Jeg synes ikke blot at der mangler argumenter, jeg vil påstå at du modsiger dig selv. Og at det meste er meningsløst sludder. Og at i er unormalt babyfikserede. Hvilket læner sig op ad noget strafbart i dansk lov.
Du starter med at analysere begrebet solipsisme som en analyse af psykologien i fænomenet - solipsisme er nærmere en konsekvens af ens metafysiske spekulationer, som jo erkendelsesteoretisk tvinger en ud i solipsisme (enligt visse). Men i hvertfald siger du i første post nogenlunde dette:
Solipsisme er brugbart som en analyse(?) af psykologien i fænomenet. Ved at fixere sig ved fænomenet, så lader verden til at blive et bevidsthedsfænomen. Spædbørn har denne verdensopfattelse lige til omverdens stimuli trænger igennem til dem og bringer
egentlig kontakt.
Du lader altså til at sige: Solipsisme er en konsekvens af at, intellektuelt, fiksere sig ved verden som mentalt fænomen, og at spædbørn er solipsister. Derefter hævder du at de er det ind til stimuli fra omverden bringer rigtig kontakt. Med andre ord: Solipsismen er ikke et korrekt verdensbillede, ellers ville der jo allerede være egentlig kontakt med den verden som eksisterer. Lidt efter, i de følgende posts, begynder du og en anden at tale om spædbørn som værende oplyste, sådan lidt zenagtigt. At de er frie, for de har ikke ladet sig fængsle i teoriens fængsel. Her er det som om at spædbørnenes verdensbillede bliver mere sandfærdigt end den intellektuelles, i din optik. Det er vel korrekt forsåvidt et spædbarn ikke hævder noget. Men hvis dets verdensbillede er solipsism, så har barnet altså gjort sig minimum én overvejelse, nemlig om verdens natur. Kan du ikke se modsigelsen som lurer? At stimuli udefra bringer egentlig kontakt (stimuli udefra stimulerer dets intellektuelle forståelse af verden), men denne forståelse er mindre korrekt end den ikke-forståelse som barnet har befundet sig i - paradoksalt nok indebar den "solipsism" (jeg synes ikke at man er solipsist bare man ikke gør sig overvejelser!). Hvad ligger da i
egentlig kontakt?
Ikke nok med dette. Du siger kort efter:
Citat:
Et spædbarn har faktisk den virkelige fornemmelse af verden, som så bliver taget fra det eftersom det vokser op og får påduttet en identitetsfølelse pga. sociale relationer (...) En solipsist derimod tager altet som værende sit eget ego, sådan at andre mennesker/sjæle/bevidstheder ikke findes udover hans egen.
En direkte modsigelse af din indledende post. Nu er solipsisme den fejlagtige opfattelse (det lå også implicit i din første post, da du jo mente at spædbarnet fik
egentlig kontakt med omverden (vågner op fra sin solipsisme). I denne følgende post siger du at spædbarnet ser verden korrekt, som den er, og at solipsisme først opstår med identitetsfølelsen, som opstår gennem sociale relationer. Jeg kan ikke finde hovede eller røv
Og om du nu bare skrev det første indlæg hovedløst, så kan jeg allerede nu ødelægge lidt af dine julelege. Din forklaring af hvordan solipsismen opstår (gennem sociale relationer) er cirkulær:
Før at vara solipsist skal man have et ego. For at få et ego skal man stimuleres i sociale relationer.
Sociale relationer forudsætter et ego (identitetsfølelse/mighed). Ellers ville du jo aldrig se de sociale relationer som relationer indvolverende
dig selv som modstykke til
andre. Der må altså være en anden forklaring. Formentligt en eller anden kedelig vekselvirkning mellem dna og stimuli. Men det ved jeg intet om. Så jeg skal holde kæft. Solipsisme forudsætter også et ego - hvis vi da snakker om ego som mighed eller personlig identitet. I hvertfald kan et spædbarn, lader du til at sige, ikke være solipsist, for det ser ikke verden som opdelt i subjekt og objekt - det er en passiv tilskuer, det indgriber ikke i verden med den intellektuelles kategoriseringer. Jeg tror ikke på det. Freud havde nok heller ikke sagt god for den. For spædbarnet er vel, i følge Freud, fuldstændigt lyststyret? Freudiansk ego er jo ikke det samme som zenbuddhistisk ego. Freuds er jo en styrende enhed, som varetager forholdet mellem det'et og everjege'et (det må du sikkert vide mere om en jeg gør).
Nej, jeg tager pis på dig. Synes at tråden er fin nok, men der er en del som burde tænkes nærmere igennem. Jeg så gerne at du reder lidt af det ud, for der er helt sikkert et eller andet i det. Men dine beskeder virker, for mig at se, lidt selvmodsigende. Og det har sikkert ikke været din hensigt, nok nærmere en smutter.
Med venlig hilsen
