er tilknyttet noget, grundet en oplevelse af et ego, at der opstår lidelse i personen.... som er en illusion...

jeg tror nu Odden er oprigtig nok. filosofi er erkendelsesvidenskab, og som videnskabelig disciplin (ganske vist ikke den mest eksakte) underlagt krav om struktur og underbyggelse. det skal give rigiditet og troværdighed til hypoteserne, samt gøre det muligt at kritisere og diskutere holdbarheden af argumenterne. den psykedeliske oplevelse består af hele den menneskellige eksistens, og ofte kommer hele verdenshavet sejlende på en gang, men de glimt af sandheder som fremkommer er flygtige og absolut ikke underlagt nogen form for stringens. altså den psykedeliske erkedelse er ikke tilstrækkeligt underbygget til at den holder ved nærmere inspektion. videnskab og den psykedeliske bevidsthed optræder for mig nærmest som antipoder til hinanden. videnskab/dualisme vs. psykedelisk/holisme. videnskaben kan kun beskrive verden i små bidder, mens tripperen tager alt ind på en gang og kommer frem til tågede og tvivlsomme svar. dermed ikke sagt at begge erkendelsesformer ikke har deres berettigelse, men for at psykedelisk inspiration kan blive til noget som er værd at bruge tid på, inden for rammerne af filosofien, så skal der en stor portion granskning og bearbejdelse til. (samt en grundlæggende viden om filosofi, som minimum)

men ok, for lige at føre den tilbage til det du skrev, så betyder det (alt det jeg lige har skrevet) at indlæggende i dette forum ikke har så meget med egentlig filosofi og gøre, jvf. ramblende idioter osv.

jeg forstår bare ikke hvorfor det så ikke er blevet ændret til bare filosofi. det kan vel ikke være så svært at få gennemført som moderator for forummet.

Ja, jeg ved det godt, men buddhister siger også at "du er ikke dine følelser"; buddhister sætter tomhed som en attrået tilstand. Jeg kan genkende det som en mystisk helhedsoplevelse, men det vil jeg altså kalde opfyldelse snarere end tomhed. Hvad er så forjættende ved den dér tomhed?

"Giv slip" kan jeg sagtens se som en god anbefaling til Gollumske magt- og libidojægere (som vi alle i et eller andet omfang vel er) - men jeg tror at det er en illusion (!) at tro, at vores eksistens er mulig uden det levende kød. Jeg siger: uden kød - bare død. Og dét kalder jeg tomhed!
Så hvis du vil opleve kærlighed, må det ske i Samsara, den virkelige verden, ikke? Selvom det også er her, det kan gøre ondt.

Buddhismen er vel på sin vis også bare endnu en religion, der forsøger at gøre livet muligt for menneskevæsner med så rig en abstraktions-evne, at virkeligheden har svært ved at leve op til vores herlighedsforestillinger.

What the fuck. Jeg mener at have været i herligheden flere gange; høj på egne stoffer. Jeg tror sgu egentlig at vi alle har været i den gryde som helt nyfødte børn; vi har bare glemt det.

Ja, jeg ved det godt, men buddhister siger også at "du er ikke dine følelser"; buddhister sætter tomhed som en attrået tilstand. Jeg kan genkende det som en mystisk helhedsoplevelse, men det vil jeg altså kalde opfyldelse snarere end tomhed. Hvad er så forjættende ved den dér tomhed?

"Giv slip" kan jeg sagtens se som en god anbefaling til Gollumske magt- og libidojægere (som vi alle i et eller andet omfang vel er) - men jeg tror at det er en illusion (!) at tro, at vores eksistens er mulig uden det levende kød. Jeg siger: uden kød - bare død. Og dét kalder jeg tomhed!
Så hvis du vil opleve kærlighed, må det ske i Samsara, den virkelige verden, ikke? Selvom det også er her, det kan gøre ondt.

Buddhismen er vel på sin vis også bare endnu en religion, der forsøger at gøre livet muligt for menneskevæsner med så rig en abstraktions-evne, at virkeligheden har svært ved at leve op til vores herlighedsforestillinger.

What the fuck. Jeg mener at have været i herligheden flere gange; høj på egne stoffer. Jeg tror sgu egentlig at vi alle har været i den gryde som helt nyfødte børn; vi har bare glemt det.

En af mine veninder fik faktisk spørgsmålet af en buddhistisk nonne fra Tibet: frit efter hukommelsen "Hvorfor vil du egentlig undslippe samsara? Samsara er da behageligt nok? Godt nok op og nedture, men der er da en god balance. Ønsker du virkelig at undslippe samsara? Hvis så, hvad tror du der sker? Tror du livet bliver godt?"
Selvølgelig er der nogle subtile buddhistiske pointer i dette, om at give slip på forventninger til hvad oplysningen er. Men den mere ligefremme pointe er, at samsara er skuda godt nok. Der er som sådan ingen egentlig grund til at løsrive sig fra det. (Igen med pointen om at ikke have en grund til noget, og omfavne det man er i). Nonne ville have min veninde til at indse valgets alvorlighed. Og at, hvis hun ville løsrive sig, så skal hun gøre det 100%, lige nu. Ikke noget med at vente og stille og roligt og sådant. Så jeg glæder mig til at høre mere fra hende.

Men det er en helt anden diskussion, og trådstarter må undskylde, at jeg sendte tråden OT med mine kommentarer.

Buddhister vil vel sige, at samsara = nirvana.. eller mere præcist. Der er hverken samsara eller nirvana..

Men altså.. Buddhismen er en religion, da den opererer med en soteriologi, og ergo mener der er en udfrielse af status quo. (for lige at kommentere på din første post)